J.H. Mansa, Jacob Henrik Mansa, 8.6.1797-5.6.1885, officer, litograf. Efter at have nydt privat undervisning optoges J. H. Mansa 1810 på Landkadetakademiet. 1815 udnævntes han til sekondløjtnant i kronens regiment (senere 3. livregiment), der dengang lå i garnison i Helsingør, med anc. fra 24.12.1813. 1824 blev han kar. og 1826 virkelig premierløjtnant. 1839 blev han kar. kaptajn, men allerede 1842 afskediges han i anledning af arméreduktionen i nåde og med ventepenge.

1831-42 var han lærer i skrivning ved Landkadetakademiet. I den første slesvigske krig antoges han til tjeneste under krigen og ansattes ved overkommandoen som leder af topografiske arbejder. 1849 blev han kar. major og 1851 kar. oberstløjtnant; endelig erholdt han 1869 afskedspatent som oberst.

J. H. Mansa der havde kunstneriske interesser gjorde sig tidligt bemærket ved sine anlæg for kalligrafi og tegning; hans evner i denne retning skulle snart udfolde sig i den ved 1700-tallets slutning af A. Senefelder opfundne litografis tjeneste. Efter at det 1815 af musikhandler C. C. Lose oprettede første litografiske institut i København 1820 var gået over i statens eje udviklede "det kgl. stentrykkeri", som instituttet nu kaldtes, sig hurtigt under Joseph Abrahamson som direktør, efter at denne med et særdeles skønsomt valg havde knyttet en del yngre officerer, af hvilke J. H. Mansa blev den mest kendte, til det.

J. H. Mansas flid, faste hånd, skønhedssans, forstandige arbejde og arrangementstalent sikrede ham hurtigt den indflydelsesrige Abrahamsons velvilje. Han arbejdede i instituttet så længe det bestod (til 1843), og blev en også uden for Danmark højt anset litograf, hvilket vil sige meget, da han i alt væsentligt har udviklet sig og tilegnet sig den ingenlunde lette teknik på egen hånd. Mangfoldige og mangeartede er de arbejder han har udført i denne sin første periode, i hvilken han hovedsagelig arbejdede for det kgl. stentrykkeri, men hans store dygtighed som litograf fik dog først den rette betydning da han 1837 for alvor begyndte på sine store kortarbejder.

På denne tid fandtes kun matrikulsmålingen (i 1:4000) og Videnskabernes selskabs opmåling (1:20.000), udgivet i 1:120.000 (kobberstik). På grundlag af disse arbejder, navnlig matrikulsmålingen, tegnede og litograferede Mansa sine berømte kort, alt egenhændigt. Det var et vanskeligt og meget betydeligt arbejde at reducere de mange matrikulskort til den af Mansa anvendte målestok 1:160.000, men han gennemførte det med stor overlegenhed, og tegningen af kortet, således som han fremstillede det uden forbillede, er et originalt, selvstændigt arbejde. Enhver der vil sammenligne Videnskabernes selskabs kort med Mansas første kort vil blive forbavset over det store fremskridt, der på én gang er nået ved disse, som i en meget mindre målestok indeholder langt mere og samtidig udmærker sig ved et overordentlig smagfuldt udseende, en høj grad af overskuelighed, fasthed i tegningen og et godt valg af de medtagne terrængenstande og af de anvendte signaturer. 1851 afsluttedes 1.. udgave af "specialkortene" over Danmark, 16 blade i 1:160.000. Anden udgave af specialkortene, omarbejdet, forbedret og forøget med Bornholm i 1:80.000, udkom 1853-64, alt litograferet på ny og endnu smukkere end 1. udgave.

Af andre blade bør nævnes det særdeles smukke kort over Als i 1:8000 (1851), generalkort over Sjælland, Lolland og Falster, to blade i 1:240.000 (1866-76), over Jylland, to blade i 1:320.000 (1866), over Fyn i 1:240.000 (1867), kort over Skåne, fire blade i 1:200.000 (1871), generalkort over Danmark to blade i 1:520.000 (1875) og endelig skolekort over Danmark, to blade i 1:480.000 (1878). J. H. Mansas kort vil altid blive stående som et særdeles smukt eksempel på litografisk arbejde.

En sønnesøn Harald Hoff Mansa, født 3.2.1872, død 18.1.1966, blev efter præliminæreksamen 1888 maskinkonstruktør 1893 fra Det tekniske selskabs skole i København og tog første del af maskinisteksamen. Efter et år som maskinkonstruktør i Skotland og fem år i Nakskov blev han konstruktionschef i Atlas A/S i København, 1917 underdirektør og 1918-43 teknisk direktør. R. 1923. DM. 1938.

Familie

Født i Hillerød, død i København. (Garn.), begravet sst. (Ass.).

Forældre: gartner Johan Ludvig Mansa (1740-1820) og Louise Toxværd (1769-1853). Gift 15.11.1827 i Fredensborg med Rebecca Louise Thalbitzer, født 9.10.1801 i Helsingør, død 28.10.1870 i Kbh. (Frbg.), d. af vicekonsul Charles T. (1772-1814) og Frederikke Holm (1780-1835). - Bror til F. V. Mansa.

Udnævnelser

R. 1841. K21878.

Ikonografi

Træsnitaf G. Pauli, 1878.

Bibliografi

III.tid. 16.6.1878. Berl.Tid. 6.6.1885.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig