H. U. Ramsing

H. U. Ramsing, Holger Utke Ramsing, 13.3.1868-20.1.1946, officer, historiker. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Garn.), begravet sst. (Vestre). Efter at have taget studentereksamen 1885 fra Metropolitanskolen blev R. sekond- og premierløjtnant i ingeniørkorpset 1888 og efter fem års tjeneste ved den vestindiske hærstyrke (1895– 1900) kaptajn og chef for telegrafkompagniet 1901, chef for vestfrontens bygningsdistrikt 1907-18, oberstløjtnant og chef for telegrafbataljonen 1918, chef for 1. ingeniørbataljon 1920, oberst og chef for 2. ingeniørbataljon 1924, chef for ingeniørdirektionen 1925, generalmajor og generalinspektør for ingeniørtropperne 1930 samt direktør for hærens bygningstjeneste fra 1932 til sin afgang fra tjenesten 1934. Han har bl.a. bygget Masnedøfortet samt Mosede- og Borgstedbatterierne. Desuden har han virket som lærer ved officersskolen og udgivet flere lærebøger (Fæstningskrigen, 1909f; Lærebog i Krigsbygningskunst, 1911). 1931-34 var han formand for Officersforeningen.

Efter sit ophold i Vestindien skrev R. Vore vestindiske Øers Fremtid under dansk Flag, 1901 og anonymt pjecerne Kampen om Dansk Vestindien, 1902 og Kan der ved Reformer skabes en bedre Balance paa Dansk Vestindiens Budget?, s.å. Han virkede ivrigt på offentlige møder og privat for koloniernes bevarelse under dansk flag, deltog 1903 sammen med andre sagkyndige i den vestindiske kommissions rejse til øerne og sad i forretningsudvalget for Plantageselskabet dansk Vestindien hvis formand han var fra 1915 til dets likvidation 1923. – Han har sammen med sin hustru støttet danskheden i Sydslesvig. Efter afstemningen i Slesvigs 2. zone 1920 rådspurgte to medlemmer af den internationale kommission, nordmanden Th. Heftye og franskmanden Paul Claudel, ham med det formål at drage en grænselinje som kunne tillade en indlemmelse i Danmark af de dansktalende landdistrikter vest for Flensborg. Forholdenes udvikling umuliggjorde denne plans virkeliggørelse. 1935 blev R. valgt til formand for Flensborg-samfundet og Foreningen Danebrog. – Trods sine vidtspændende interesser og sin store embedsvirksomhed fik R. også tid til at dyrke arkæologisk-historiske interesser. Allerede på St. Croix foretog han udgravninger i skaldynger (fundene nu i etnografisk samling), og efter at være vendt tilbage til Kbh. videreførte han det arbejde som H. N. Rosenkjær havde begyndt, fulgte i en årrække utrættelig alle udgravninger i hovedstaden og fordybede sig samtidig i de skriftlige kilder til byens ældre historie. Disse indtrængende undersøgelser har sat frugt i en række afhandlinger i Historiske Meddelelser om Kbh. om byens topografi og historie samt bøger om Metropolitanskolen, 1916 og Petri kirke, 1925, i oversigten over Kbh.s historie til 1728 i Traps Danmarks 4. udgave 1929 og i avisartikler. Et samlet værk om emnet Københavns Historie og Topografi i Middelalderen udkom 1940 i tre bind. Af sine store samlinger om de kbh.ske ejendommes historie nåede han inden sin død at få udsendt fire bind (Københavns Ejendomme 1377-1728. Oversigt over Skøder og Adkomster I Øster Kvarter, 1943, II Strand Kvarter, s.å., III Snarens Kvarter, 1945 og IV Vester Kvarter, s.å.). Efter hans død erhvervede Kbh.s kommune materialet og den fortsatte udgivelse blev lagt i hænderne på Selskabet for Københavns historie. Dette har foreløbig fået udgivet VIII Købmager Kvarter, 1962 ved Albert Fabritius, V Nørre Kvarter, 1967 ved Victor Hermansen og Albert Fabritius samt VI Klædebo Kvarter, 1979 ved Egil Skall og Poul Strømstad. Fagfolk har haft adskilligt at invende mod amatøren R.s arbejdsmetode og konklusioner, men der står respekt om hans arbejdsindsats og hans indsamlede materiales righoldighed. R.s efterladte samlinger findes i Kbh.s stadsarkiv.