Georg Ludvig, prins af Holsten-Gottorp, 16.3.1719-7.9.1763, officer. Født i Hamburg, død sst., begravet i Michaelis k. sst. G. L. var først i sachsisk, derefter i preussisk tjeneste hvor han under Frederik II's krige udmærkede sig og blev generalløjtnant (1757), men pådrog sig kongens unåde hvorfor han ansøgte om og fik afsked marts 1761. Gennem Caspar v. Saldern søgte han straks derpå forbindelse med hoffet i St. Petersborg for at opnå statholderskabet i den storfyrstelige andel af Holsten og udnævntes af sin nevø, zar Peter III, til generalfeltmarskal og chef for den kejserlige garde til hest samt til den ønskede stilling som statholder. Under Peter IIIs korte regeringstid opholdt han sig i St. Petersborg og deltog i zarens udsvævelser men søgte, påvirket af v. Saldern, at dæmpe hans krigerske hensigter over for Danmark -dog uden held. Katharina (II) nærede ikke venlige følelser over for ham, og efter zarens afsættelse mistede G. L. sine poster ved hoffet og måtte forlade St. Petersborg. Statholderskabet lod kejserinden ham dog beholde og gav ham en meget rigelig apanage, men sørgede samtidig for at begrænse hans myndighed. Han efterlod to sønner. – v. Saldern, der var særlig nær knyttet til ham, fælder meget skarpe domme over ham: At hans nedarvede militærlidénskab udviklede sig til en naragtig legen soldat, at han var en rasende, brutal, pengebegærlig fyrste og havde en slet sjæl. At han som gottorper nærede antidansk sindelag kan ikke forbavse.

Familie

Forældre: hertug Christian August af Holsten-Gottorp, fyrstbiskop af Lübeck (1673-1726) og Albertina Friederike (1682-1755). Gift 1.1.1750 på Prökelwitz med prinsesse Sophie Charlotte af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, født 31.12.1722 på Schlodien, død 7.8.1763 i Hamburg, (gift 1. gang 1738 med borggreve Alexander Emil af Dohna, 1704-45), d. af hertug Frederik Vilhelm (1687-1749, gift 1. gang med Eleonora v. Loss, enke efter fyrst Czartoryjski) og grevinde Ursula Anna af Dohna-Schlodien (1700-61).

Ikonografi

Min. og mal., bl.a. af D. v. d. Smissen (alle Eutiri).

Bibliografi

Otto Brandt: Caspar v. Saldern, Erlangen 1932 = Erlanger Abhandl. zur mittleren und neueren Gesch. XV 82-84 94-96 o.fl.st.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig