Dansk Biografisk Leksikon

N.P. Jensen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

N.P. Jensen, Niels Peder Jensen,  26.10.1830-17.5.1918, officer, politiker, militærforfatter. Født i Kbh. (Frbg.), død sst., begravet sst. (Garn.). J. blev uddannet ved handel og var 1848 ansat i et skibsklareringsfirma i Helsingør. Han meldte sig frivilligt til hæren og deltog i kampene indtil han blev taget til fange ved Overse. 1848–49 gennemgik J. kommandoskolen for reserveofficerer og blev 1849 sekondløjtnant i krigsreserven, udnævntes 1850 til sekondløjtnant i linien med anciennitet fra 1849, blev premierløjtnant 1861, kaptajn 1867, oberstløjtnant 1880, oberst 1890, fik afsked 1895.

J. var 1860–63 tilkommanderet generalstaben hvor han sammen med et par andre officerer blev sat til at ordne krigsarkiverne fra 1848–50 med henblik på at tilvejebringe et officielt værk om denne krig. J.s interesse for militærtekniske og krigshistoriske studier vaktes derved, og allerede 1860 besvarede han krigsministeriets prisopgave om Felttjeneste for Underafdelingsførere af Infanteriet og 1862 prisopgaven Exempelsamling af Krigshistorien til Brug for Forelæsninger i Taktik der senere blev meget benyttet som lærebog. Han deltog som kompagnikommandør i krigen 1864, gjorde derefter tjeneste som næstkommanderende og lærer ved.hærens underofficerselevskole. Han gjorde tjeneste ved generalstabens taktiske afdeling 1870–76, var souschef ved 1. generalkommando 1876–79, bataljonschef 1880, regimentschef 1890, til rådighed fra 1893. J.s egentlige krigshistoriske forfatterskab tog i 1871 sin begyndelse med besvarelsen af krigsministeriets foredragskonkurrence over emner fra den fransk-tyske krig 1870–71. J. fik første præmie for et foredrag om slaget ved Sedan (trykt 1873). En lang række artikler kom nu fra hans hånd ligesom han blev en meget benyttet foredragsholder. Yndlingsemnerne var Napoleon Is felttog 1813–15 og den fransk-tyske krig 1870–71. 1874 udgav han sammen med kaptajn C. A. S. Dalberg Militair Lommebog. Ud over J.s meget store produktion om sine yndlingsemner og de slesvigske krige kan nævnes bogen Infanteri-taktikens Udvikling fra Frederik II til Nutiden. 1882 og Generalfeltmarskal H. von Moltke, 1892 samt Den skaanske Krig 1675–79. 1900. Sidstnævnte kildemæssigt nok den mindst velfunderede af J.s bøger. J. havde stor succes som militærhistorisk forfatter og popularisator. Han udtrykte sig skriftligt og mundtligt i et letflydende sprog, arbejdede hurtigt og byggede sine fremstillinger op ved læsning og studier af et meget stort trykt og utrykt materiale; samtidig havde han selv erfaring fra krigsdeltagelse.

