Hans Jacob Henning Hesselberg

Hans Jacob Henning Hesselberg,  13.12.1734-8.5.1809, officer. Født i Rendsborg, død i Bergen, begravet sst. (Korskirkegården). H. indtrådte i hæren 1751 og blev 1753 fra sergent udnævnt til reformeret fændrik; n.å. blev han reformeret og virkelig sekondløjtnant og, mens han 1759–61 tjente i den franske hær i syvårskrigen, 1759 kar., n.å. virkelig premierløjtnant, 1761 kaptajnløjtnant og kar. kaptajn. 1763 blev han med rang som major lærer ved landkadetkompagniet under H.'Gude. Den anerkendelse tidligere elever ydede anstalten i denne periode må meget væsentlig komme H. til gode da han var den der stod eleverne nærmest. Han var "en Mand, som elskede Orden og var af dadelfri Karakter", havde betydelige pædagogiske evner og trods sin ungdom megen krigserfaring, og såvel nu som i sin senere virksomhed viste han mønsterværdig omhu for at fremme sine undergivnes vel. – Da J. F. Struensee 1771 søgte at sikre sig Kbh.s garnison blev kommandøren for Danske livregiment, M. F. v. Barner, fjernet og H., på anbefaling af sin krigskammerat fra fransk tjeneste oberst S. O. Falkenskiold, sat i stedet. Ved hofrevolutionen 17.1. blev H. sammen med denne arresteret, men undersøgelseskommissionen frikendte ham for forbindelse med Struensee, og ved hurtige forfremmelser i de følgende år søgte man at give ham oprejsning, idet han s.å. blev oberstløjtnant. Fra 1774 faldt hele hans lange tjeneste i den norske hær hvor han 1776 blev regimentskommandør, n.å. kar. oberst, 1781 virkelig oberst og regimentschef. 1783 og gentagne gange senere var han midlertidig kommandant på Akershus. I krigstoget mod Sverige 1788 førte han en brigade og blev kar., n.å. virkelig generalmajor. 1790 blev han inspektør over infanteriet søndenfjelds. 1788–89 havde han fremsat forslag om mere tidssvarende indretning af Den matematiske skole (Norske militærinstitut) i Kristiania, blev 1790 udnævnt til direktør for denne, og da den kommanderende general i Norge, prins Carl af Hessen fremskaffede betydelig pengehjælp gennemførte H. med iver og dygtighed og støttet af nye, dygtige lærerkræfter blandt de unge officerer sine planer der navnlig tilsigtede en mere praktisk uddannelse. Samtidig virkede han for at hæve militærstandens sociale anseelse. Allerede 1789 havde han fået karakter som generalløjtnant, men først 1802 fik han selve forfremmelsen. 1793 blev han medlem af norske general- og kommissariatskollegium, 1802 kommanderende general i Bergens stift og kommandant på Bergenhus og afgav stillingerne som infanteriinspektør søndenfjelds og direktoratet over det militære institut. I 90erne havde H. en otteårig retsstrid med en kaptajn, generaladjudant Löwenthål. Det endte vel med at denne blev dimitteret af tjenesten og måtte forlade monarkiets område, men affæren havde dog været meget pinlig for den gamle general. Han var blevet en velstående mand der, navnlig i Bergen hvor rigdomme strømmede sammen i disse krigsår, førte et stort hus. Allerede før 1807 gav englændernes hårdhændet gennemførte herredømme på havet gentagne gange H. anledning til indgriben for at hævde landets højhedsret og neutralitet, og fra 1807 udfoldede han ivrig virksomhed med at styrke sit kommandoområde for virkelige krigsbegivenheder, men han blev ikke sat på prøve over for sådanne. 1808 fik han generals karakter, og da han jan. n.å. afskedigedes efter ansøgning på grund af svagelighed, blev han general af infanteriet.