Hans Jacob Arnoldt

Hans Jacob Arnoldt, 21.4.1669-24.12.1758, officer. Født på Haugen i Spydeberg sg. i Norge, død i Kristiania, begravet i Gjerpen k. A. blev 1687 fændrik ved faderens regiment og 1690 løjtnant. N.å. var han med gardebataljonen i engelsk sold i Irland, 1693 kaptajn i den bataljon "Dronningen" der var i Flandern. 1702 fik han majors karakter i livgarden til fods og blev n.å. virkelig major, 1707 oberstløjtnant ved Fursmans berømte landdragoner der senere "forfremmedes" til kyradsérregiment. N.å. vendte han tilbage til dronningens livregiment. I slaget ved Helsingborg 1710 blev han såret og fanget, men udveksledes og blev chef for Riberske nationale infanteriregiment som han n.å. byttede med 2. danske geworbne. Efter Tønnings erobring 1714 ledede han sløjfningen af dens værker. 1716 blev han kommandør over livgarden til fods. 1717 udnævntes han til generalmajor og medlem af Norske kommission der blev tilforordnet overkommandoen i Norge under kampen med Karl XII og som øvede betydelig indflydelse såvel på det økonomiske som det egentlig militære område. En anonym beretter (vistnok amtmand Hans Nobel) karakteriserer 1718 over for oversekretær Gabel A.s forhold med disse ord: "Generalmajor A. er i slægt med alverden her og støtter ivrigt den intrigante stiftamtmand de Tonsberg" – i dennes kamp mod vicestatholder Krag og den kommanderende general Lutzow. 1719 var A. fører for det korps der fra Norge skulle føres ad søvejen til angreb på Marstrand og Göteborg, men som på grund af modvind ikke nåede til bestemmelsesstedet. I de følgende år anvendtes A. i flere kommissioner og var bl.a. også ekstraordinær gesandt i Sverige 1722–24. 1728 blev han kommandant i Rendsborg, 1733 generalløjtnant og øverstbefalende over infanteriet i hertugdømmerne, 1736 kommanderende general i Norge og øverstbefalende over alle norske fæstninger. Da J. L. Holstein 1738 søgte at få søndagseksercitsen ved landmilitsen henlagt til en hverdag var A. en af hans ivrigste modstandere. 1739 blev han general af infanteriet og fik 1746 rang foran titulære gehejmeråder. 1749 udnævntes han til feltmarskal, noget enestående for en ikke-fyrstelig, og havde kongen som gæst i sin gård i Kristiania. Han grundlagde den frie matematiske skole i Kristiania og var dens direktør fra 1750 til sin død. 1752 fik han rang med gehejmeråder i konseillet. I Kbh. havde han sat penge i komediehuset i Grønnegade, og senere overtog han både dette og privilegiet til opførelse af komedier, hvilket han stadig fik fornyet.