Dansk Biografisk Leksikon

Johan Hedemann

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Johan Hedemann, Johan Christopher Georg Hedemann,  29.12.1825-28.2.1901, officer, jernbaneingeniør. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet sst. (Garn.). H. blev landkadet 1837, 1842 sekondløjtnant à la suite i jægerne og samtidig elev i den militære højskole fra hvis ingeniørafdeling han dimitteredes marts 1848 som premierløjtnant (ane. 1846). Han deltog i krigen, blev 1850 kaptajn II, 1853 kaptajn I og deltog i krigen 1864 som kommandør for hærens brovæsen. Samtidig med sin tjeneste i ingeniørkorpset, bl.a. ved vejvæsenet, begyndte han fra 1856 sin virksomhed ved jernbanevæsenet ved at deltage i projekteringen af baner i Jylland og Fyn og var fra 1862 indtil krigen overingeniør ved bygningen af den nordsjællandske bane og Klampenborgbanen, var 1868–82 overingeniør ved anlægget af banerne fra Roskilde til Masnedsund og Kalundborg, Orehoved-Nykøbing F. og Frbg.-Frederikssund samt dobbeltsporanlæggene Kbh.-Roskilde og Hellerup-Klampenborg, blev teknisk konsulent for direktionen for de sjællandske statsbaner og overingeniør ved større udvidelser af eller anlæg af stationer ved disse. 1885 blev han teknisk tilsynsførende ved de private baner på Sjælland, Falster og Lolland, medlem af bestyrelsen for Gribskovbanen (1890 formand), 1886 medlem af kommissionen til omordning af jernbaneforholdene i og ved Kbh., men allerede 1879–80 var han medarbejder ved planer om forlæggelse af Kbh.s hovedbanegård syd for Vesterbrogade og om en stor østbanegård. 1889 blev han teknisk tilsynsførende ved de private baner på Fyn. Som følge af lov april 1892 om statsbanedriftens ordning afskedigedes han 1893 som overingeniør, men vedblev at virke i kommissioner og bestyrelser. – H. var vel ikke nogen vidtskuende ånd, manden med de store vuer, men han beklædte med ære sine betydningsfulde stillinger ved jernbanevæsenet, anset og respekteret for sin fornemme karakter, sin faste, myndige optræden, sin store flid og samvittighedsfuldhed. – 1868 var han trådt uden for nummer i hæren, og da han 1877 nåede aldersgrænsen for kaptajner -stadig uden for nummer – afskedigedes han med obersts kar. 1895 fik han nyt afskedspatent som generalmajor.

Familie

Forældre: stabskaptajn, senere generalløjtnant Hans H. (1792–1859) og Charlotte E. C. Baagøe (1796–1873). Gift 6.1.1849 i Roskilde med Maria Julia Frederikke Marcher, født 22.10.1823 i Kbh. (Petri), død 7.4.1900 sst, d. af læge, senere dr. med. Hans Kofoed M. (1796–1877) og Franzisca Elisabeth Emilie Wilckens (1785–1857).

Udnævnelser

R. 1850. DM. 1864. K.2 1875. K.1 1893.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

V. E. Tychsen: Fortifikationsetaterne og ingeniørkorpset 1684–1884, 1884. Militærtid. 1901 202f. Ingeniøren, s.å. 139. A. G. V. Petersen i III. tid. 10.3.s.å.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
premierløjtnant
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske
generalmajor
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske
sekondløjtnant
(af fr. 'andenløjtnant'), inden for militær yngste v ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Rockstroh
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki