Friedrich Buchwald (officer)

Friedrich Buchwald, 7.02.1605-30.10.1676, officer. B. fik 1619 rejsepas for sammen med sin præceptor Henrik Albertsen Hamilton at studere i udlandet (1619 Heidelberg, 1621 Strasbourg og 1622 Geneve) men har tidlig betrådt krigerbanen thi han var efterhånden i kursachsisk, kejserlig (1631 som major) og svensk tjeneste (som oberstløjtnant) og erhvervede betydelig krigserfaring. Fra 1634 var han oberstløjtnant i dansk tjeneste og fik 1638 patent til opstilling af en ryttereskadron i den lille hærafdeling der samledes i Holsten. Ved begyndelsen af Torstensonfejden førte han det lille rytterkorps der jan. 1644 blev kastet over ende i nærheden af Eltang (Kolding). B. selv blev fanget, men kort efter udvekslet hvorefter han deltog i krigen i prins Frederiks (I I Is) hærafdeling i Holsten m.m., blev i april 1645 overfaldet i Heide og atter fanget. Hans forhold til den danske adel synes hidtil at have været godt, og det var med rigsmarsken Anders Billes samtykke at der var tiltænkt ham en høj stilling i den straks efter krigen forstærkede hær, og dette forhold forblev bestående i de følgende år indtil næste krig. Under forberedelserne til denne blev B. 1657 udnævnt til generalmajor og fik kapitulation til opstilling af et af sogneryttere og geworbne bestående regiment. Det hed sig en tid at kong Frederik personlig, med B. som medhjælper, ville kommandere hæren i Skåne, mens Anders Bille skulle have kommandoen på sydgrænsen. Det omvendte ville have været at foretrække da Bille fra tidligere tid stod meget skarpt over for den del af den holstenske adel der nu skulle kæmpe under hans ledelse, og B. der blev Billes næstkommanderende føjede sig kun ugerne i forholdet. I det krigsråd i slutningen af maj, inden krigsudbruddet, hvor man drøftede felttogets indledning holdt B. for at man med det kun halvt færdige korps skulle foretage et tog forbi Wismar gennem Mecklenburg ind i Pommern mens Bille først ville have korpset forstærket og dernæst sikre flanken ved at erobre den svenske provins Bremen m.m. hvad også krigsrådets flertal bifaldt. Det har sikkert stødt B., der var rytterofficer, at da hovedkorpset gik over Elben ind i Stift Bremen fik generalmajor Hans Rantzau kommandoen over et rytterkorps på sydøstgrænsen. Han fulgte vel med over Elben, men da Bille ved Karl Gustavs fremmarch fra øst ville samle korpsets hovedstyrke nord for Elben under sin egen kommando og beordrede B. til at tage kommandoen i Bremen havde denne allerede indsendt andragende til kongen og rigsrådet om afsked på grund af svaghed. Han forlod egenmægtig hæren og begav sig til Kbh., hvorfra han tilstillede Bille et forsvarsskrift. Under Billes kortvarige ophold i Kbh., inden han overtog kommandoen i Frederiksodde, rejste han klage over B.; men tiden var ikke da til undersøgelse og dom, og i dec. fik B. kongens tilladelse til at rejse til Holsten der var besat af svenskerne, mod løfte om til fastelavn atter at indfinde sig i Kbh. for en krigsret. En sådan blev dog først nedsat 1662 hvor der rejstes klage mod B. for ulydighed og krævedes dom på ære, liv og gods. Han unddrog sig imidlertid undersøgelsen ved hemmeligt at forlade Kbh., erkendte siden sin skyld og fik et forlig i stand hvorved han afstod en del af sine godser til kongen. - Han havde 1642 købt Nedergård på Langeland og var efterhånden blevet godsejer i meget stor stil. S.å. blev han naturaliseret som dansk adelsmand. - Bl. R. 1648.