Johan Waldemar Neergaard

Johan Waldemar Neergaard, 18.4.1810-9.7.1879, officer, krigsminister. Født på Gisselfeld, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). Efter uddannelse på landkadetakademiet blev N. sekondløjtnant 1830. Han ønskede ikke at fortsætte på den militære højskole, men forblev – soldat som han var i et og alt – i tjeneste i hæren og avancerede til premierløjtnant 1835, brigadeadjudant 1842, kaptajn 1849, oberstløjtnant 1851, oberst 1863 og generalmajor 1865. Som fremragende infanteriofficer nød han stor anseelse. I begge slesvigske krige viste han mod til at tage et ansvar og fortrinlige evner til at føre mandskab i felten. 6.11.1865 indtrådte han i regeringen C. E. Frijs som krigsminister. Han stod dermed over for den vanskelige opgave at udforme en ny hærordning i et land hvis formåen var reduceret ved Slesvig-Holstens afståelse til Preussen. Grænsen var rykket nær på fæstningen Fredericia, og Lillebælt var ikke længere et indre dansk farvand. At en hærordning først kunne vedtages når forfatningssagen var ordnet måtte han acceptere, men han manglede iøvrigt politisk indsigt og forhandlingsevne og kom i konflikt med sine ministerkolleger og rigsdagen. Udformningen af ny hærlov blev februar 1866 overdraget til en kommission med A. F. Krieger som formand. Krigsministeriets budget for 1866/67 fastsattes efter regeringsbeslutning uden væsentlige ændringer som året før, men N. måtte acceptere visse nedskæringer i rigsdagen. Sine planer for fremtiden udviklede han i statsrådet hvor han vakte Christian IXs mishag ved forslag om nedskæring af kavaleriet. Hovedvægten lagde han på infanteriet. Hærstyrken skulle bringes op på 35 000 mand. Det foreløbige budget anslog han til 3,4 mill. rdl., betydeligt over hvad finansministeren kunne godkende. En vis støtte fik han i regeringen fra indenrigsminister J. B. S. Estrup og kultusminister Chr. Rosenørn-Teilmann. Udkast til en hærordning efter disse linjer oversendtes til hærlovskommissionen, men da den afgav betænkning nov. 1866 var N. i mismod og erkendelse af svigtende politisk indsigt fratrådt efter eget ønske 30.9.1866. Han udnævntes året efter til general med kommando over en brigade og gik af med pension 1877. En årrække var han formand for skytteforeningerne. 1863 udgav han pjecen Mit Forpostsystem.