Josias Rantzau

Josias Rantzau, 18.10.1609-4.9.1650, officer. Født på Bothkamp, død i Paris, begravet sst. (kirken des Minimes, Chaillot). Efter en omhyggelig opdragelse og uddannelse i hjemmet blev R. 1627 immatrikuleret i Leiden og skal som ung have været til tjeneste som frivillig infanterist under prinsen af Oranien-Nassau og skal også have været til tjeneste i Christian IVs hær i Tyskland under trediveårskrigen. Senere var han to overgange i svensk tjeneste og siges at være blevet generalmajor, hvad der næppe er rigtigt. Derefter tjente han i den kejserlige hær i Norditalien og var et par år guvernør i Strasbourg, men oplysningerne om hans færden i disse år er meget usikre. Fra 1635 til sin død var han i fransk tjeneste, først som oberst for et tysk regiment ved hvilket den senere feltherre Hans Schack havde livkompagniet, blev n.å. maréchal de camp, ca. 1642 generalløjtnant, 1645 marskal af Frankrig og var derefter til 1649 guvernør i Dunkerque. Han deltog i en række slag og belejringer, udmærkede sig overalt ved personlig glimrende tapperhed og dristig føring, mistede en arm, et ben, et øje og blev gentagne gange fanget. Under frondens uroligheder blev han af Mazarin, der var hans uven og nærede mistillid til ham, 1649 kaldt til Paris hvor han holdtes i fangenskab omtrent et år, men blev frikendt. – I trediveårskrigens tid, da den vildeste tøjlesløshed, umådelighed i nydelser og ødselhed var hyppig blandt militære, overgik R. heri de fleste af sine standsfæller og satte sit fædrenegods og øvrige midler over styr. Han var en ægte søn af sin tid, hans karakter en blanding af stærkt fremtrædende gode og slette egenskaber. Om han var en fører af stort format er vanskeligt at afgøre da han ikke synes at have haft lejlighed til selvstændig ledelse af større styrker. Både han og hans hustru gik over til katolicismen, og som enke stiftede hun i Paris en aflægger af Mariæ bebudelsesorden, senere, i Hildesheim, et tilsvarende kloster hvor hun levede som abbedisse til sin død.