Mogens Kruse

Mogens Kruse, til Spøttrup, ca. 1628-12.10.1677, officer. Død formentlig i Kbh. K. var 1644 elev i Sorø skole, 1646 immatrikuleredes han ved universitetet i Leiden, n.å. i Orléans og Padua, blev 1650 hofjunker og opholdt sig atter nogle år i udlandet. 1650 fik han pas til Italien, kom derefter antagelig i spansk krigstjeneste ved et af de regimenter, Ulrik Christian Gyldenløve hvervede i Hamburg 1651–52. Ved det nationale rytteris genoprettelse 1655 blev han løjtnant ved jyske sogneryttere, blev n.å. kaptajnløjtnant og fik ved de første krigsforberedelser 1657 ritmesters bestalling. Foråret s.å. var han med kompagniet i Rendsborg under C. Hvass' regiment, men ved dettes deling i juli kom han under oberst Jens v. Löwenclau, deltog i erobringen af stift Bremen, og da dette gik tabt, førte han kompagniet ad søvejen til Frederiksodde og Fyn. Nov. s.å. blev han generaladjudant. Da svenskerne jan. n.å. erobrede Fyn er han formentlig kommet i fangenskab, men maj s.å. fik han og hans befalingsmænd anvist kvarter i Jylland. Ved krigens genudbrud begyndte han straks at samle til et regiment, men måtte gå tilbage bag Limfjorden, så regimentet først n.å. blev komplet, hvorefter han med det deltog i Fyns tilbageerobring og udmærkede sig særdeles i slaget ved Nyborg. 1660 blev det ham betroet sammen med oberst Ditlev Rantzau at føre Corfitz Ulfeldt som fange til Bornholm. Ved hærens omdannelse efter 1660 blev hans regiment ligesom de andre egentlig nationale opløst, og 1664–71 var han amtmand over Mors og Thy. Da kongen 1666 gjorde skridt til at indløse en slags løfte til adelen om genoprettelse af rostjenesten, benyttede han K. hertil, og det har formentlig været stillet denne i udsigt at få kommandoen derover; nogen egentlig udnævnelse fik han dog ikke.

Ved hærforøgelsen fra 1670 genoprettedes rostjenesten med K. som oberst og gennem sin indflydelse på standsfællerne samt ivrigt og dygtigt arbejde opstillede han et elitekorps af krigserfarne befalingsmænd og menige. Da hæren 1675 gjordes krigsberedt og de talstærke rytterregimenter deltes hver i to, beholdt K. det jyske regiment hvormed han 1675 sikrede de jyske kyster. 1676 deltog han i krigen i Skåne, navnlig slaget ved Lund hvor regimentet kæmpede med største udmærkelse og under meget store tab. Natten før slaget havde han med regimentet "hovedvagten" foran hovedkvarteret og fulgte derefter slagets gang fra først til sidst, og ved den store procedure mod hans mangeårige krigskammerat Anders Sandberg blev han et hovedvidne. Under meget besvær bragtes regimentet atter på fode vinteren 1676–77, men ved overføringen fra Jylland til Sjælland 1677 blev transporten ved Samsø overfaldet af svenske kapere og mistede et betydeligt antal folk og heste. Skønt K. havde været syg om foråret, deltog han dog i sommerfelttoget i Skåne, hvorpå han om efteråret var i Kbh., og han er formentlig død her. Ligesom så mange af sine standsfæller blev han ruineret af krigene; 1665 måtte han gøre opbud, og en måned efter hans død var liget ubegravet da sønnerne ikke havde penge til jordefærden.