Dansk Biografisk Leksikon

Mathias Lüttichau

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Mathias Lüttichau,  9.12.1795-13.4.1870, officer, krigsminister. Født på Egebjerggård, Ods hrd, død på Store Grundet, begravet i Hornstrup. L. blev 1808 artillerikadet, 1810 stykjunker, 1812 sekondløjtnant (ancienn. 1810), tog landmålereksamen 1813, deltog s.å. med hæder i felttoget ved sydgrænsen, var à la suite 1816-19, blev 1818 kar., 1823 virkelig premierløjtnant, fik 1828 kaptajns karakter, blev 1831 sekondkaptajn, 1842 kaptajn I og chef for håndværkeretaten i Kbh., 1846 major. Han deltog i krigen 1848 og 1850, navnlig ved Isted som kommandør for I. divisions artilleri, blev 1849 kar., 1850 virkelig oberstløjtnant og kar. oberst, 1851 stabschef ved artilleribrigaden, 1852 virkelig oberst, 1854 regimentskommandør. Han arvede Store Grundet efter faderen og ejede den til sin død. 1834-48 var han som valgt af sædegårdsejere medlem af og virksom deltager i stænderforsamlingen i Viborg og valgtes 1848 som en af de "erfarne" mænd til at drøfte udkastet til en konstitution. Som kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling stemte han mod grundlovsudkastet som han anså for alt for vidtgående demokratisk. 1851-54 og 1855-64 var han landstingsmand, medlem af rigsretten 1853-54, 1854 og 1857-64 kongevalgt medlem af rigsrådet, 1854-56 krigsminister i ministeriet Bang og blev ved afgangen fra denne post generalmajor à la suite. 1861 blev L. chef for artilleriet der i disse år var under stærk udvikling fra glat skyts til riflet. 1863 blev han kar. generalløjtnant, og ved krigens udbrud overtog han den ret betydningsløse post som højstkommanderende artilleriofficer i Danevirkestillingen. I krigsrådet 4.2. indrømmede han rigtigheden af C. de Mezas argumenter, men da han ikke kunne gå med til at efterlade det svære skyts, ville han ikke stemme for stillingens opgivelse og ikke underskrive krigsrådsprotokollen. Da de Meza kaldtes til Kbh. overgav han midlertidigt overkommandoen til L., den ældste af generalerne, og L. støttede de andre generalers aktion for at beholde de Meza. I øvrigt beskæftigede han sig ligesom hidtil alene med artillerisagerne, men blev dog yderst opbragt over den stødende måde hvorpå overkommandoen overdroges til G. Gerlach og han selv beordredes til at fratræde overkommandoen over artilleriet ved felthæren. N.å. blev han afskediget. - L. var politisk konservativ, men nærmede sig med tiden de nationalliberale. - Kammerjunker 1821. Kammerherre 1843.

Familie

Forældre: godsejer, sekondløjtnant, senere kaptajn, kar. generalkrigskommissær Schack L. (1770-1819, efter 1. ægteskabs opløsning gift 2. gang 1809 med nedenn. Ida Vibecke Wilhelmine Bülow, 1780-1817) og Anthonia Elisabeth Petrea Lunding (1773-1836). Gift 15.8.1828 i Randers med Christiane Hansine Gottholdine L., døbt 28.2.1807 på Tjele, død 2.8.1835 i Fredericia, d. af godsejer, kaptajn, kammerjunker Christian Ditlev L. (1766-1809) og Ida Vibecke Wilhelmine Bülow (1780-1817, gift 2. gang 1809 med ovenn. Schack L., 1770-1819).

Udnævnelser

R. 1826. DM. 1848. K. 1855. S.K. 1865.

Ikonografi

Litografi 1853, efter dette træsnit 1864 og 1870. Afbildet på træsnit af ministeriet Bang, 1854. Formentlig afbildet på N. Simonsens mal. af Fr. VII's besøg ved Dannevirke, 1861 (Jægerspris). Træsnit af H. P. Hansen, 1870. Mal. af J. Exner, 1882, efter foto (Vejle rådhus).

Bibliografi

A. F. Krieger: Dagbøger I, 1920. General de Mezas krigsdagbøger, 1928. - III. tid. 5.6.1870. Den dansk-tyske krig 1864, udg. Generalstaben I, 1890. N. Neergaard: Under junigrundloven I-II, 1892-1916 (reproudg. 1973). Marius Hansen i Vejle amts årbøger, 1914 50-55. Danske herregårde ved 1920, red. L. Bobé m.fl. III, 1923 (Tjele). [Ernst Schau:] En generalstabsofficer i 1864, 1925 (fot. optr. 1974) = Memoirer og breve XLVI. K. C. Rockstroh: General de Meza og Dannevirkes rømning, 1930. Hans Jensen: De danske stænderforsaml.s. hist. I-II, 1931-34.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Store Grundet
hovedgård (sædegård) umiddelbart nord for Vejle, ...Artikel i Den Store Danske
generalløjtnant
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske
konstitution
(af lat. constitutio 'indretning, ordning', af co ...Artikel i Den Store Danske
sekondløjtnant
(af fr. 'andenløjtnant'), inden for militær yngste v ...Artikel i Den Store Danske
G. Gerlach
Georg Gerlach , 1798-1865, dansk officer. Han u ...Artikel i Den Store Danske
Egebjerggård
hovedgård på Agernæs på Nordfyn, 10 km nord for ...Artikel i Den Store Danske
generalmajor
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Rockstroh
18/07/2011
  • Læst 347 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki