Robert Colnet

Robert Colnet, d. 7.2.1694, glasbrænder, artilleriofficer. Død i Kbh., begravet sst. (Petri). C.s nationalitet er usikker, ældre forskere har skiftevis anset ham for fransk el. tysk, navnet og hans militære virke kunne pege mod Skotland. Han kom til Danmark 1650 - måske efter arbejde i Sverige da hans rejsepenge blev udbetalt gennem den danske resident i Stockholm. C. gik straks i gang med at lave glas, men fik først 5.12.1652 bestalling som kgl. glasbrænder (glasmestre); for 100 rdl. årlig skulle han bl.a. levere et antal "spidsglas" til kongens vinkælder. 1654 og flere gange senere indtil krigen blev hans kontrakt fornyet og udvidet. 1658 fik han af kongen overdraget en byggegrund ved Løngangen for der at opføre et glasværk, men belejringen hindrede dette, og C. ses ikke senere at have beskæftiget sig med glasfremstilling. Derimod avancerede han hurtigt i artilleriet idet han 1659 blev stykløjtnant og et par måneder senere efter at være blevet indviet i "Fyrværks (laboratorie) Videnskab", kaptajn i artilleriet. - I marts 1660 da belejringen faktisk var ophørt sejlede C. ud med et kaperfartøj. Efter i nogle dage fra Sejrø at have udspejdet forholdene sejlede C. om natten med nogle af sine egne folk og et antal bønder over til Sjællandskysten og overraskede prins Emanuel af Anhalt-Plötzkau i hans kvarter. Prinsen blev med sit tjenerskab og nogle ryttere ført over til Fyn og afleveret til feltherre Schack. S.å. blev C. kompagnichef og major. I årene indtil Skånske krig var han optaget af sin militære tjeneste og en udstrakt byggevirksomhed. Han opførte efterhånden et antal gårde i det nye kvarter ved Bryghuset, Magstræde, den nye Vestergade samt på den runde kirkes og "guldhusef's grunde ved Østerport. Skønt han samtidig drev anden forretningsvirksomhed kæmpede han stadig med økonomiske vanskeligheder. De hang nøje sammen med at han under krigen havde forstrakt regeringen med betydelige beløb som han ligesom andre kreditorer havde svært ved at få tilbage i kontant form men måtte acceptere ret utilfredsstillende udlæg af krongods, og han udviklede sig til procesmager af et selv for hin tid usædvanligt omfang. Ved krigens udbrud 1675 blev han højestkommanderende artilleriofficer i Kbh., og da krigen 1676 førtes over til Skåne deltog han i belejringen og indtagelsen af Landskrona, han blev derpå i aug. oberstløjtnant. Endnu 1680 var han tjenstgørende.