Poul Beenfeldt

Poul Beenfeldt, Poul Bentfeldt,  jan. 1610-26.5.1676, officer. Begravet i Nicolai k., Kolding. 1638 var B. løjtnant i Paul Sehesteds hvervede regiment fodknægte, 1642 kaptajn. 1644 var han kaptajn i oberstløjtnant Friedrich Rantzaus jyske regiment. I marts s.å. nedhuggede han ved Åbenrå et større kommando svenske ryttere og deltog senere s.å. i ekspeditionen mod Riberhus og Haderslevhus. Om sommeren s.å. havde han opstillet et kompagni i Rauchhaupts hvervede regiment, men vendte derpå tilbage til jyske regiment. 1645 blev han oberstvagtmester (major) og beordredes i febr. med en hollandsk fregat fra Middelfart til Als for at føre alle skuder bort herfra. 1646 blev han oberstløjtnant over det nyoprettede jyske regiment der var udskrevet i Århus og Ribe stifter, og da dette ophævedes fik han 1648 kommandoen over en eskadron af Axel Urups gamle jyske regiment. Samtidig fik han overladt gården Nygård i Øster Starup. Ved reduktionen 1651 afskedigedes han, men ved hærudvidelsen 1655 blev han oberstløjtnant over et regiment af Ribe stifts udskrevne landeværns-mænd "af bedste courageux Bønder til at sekundere hastig Frederiksodde med, om noget kom paa". I juli 1657 fik han kommandoen over gamle jyske infanteriregiment, men kommanderede i dette års felttog rigsmarskens kombinerede infanteri- og dragonregiment som han havde hvervet sammen med Eiler Holck. I juni s.å. havde han fået patent som oberst. I aug. stod han i Krempe og ilede herfra oberstløjtnant Wackerbarth til hjælp ved Krückau, men både han og Wackerbarth toges til fange. Maj 1658 blev han chef for Ribe og Århus stifters udskrivning ("det gamle jyllandske regiment til fods") og i aug. s.å. kommandant på Kronborg som han overgav efter tre ugers belejring sept. 1658 da værkerne og slottet der i forvejen var i dårlig stand havde lidt betydeligt ved beskydning, og efter at de svenske løbegrave var ført frem over den våde grav. Medvirkende årsager var jalousi mellem officererne og uro og mytteri i den alt for svage besætning; men B. havde ordre (af 8.8.) til kun at overgive sig med kongens personlige tilladelse. En tid holdtes B. fangen af svenskerne i Middelfart hvorfra han i okt. ansøgte Frederik III om at måtte overtage sit gamle jyske regiment og supplere det med fire kompagnier. Da han blev frigivet drog han til Lübeck. I Danmark sattes han under tiltale og dømtes (fraværende) af en krigsret i Kbh. 10.9.1659 fra ære og gods samt til at miste livet ved sværdet. Ved ministrenes, de fremmede gesandters og Hans Schacks mellemkomst skænkede kongen ham livet mod at hans slægt forlod landet, og hans beslaglagte formue anvendtes til hvervninger. Efter indsendelsen af et i Lubeck udarbejdet udførligt forsvarsskrift fik han atter lov at vende tilbage til Danmark hvor han senere fik pension af Drenderupgård i Vejle amt. Rigsråd Steen Bille karakteriserede B. som "en rask Soldat og fidell, som jeg formener, og har Kone og Børn her i Riget". Han er tidligere blevet bedømt noget uretfærdigt for Kronborgs overgivelse.