Niels Rosenkrantz, 31.5.1627-3.7.1676, officer. Født på Örup i Skåne, død i Helsingborg, begravet i Kbh. (Nic. k.). Efter undervisning i Viborg skole og på Sorø akademi til 1649 gik R. i nederlandsk krigstjeneste som menig pikener, var derefter frirytter i Ulrik Christian Gyldenløves regiment i spansk tjeneste, blev 1651 kornet, 1656 kaptajnløjtnant, 1657 ritmester og deltog indtil foråret 1657 i en række krigstog, navnlig angreb på og forsvar af fæstninger. Efter forældrenes død var han 1652 hjemme, men rejste straks igen og "arvede ikke en skilling". Marts 1657 blev han hjemme ritmester ved de jyske sogneryttere, men inden han nåede hjem var hans kompagni ødelagt i stift Bremen, og i sept. s.å. fik han det hverv som major at opstille et kompagni gøngedragoner. Ved oprettelsen af livregiment til fods juni n.å. blev han oberstløjtnant i dette og deltog med overordentlig tapperhed i flere af udfaldene fra Kbh., navnlig 23.8. da han blev hårdt såret. Senere under belejringen havde han kommandoen på Chr.havn og i kastellet. 1660–65 var han tillige amtmand på Jungshoved. 1666 blev han oberst og chef for sjællandske nationalregimént til fods, og som fungerende kommandant i Kbh. ledede han fra 1667 kyndigt og dygtigt fuldførelsen af stadens befæstning efter Henrik Rüsensteens planer og under stadig rapportgivning til feltherre Hans Schack (1606–76). Han var som en far for sine bøndersoldater og skabte af dem en fortrinlig afdeling. Hans betydelige krigserfaring, åbne, frejdige, muntre væsen erhvervede ham Christian Vs bevågenhed og venskab, og han var en af de meget få der hos feltherren nåede inden for det tjenstlig-formelle forhold. 1671 blev han vicekommandant i Kbh., n.å. ved Fr. Ahlefeldts død kommandant sst., kommandør for livregimentet og medlem af krigskollegiet, og da Schack s.å. i indstilling til forfremmelser ikke omtalte R., udnævnte kongen af egen drift denne til generalmajor, "paa det at han kan se, at man ogsaa kan komme frem med Modestie". 25.10.1675 blev han generalløjtnant. Han ledede under yderst vanskelige terræn- og vejrforhold hovedangrebet på den stærke fæstning Wismar og gennemførte det afgørende stormangreb. Ved begyndelsen af felttoget i Skåne 1676 ledede han angrebet på Helsingborg slot. Da han morgenen 3.7. besteg brystværnet af et angrebsbatteri, fik han en musketkugle gennem hovedet og udåndede nogle timer efter.

At R. kunne have fået afgørende betydning for den senere krigsføring er en mulighed, mens det er sandsynligt at det mellem kongen og ham bestående venskabs- og tillidsforhold samt R.s ligevægtige, vennesæle personlighed kunne have virket forsonende og samlende på de vanskelige, ofte uenige, men i øvrigt dygtige generaler. Gennem sit giftermål blev R. en betydelig godsejer, og i Kbh. købte han en stor ejendom på hjørnet af Østergade og Kongens Nytorv og yderligere en betydelig grund i det nye kvarter ved Stormgade. Hans enke rejste et prægtigt epitafium ved hans gravsted. Sammen med Niels Juels enke stiftede hun Roskilde adelige jomfrukloster. Her opbevares en af R. ført dagbog.

Familie

Forældre: ritmester, senere oberstløjtnant, lensmand i Norge Palle R. (1588–1651, gift 1. gang med Kirsten Abildgaard) og Ingeborg Krabbe (død 1651). Gift 30.1.1662 i Viborg med Berte Skeel, født 26.3.1644 på Vallø, død 5.7.1720 i Kbh., d. af rigsråd Christen S. til Fussingø og Holbækgård (1603–59) og Birgitte Rud (1612–45).

Udnævnelser

Hv.R. 1674.

Ikonografi

Mal. af A. Wuchters (Fr.borg), efter dette to stik af H. Schaten, det ene 1680 efter forlæg af L. v. Haven, og efter disse af A. Folkema, 1746, af C. Fritsch, 1753 samt træsnit 1874, af C. L. Sandberg efter tegn. af C. Bayer, 1879 og af H. P. Hansen, 1893; malet kopi af E. Henningsen, 1879 (Fr.borg). Tegn. af statue på hans 1728 ødelagte epitafium i Nikolaj k., Kbh. (Den da. Vitruvius, III). Formentlig afbildet på tapet af B. v. Eichen i 1680erne efter forlæg af S. Steenwinckel (Rosenborg, dep. på Chr.borg). Min. fra Thornborgs værksted (Fr.borg). Afbildet på Heinrich Hansens mal., 1880, af arvehyldningen 1660 (Fr.borg).

Bibliografi

Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen V-VII, 1882–86. L. Bobé: Roskilde adelige jomfrukloster 1699–1899, 1899 2. afd. 43–50 (R.s dagbog). – Danm.s adels årbog XXVII, 1910 432f; XLV, 1928 II 19. Mikkel Henriksen [Tistorph]: Ligprædiken over N. R., 1680. (L. Thurah:] Hafnia hodierna, 1748 (facs.udg. 1967) 256f. K. N. H. Petersen i Danske saml. V, 1869–70 353–59. J. A. Fridericia i Danske mag. 5.r.I, 1887–89 372; IV, 1898–1901 176 192. N. P. Jensen: Den skånske krig, 1900. Gerh. Brammer: Livgarden 1658–1908, 1908. K. C. Rockstroh: Udvikl, af den nationale hær i Danm. I-II, 1909–16. Emil Madsen i Hist. medd. om Kbh. II, 1909–10 412 417f 426. Jens Bircherod i Pers. hist. t. 8.r.IV, 1925 326 og VI, 1927 246. Palle Rosenkrantz: Amtmandsbogen, 1936. F. C. E. Mørck: En dansk militærafd. gennem 325 år, 1939 37–39. Ingeborg Buhl: Portrætsaml. i Roskilde adelige jomfrukloster, 1961.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig