Dansk Biografisk Leksikon

Friderich Ehrenfried Amthor

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Friderich Ehrenfried Amthor,  3.12.1682-27.4..1741, officer. Født i Stolberg i Harz. Om A.s tidligste tjeneste i Danmark vides intet, men det er sandsynligt at han har tjent i det danske hjælpekorps i Italien, Ungarn o.fl.st.; i øvrigt havde han slægt i Danmark. Maj 1716-dec. 1717 var han chef for drabantkorpset og det dermed forbundne landkadetkompagni som han fratrådte marts 1718. Han var da allerede blevet udnævnt til chef for det nyoprettede jysk-fynske nationale dragonregiment som han beholdt til han 1727 blev oberst og chef for livregiment til hest. 1728 blev han generalmajor, og 1733 fik han kommandoen over rytteriet i hertugdømmerne. 1734 deltog han under general Joachim v. Mörner i det ublodige felttog ved Rhinen, under hvilket han udnævntes til generalløjtnant. Han må antages at være forfatteren til et klart og indgående indlæg af 1739 angående hæren hvori han gjorde rede for dens brøst og fremsatte forslag om forbedringer. Det dannede senere grundlag for de af overkrigssekretær general Michael Numsen indførte forbedringer. 1740 blev han kommandant i Rendsborg.

Familie

Forældre: grevelig stolbergsk hof råd, senere kansler Joachim Huldreich A. (1631–94, gift 1. gang 1664 med Anna Margaretha Freyer, 1622–72, enke efter dr. Adam Scheller) og Anna Maria Parthesius (1654–90). Gift med Marie Anne Josine van Laethem, døbt 30.5.1687 i Bruxelles, død 18.10.1766 sst., d. af generalkrigskommissær Jean Baptiste van L. og Anne van Langenhove. -Bror til Christoph Heinrich A.

Udnævnelser

Hv.R. 1733.

Bibliografi

K. C. Rockstroh: Udviklingen af den nationale Hær, III, 1926 153 279. Pers. hist. t. 9.r.V, 1932 171f.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Stolberg
saksisk uradelsslægt, kendt fra begyndelsen af 1 ...Artikel i Den Store Danske
generalløjtnant
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske
Rhinen
(fr. Rhin , nederl. Rijn , ty. Rhein ), 13 ...Artikel i Den Store Danske
kommandant
øverste militære chef i garnisoner og militære e ...Artikel i Den Store Danske
Rendsburg
(da. Rendsborg ), by i den tyske delstat Slesvi ...Artikel i Den Store Danske
generalmajor
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Rockstroh
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki