• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik Gude

Oprindelige forfattere cbech og Rockstroh
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Henrik Gude, 4.6.1702-21.5.1782, officer. Født i Rendsborg, død sst., begravet sst. G. blev fænrik 1725, n.å. sekondløjtnant, 1733 premierløjtnant, 1740 kar.kaptajn, 1742 kar.major, 1747 sekond- og premiermajor, 1752 kar. oberstløjtnant, 1754 sekond- og 1758 premieroberstløjtnant og kar. oberst. 1733-47 var han ansat ved landkadetkompagniet, og 1760 blev han chef for dette, overfører for drabantgarden og 1762 tillige kommandør for et norsk regiment i Kbh. 1764 blev han virkelig oberst og regimentschef i Glückstadt, 1766 generalmajor og atter chef for landkadetkompagniet, dec. 1771-jan. 1772 var han tillige kommandant i Kbh. og blev 1774 generalløjtnant. 1779 blev han "frigivet fra" landkadetkompagniet med fuld gage, og forblev af særlig nåde hos arveprins Frederik i nummer i hæren indtil sin død. – Som chef for landkadetterne bestræbte han sig for at ændre de uhyrlige forhold for eleverne på kadetakademiet. Han fik ophævet husfællesskabet (i operabygningen) med søkadetkorpset der havde medført idelige slagsmål mellem kadetterne i de to etater, og fik kompagniet overflyttet til det nyerhvervede Brockdorffske palæ på Amalienborg. Han søgte forgæves at få indført en virkelig afgangseksamen. Nogle af datidens kendte officerer har udtalt sig yderst anerkendende om deres gamle chef, og det er senere blevet hævdet at G.s cheftid var korpsets glansperiode; men det kan dog ikke antages, at Dorothea Biehls meget skarpe dom over ham som skolens leder er helt uden berettigelse.

Under de urolige forhold i Kbh. i efteråret 1771 blev han, formentlig på anbefaling af O. S. v. Falkenskiold gjort til byens kommandant, men under fodgardens mytteri (juleaftensfejden) viste han sig ude afstand til at bevare kontrollen med begivenhederne. Ved kuppet mod regeringen 17.1.1772 blev G. arresteret som medsammensvoren, og under forhøret blev det lagt ham til last at han havde ladet opstille kanoner til brug mod byens borgere. Det fremgår at inkvisitionskommissionen søgte bevis for at G. havde deltaget i et af Struensee planlagt kup mod kongen, han benægtede dog at en sådan plan havde eksisteret og blev hurtigt frikendt.

Familie

Forældre: tømmerhandler, brygger, deputeret borger Claus Clausen G. (1654-1702, gift 1. gang med Margrethe N.N.) og Margrethe Petersen (død 1751). Gift 1750 antagelig i Kbh. (Nic.) (ægteskabstilladelse 23.9.) med Anna Maria Rehling, født 27.1.1711 i Kbh. (Nic), død 4.10.1763 sst. (Petri) (gift 1. gang 1727 med tysk hofpræst i Kbh. Nicolaus Hinrich Wittmack, 1695– 1731, gift 1. gang 1721 med Marie Lisbeth Biørnsen), d. af silke-, ulden- og klædekræmmer Johan R. (1667-1744) og Dorothea Sterck (1670-1735, gift 1. gang med urtekræmmer Claus Thide).

Udnævnelser

Hv.R. 1776.

Ikonografi

Mal. af J. B. Reimers, formentlig 1759 (Fr.borg). Tegning.

Bibliografi

Hist.t. 3, r.IV, 1865-66 147-494 (Dorothea Biehls breve). Inkvisitionskommissionen af 20. jan. 1772, udg. Holger Hansen I, 1927. – Pers.hist. t. 6.r.VI, 1915 189 (slægt). W. H. F. [Abrahamson] i Minerva III, 1786 277-306 (jfr. C. C. Pflueg sst. IV, s.å. 541-50). Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 IV,2, 1902. [Anning-Petersen:] Officerskoler i tidsrummet 1691-1918, 1918 23-29.