H.H. Scheel

H.H. Scheel, Hans Heinrich Scheel, 6.8.1668-13.10.1738, officer, kartograf. Født i Kolding, død i Kbh., begravet i Frue k. S. var først kongelig page, blev 1684 volontør ved ingeniørerne, 1688 underkonduktør, n.å. konduktør, 1694 overkonduktør, 1697 karakt., 1699 virkelig ingeniørkaptajn. 1690–96 havde han i auxiliærkorpset deltaget i krigen i Irland og Flandern, og 1696–1701 var han lærer i fortifikation ved det ridderlige akademi i Kbh.; 1701 fik han kompagni i landeværnet, men fulgte en kort tid med korpset i kejserlig tjeneste i Italien, blev 1702 major, 1707 oberstløjtnant, 1710 oberst i infanteriet. Han deltog i hele den store nordiske krig som generalkvartermester, generalstabschef ved felthæren; han anvendtes jævnlig som avantgardefører, ledede belejringen og indtagelsen af Tønning 1713–14, Stralsund 1715, Wismar 1716 og planlagde den ikke udførte overgang til Skåne 1716. Efter general E. Wedels ønske sendte J. v. Scholten S. op til Norge 1717, og det lykkedes ham nogenlunde at tilvejebringe samarbejde mellem de indbyrdes uenige og intrigerende generaler. Hans ophold i Norge satte sig blivende spor i landets befæstningsvæsen. Rentekammeret benyttede ham meget ved opmålinger og kortlægning, og det var ham der 1706, efter indgående undersøgelser på stedet, planlagde gravningen af den store kanal ved Frederiksværk. Han var tilsynsførende ved opførelsen af "Palæet" i Roskilde og rådgivende ved opførelsen af det nye Christiansborg, navnlig ved alle fundamenteringsarbejderne. 1720 blev han generalmajor, 1728 karakt., 1733 virkelig generalløjtnant og chef for fortifikationsetaten i Danmark og hertugdømmerne. Fra 1728 til sin død var han kommandant i kastellet. Hans meget betydelige kortsamling gik i arv til slægten (se H. O. Scheel). Han blev stamfar til en talrig efterslægt der 1890 fik kgl. anerkendelse som henhørende til den danske adel.