Ludolph Fog

Ludolph Fog, Ludolph Erasmi Fog,  10.10.1825-14.2.1897, officer. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet sst. (Garn.). F.s far rejste 1834 til Ostindien for at overtage stillingen som kgl. bogholder og revisor i Tranquebar, men 1837 sendtes F. hjem til Danmark hvor kongen gav tilsagn om at tage sig af drengen der n.å. blev landkadet og 1843 sekondløjtnant i infanteriet. Fra 1846 indtil krigen 1848 var han elev ved den militære højskole, deltog derefter i kampene ved Bov og Slesvig og blev adjudant ved 4. brigade, var med i kampene ved Dybbøl og Nybøl og blev premierløjtnant s.å. For sin stabsuddannelses skyld kom han til tjeneste ved artilleriet, deltog i slaget ved Fredericia, blev i foråret 1850 adjudant ved artillerikommandoen og deltog i slaget ved Isted. Efter at have afsluttet ved højskolen blev han generalstabsaspirant og 1855 kaptajn II og adjoint i generalstaben, var 1859-68 tillige lærer i krigskunst ved højskolen. I denne stilling udgav han 1861-62 sin fortrinlige Krigskunstens Theori. 1861 blev han kaptajn I og dee 1863 stabschef ved infanterireserven (forsvaret af Dannevirke) indtil han marts 1864 blev stabschef ved 3. division. 1865 blev han chef for generalstabens taktiske sektion, 1867 oberst og stabschef ved 1. generalkommando, 1868 departementschef og 1873 direktør i krigsministeriet. Her blev der brug for hans store evner, livserfaring og mangesidige kundskaber, bl.a. ved arbejdet med at føre hærloven af 1867 ud i livet. 1878 udnævntes han til chef for officerskolen, n.å. til general og chef for generalstaben, en stilling hvori han indlagde sig stor fortjeneste – han var, som det blev skrevet om ham, "den personificerede Pligtopfyldelse". Under ham udarbejdedes den første fuldstændige mobiliseringsplan for hæren og detaljerede planer for dennes anvendelse under en eventuel krig samt værket om krigen 1864. 1887 blev han chef for 1. sjællandske brigade og n.å. generalløjtnant og kommanderende general i 2. generalkommandodistrikt, afgik 1895.