J. interesserede sig levende for alle bevægelser der rørte sig i hans samtid. 1868–70 var han medlem af byrådet i Viborg. Forsvarssagen interesserede også J. og han tog efter 1872 flittigt del i dagens debat om de forsvarspolitiske spørgsmål. Han kom hurtigt ind i kredsen omkring J. J. Bahnson og P. Nieuwenhuis der planlagde et stort propagandafremstød for forsvaret. Efterhånden blev det mere planerne for Kbh.s fuldstændige befæstning til lands der blev denne kreds' dominerende tema. J. der var infanterist fjernede sig mere og mere i løbet af 1870erne fra kredsen. Han følte sig tillige stødt af Bahnsons fremfærd og tydelige politiske intentioner. Selv om J. 1874–84 var folketingsmedlem, valgt af højre i Randers, sagde han i den anonymt udgivne pjece Ministeriet og Forsvarssagen belyst af Kjendsgjerningerne, 1883, klart fra over for højres og fæstningstilhængernes politik. Han beskyldte Estrups regering for at have skadet forsvarssagen ved at politisere den, et synspunkt J. fastholdt og nærmere redegjorde for i de erindringer han udgav i 1915–16, og hvori han udleverede kredsen omkring fæstningsvennerne og deres politiske spil. Hans erindringer er naturligvis præget af hans sympatier og antipatier men giver et udmærket supplement til forståelsen af de politiske problemer i de såkaldte provisorieår. J. havde i politik sine meningers mod, og han erklærede sig som modstander såvel af Estrups forsvarspolitiske forslag om Kbh.s befæstning som af venstres "visne-politik". 1909 lod han sig atter vælge til folketinget denne gang i Kbh.s 3. kreds som modstander af J. C. Christensens og højres behandling af hærlovsforslaget. Han genvalgtes ikke året efter. J. var en begavet og dygtig officer med en kolossal arbejdsevne. Til det sidste var han virksom som foredragsholder og debattør i dagens spørgsmål. Han kæmpede energisk og velformuleret for det han anså for fædrelandets vel. Selv om han i flere tilfælde stod isoleret med synspunkter blandt sine officerskolleger nød han stor anerkendelse. Han var tillige en årrække formand for hjælpeorganisationen Nørrebros samaritan.

Familie

Forældre: farver og trykker Johannes Otto J. (ca. 1804–35) og Johanne Marie Walsøe (ca. 1805–64). Gift 9.12.1865 i Kbh. (Holmens) med Laurine Olsen, født 6.11.1841 i Kbh. (Holmens), død 16.5.1924 sst., d. af fabrikbestyrer, senere fabrikant, justitsråd Ole Ferdinand O. (ca. 1806–88) og Laurine Vilhelmine Rerup (1808–53). -Far til Johannes J. (1868–1933).

Udnævnelser

R. 1863. DM. 1879. K.2 1894. KJ 1895. F.M.l. 1910.

Ikonografi

Afbildet på satirisk litografi "Danmarkskort", 1881. Mal. af L. Tuxen, 1906, og afbildet på sammes mal. af middag hos Moresco s.å. Afbildet på.tegn. fra rigsdagen, 1909, af Sophus Jürgensen. Mal. af J. Rosenbaum (frimurerlogen, Helsingør). Tegn. af O. Bache. Foto.

Bibliografi

N. P. J. i III. tid. 30.6.1907 og Nationaltid. 26.12.1915. Samme: Livserindr. I–II. 1915–16. – H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 195–200. Kr. Erslev i Hist. t.7.r. IV, 1902–04 fl.st. III. tid. 30.10.1910, 7.11.1915 og 26.5.1918. Nationaltid. 18.5.1918. Vort land s.d. Politiken 19.5. s.å. P. U. Michelsen: 21. bataljons hist., 1918. H. C. Bjerg i Historie ny r. X, 1972–74 36 67. – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
politisere
(af ty. politisieren , eng. politicize , efter gr. ...Artikel i Den Store Danske
popularisator
(se popularisere ), person, som populariserer. ...Artikel i Den Store Danske
Sedan
fransk industriby ved floden Meuse i Ardenner ...Artikel i Den Store Danske
oberstløjtnant
se militære grader. ...Artikel i Den Store Danske
befæstning
fortifikation , ethvert arbejde, der udføres i ter ...Artikel i Den Store Danske
sekondløjtnant
(af fr. 'andenløjtnant'), inden for militær yngste v ...Artikel i Den Store Danske
Moltke
mecklenburgsk uradelsslægt, der tidligst forekom ...Artikel i Den Store Danske
generalkommando
(lat. general- + it. kommando ), militært distrik ...Artikel i Den Store Danske
Infanteri
...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
HCBj
18/07/2011
Rockstroh
18/07/2011
  • Læst 500 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki