Johannes Jensen

Johannes Jensen, Johannes Otto Jensen, 9.12.1868-19.5.1933, officer. Født i Viborg, død i Silkeborg, begravet på Frbg. J. blev student 1886 fra Schneekloths skole, sekondløjtnant 1888, premierløjtnant i fodfolket 1890. 1894–96 gennemgik han officerskolens stabsafdeling, var 1901–03 til tjeneste ved generalstabens taktiske afdeling, 1903–06 adjudant ved 1. generalkommando. 1906 blev han kaptajn og var 1909 til tjeneste i den franske hær, 1910–15 souschef ved 2. generalkommando, blev 1916 oberstløjtnant, var 1917–19 til rådighed for 1. generalkommando og derefter medarbejder i kommissionen om hærplanen af 1922, 1921–23 stabschef ved 2. generalkommando, fra 1922 som oberst; fra 1923, indtil han 1927 søgte og fik afsked på grund af svagelighed, var han regimentschef. Gentagne gange var han medlem af andre vigtige, tjenstlige kommissioner. Han var en af hærens dygtigste officerer, nøje kendt med alle sider af tjenesten, velvillig, human og yderst retsindig, en foresat der stillede meget betydelige fordringer til sine undergivne. Det vakte almindelig beklagelse at gentagne meget hårde sygdomsanfald, som han havde søgt at bekæmpe med enestående energi, tvang ham til at give afkald på en ualmindelig lovende løbebane. – J. var stærkt militær-politisk interesseret, med forbindelser til politiske personligheder af forskellige retninger, og efter sin afsked blev han en meget benyttet og særdeles vel orienteret medarbejder ved Jyllandsposten. Af hans øvrige publikationer skal nævnes Verdenskrigens Krise i Det krigsvidenskabelige selskabs jubilæumsskrift 1871–1921 9–48.