J.P. Købke, Johan Peter Købke, 5.10.1824-3.8.1898, officer. Født i Fredericia, død i Viborg, begravet i Asmild. K. blev 1862 elev i højskolen og sekondløjtnant uden ane. á la suite i artilleriet; efter oprykningseksamen 1844 fik han anciennitet fra 1842 og var, med en afbrydelse 1845–46, elev i ingeniørafdelingen indtil 1848, da han udnævntes til premierløjtnant i ingeniørkorpset (ane. 1846) og deltog i fægtningerne i Sundeved. Vinteren 1848–49 var han i Fredericia ved generalkommandoen, blev adjudant ved overkommandoen i forårsfelttoget 1849, deltog ved feltingeniørdetachementet i udfaldet fra Fredericia og i felttoget 1850, hvilket år han reserveredes kaptajnsanciennitet og kort efter blev kaptajn II. Efter tjenesterejse til udlandet 1851 deltog han i udarbejdelse af planer for Kbh.s befæstning, særlig søbefæstningen, der gennemførtes i rigsrådet 1853. Dette år blev han kaptajn I og adjudant ved ingeniørkorpset, fra 1861 stabschef; 1853–55 var han lærer i vandbygning ved højskolen, i årene omkring 1860 sekretær i kommissionen om nedlæggelse af Kbh.s landbefæstning og bebyggelsen af demarkationsterrænet. Som borgerrepræsentant i Kbh. 1863–67 tog han meget ivrigt del i drøftelserne af havneforholdene, navnlig konstruktionen af den nye Knippelsbro (klapbrosvingbro), hvorom han 1865 udsendte pjecen Om Knippelsbroes Ombygning, regulering af strømforholdene (fremspringet ved sukkerhuset), uddybning af Kallebodstrand, hvortil han allerede 1860 havde søgt lån rejst i England. 1866 fratrådte han som stabschef, fungerede en kort tid som direktør for "kommandoen" i krigsministeriet, udnævntes n.å. til chef for armeens intendantur (i krigsministeriet) og umiddelbart efter til oberst uden for nummer i ingeniørkorpset og chef for den nye institution hærens forplejnings-korps. 1868 udnævntes han til generalintendant. I en plan for korpsets ordning havde han foreslået, at chefstillingen forbandtes med departementschefspost i ministeriet; men krigsminister H. Raasløff ville have korpset helt udskilt.

For organiseringen af korpsets virksomhed havde K. mange forudsætninger: en skarp forstand, udpræget logisk sans, streng retfærdighedsfølelse, arbejdsvilje, en sjælden arbejdsevne og stor forhandlingsevne, og i sin stilling som stabschef havde han vist betydelige administrative evner. Ved sin kraftige, myndige personlighed gjorde han sig hurtigt gældende og skabte korpset respekt i hæren. Han krævede meget af andre, men ydede selv det overordentlige; støttede altid sine undergivne og svigtede dem aldrig; var ikke just en af de undergivne "elsket" chef, men omgivet af respekt og estime. – Han fortsatte sine militære studier og foretog flere udenlandsrejser for at undersøge administrationsforhold i fremmede hære; begyndte på indførelsen af den militære kostforplejning, der efterhånden blev udstrakt til hele hæren, indførte brugen af bagage-køkkenvogne for feltforhold o.l. og virkede med kraft og gode resultater for forbedring af kaserneringsforholdene. Hans administrations- og arbejdsevne gav sig også på andre områder udslag, således skyldes oprettelsen af Officerforeningen i Kbh. navnlig hans initiativ; en lang årrække var han bestyrelsesmedlem og formand i Krigsvidenskabeligt selskab og har ydet mange bidrag til selskabets tidsskrift, bl.a. om indkvarterings- og kaserneforhold i Kbh. siden 1658, En dansk Ingenieurofficers Levnedsløb i det forrige Aarhundrede (uddrag; fuldstændig i L. Bobé og C. Dumreicher: Gemt og Glemt III, 1916), foruden nekrologer og militærpolitiske artikler. – 1889 afskedigedes han på grund af alder fra stillingen som oberst, med generalmajors karakter, men forblev i sin stilling som generalintendant og chef for forplejningskorpset; afgik 1894 efter ansøgning på grund af alder fra sine stillinger.

Familie

Forældre: stabskaptajn, senere kar. oberstløjtnant i ingeniørkorpset Niels Christian K. (1793–1849) og Mette Marie Bruun (1798–1888). Gift 1.5.1851 i Kbh. (Helligg.) med Kirstine Marie Bruun, født 6.10.1828 på Bruunshåb, død 14.3.1919 i Farum, d. af fabrikant Johannes B. (1795–1836) og Maren Jacobsdatter (1804–82).

Udnævnelser

R. 1848. DM. 1858. K.2 1869. K.1 1878. S.K. 1894.

Ikonografi

Mal. af Constantin Hansen, 1845, til dette tegnet og malet forarbejde. Silhouet 1896. Foto.

Bibliografi

Berl. tid. 21.7.1892 og 5.8.1898. V. E. Tychsen: Fortifikationsetaterne og ingeniørkorpset 1684–1893, 1893. Samme i Militært t. XXVII, 1898 282–90. G. Brammer: Den danske hærs intendanturtjeneste 1848–1918, 1919. A. F. Krieger: Dagbøger II-IV, 1921. Det krigsvidensk. selsk. 1871–1921, 1921.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig