Oluf Krabbe, Ole Krabbe, 1.11.1789-30.3.1864, officer. Født i Gamst ved Kolding, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). K. var bestemt til at blive civil embedsmand og var 1799–1807 elev i latinskolen i Rendsborg, men hans hu stod til soldaterlivet, og 1808 udnævntes han til fændrik uden anciennitet i infanteriet, indtrådte s.å. i militærinstituttet i Kbh., fik n.å. efter officerseksamen anciennitet, blev s.å. sekondløjtnant, 1813 premierløjtnant. 1814 rykkede han ud med 2., 1815 med 3. "auxiliær-korps" og forblev til 1818 ved besættelseskorpset i Frankrig. 1822 blev han stabskaptajn, 1829 virkelig kaptajn og kompagnichef, overværede s.å. de preussiske manøvrer i Schlesien, forbeholdtes 1837 majors anciennitet, blev 1842 major (ancienn. 1837), 1845 oberstløjtnant. Som bataljons-chef i slaget ved Slesvig 1848 blev han såret og fanget. På F. Læssøes forslag til krigsminister C. F. Hansen fik K. 1849, efter at have fået obersts karakter, kommandoen over 1. infanteribrigade som han førte fortræffeligt mod overlegne kræfter 6.4. ved Ullerup i Sundeved. 1850 hørte brigaden til divisionen Schleppegrell og kæmpede godt ved Vedelspang 25.7. under slaget ved Isted. Mens hovedhæren herefter besatte Danevirkestillingen, blev K.s brigade fremskudt ret isoleret over Mysunde. 12.9., efter at K. havde haft tid til at indrette en kampstilling, angreb fjenden med stor overmagt. K. trak sig, med afdelingerne fast i sin hånd, tilbage til Mysunde, hvorefter han afviste angrebet, forfulgte fjenden og tilføjede ham betydelige tab. 1852 blev K. generalmajor og fik kommandoen over infanteribrigaden i Holsten med garnison i Rendsborg og Kiel. 1860 fik han afsked da regeringen mente, at han ikke længere besad sådan dygtighed og politisk selvstændighed som de vanskelige forhold i hertugdømmerne krævede. Samtidig udnævntes han til generalløjtnant. Han forblev boende i Kiel, blandt hvis befolkning han befandt sig vel, men flyttede til Kbh. umiddelbart før krigen 1864. – K. var ikke en af de førere der ved iøjnefaldende beviser på mod og dristighed vinder de undergivne; han var en beskeden mand, tilbageholdende, noget mut; et pligtmenneske. Hans hårdførhed og fordringsløshed var almindelig kendt.

Familie

Forældre: vagtmester i rytteriet, senere toldforvalter i Ærøskøbing og kaptajn i landeværnet Johan Henrik Bernhard Ludvig K. (1751–1809, gift 2. gang 1808 med Caroline Antoinette Monrad, 1791–1819, gift 2. gang 1816 med afsk. sekondløjtnant, krigsassessor, toldkontrollør i Egernsund, senere i Husum Georg (Jürgen) Friederich Wiggers, 1789–1868, gift 2. gang 1819 med Catharine Marie Henningsen, 1794–1866) og Anna Marie Marjenhoff (1751–1806). Gift 21.5.1830 i Kbh. (Garn.) med Charlotte Schlotfeldt, født 15 3.1807 i Dorfgarten ved Kiel, død 7.12.1888 på Frbg., d. af kaptajn, senere major, toldforvalter i Åbenrå, justitsråd Rasmus Michael S. (1768–1825) og Anna Maria Dixen (1788–1852). -Far til Harald K.

Udnævnelser

R. 1840. K. 1850. DM. 1856.

Ikonografi

Afbildet på litografi af hærens højestkommanderende, 1850, efter tegn. af S. Schack. Tegn. af N. Simonsen, 1850; på grundlag af denne mal. af V. Rosenstand, 1899 (Fr.borg), gengivet i træsnit af H. P. Hansen s.å. Afbildet på mal. af N. Simonsen, 1852, af slaget ved Mysunde 1850 (Fr.borg). Litografi 1853. Foto.

Bibliografi

H. W. Harbou i Pers.hist.t. 3.r.II, 1893 237f. Danm.s adels årbog XLV, 1928 II 53. Militært t., 1865 243–47; Daniel Bruun sst. 1910 337–45 og 1911 237–39. Den dansk-tyske krig 1848–50, udg. Generalstaben I-III, 1867–87. A. L. Hansen i Vort forsvar 15.10.1899. Vort land 13.5.1911. J. T. Ræder: Krigserindr., 1911. N. P. Jensen: Oberst Frederik Læssøe, 1912 124 133. General de Mezas krigsdagbøger, 1928. M. Vesterdal: Slaget ved Isted, 1978. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig