Svend Paludan-Müller, Svend Bartholin Paludan-Müller, 30.10.1885-26.5.1944, officer. Født i Mov, død i Gråsten, begravet Snesere kgd. P.-M. blev sekondløjtnant 1906, premierløjtnant s.å., kaptajn 1917, kaptajn i reserven 1923, oberstløjtnant 1930, overført til forstærkningen 1932, oberst i grænsegendarmeriet 1934. – Han gjorde tjeneste i generalstaben 1914-17. Efter en udmærket militær karriere trådte han ud af hæren ved den store reduktion af officerer efter vedtagelsen af forsvarsloven 1922. Han dyrkede derefter landbrug i Tølløse i fem år, kom derefter til Det kgl. bibliotek for at arbejde med ordningen af dettes kort- og billedsamling. I denne periode oversatte og udgav han forskellig engelsk poesi. 1933 søgte og fik han stillingen som næstkommanderende ved det militært organiserede grænsegendarmeri med titel af oberstløjtnant. 1934 blev han oberst og chef for dette korps. – P.-M. var en viljestærk og energisk personlighed og stærkt nationalt indstillet. I sept. 1935 skrev han i Hejmdal en skarp artikel om det italienske angreb på Abessinien som havde skuffet ham meget, fordi han gik meget ind for folkeforbundstanken. Artiklen vakte vrede hos den italienske ambassadør der gjorde forestilling over for den danske regering. Resultatet blev, at P.-M. blev bevilget en kort orlov og mistede en halv måneds løn som bøde. I årene inden krigen havde han en vanskelig stilling, idet han skulle balancere mellem modstridende opfattelser af grænsegendarmeriets opgave i tilfælde af krigshandlinger. Finansministeriet, som korpset sorterede under, ønskede at dette skulle være et rent politikorps, mens krigsministeriet søgte at få det mere militært organiseret, således at det kunne være med til at tage det første stød i tilfælde af angreb på den danske grænse. Lige indtil 8.4.1940 stod striden om dette forhold mellem de to ministerier. Personligt ønskede P.-M. næppe ud fra de faktiske forhold at følge krigsministeriet. Han følte dog begivenhederne 9.4.1940, hvor han havde været parat til at tage kampen op, som en ydmygelse personligt og nationalt. Tiden efter den tyske besættelse blev vanskelig for P.-M. Han forsøgte at opretholde opfattelsen af grænsegendarmeriets rolle som værende den, fortsat at markere grænsen mellem Tyskland og Danmark. Gennem sit kompromisløse sindelag kunne han ikke undgå at virke udfordrende på hjemmetyskere og de tyske myndigheder.

Grænsegendarmeriet blev ikke interneret af det tyske militær 29.8.1943. P.-M. forbød grænsegendarmerne at deltage i illegalt arbejde for ikke at kompromittere korpset. Han arbejdede samtidig sammen med hærens illegale ledelse omkring den såkaldte P-ordning, hvorefter særlige styrker bestående af pålidelige folk i tilfælde af en kaos-situation ved en tysk overgivelse skulle træde i funktion. Tyskerne havde længe kendt ordningens eksistens, men besluttede først 26.5.1944 at slå til ved at arrestere ordningens ledere i Jylland ved den såkaldte "Politimesteraktion". P.-M. havde besluttet i tilfælde af forsøg på tysk arrestation at sætte sig til modværge og denne plan fulgte han, da tyskerne mødte op. Efter at hans hustru og hjemmeboende datter var bragt ud af tjenesteboligen i Gråsten ved en præsts hjælp kæmpede P.-M. ene mand mod en efterhånden talrig tysk kommando. Efter en kamp der varede ca. tre timer satte tyskerne huset i brand, hvorved P.-M. omkom. Der var flere døde og mange sårede blandt tyskerne, der var stærkt ophidsede over P.-M.s modstand. Ophidselsen blev ikke mindre, da butikkerne i Gråsten lukkede samme dag og flagene gik på halv i solidaritet med P.-M.s kamp der gjorde et dybt indtryk på samtiden på et tidspunkt hvor sabotage og modstand stod på et højdepunkt og fik stor symbolsk betydning. Umiddelbart betragtet synes P.-M.s martyragtige demonstration at være overdimensioneret, men den må ses på baggrund af hans officersuddannelse, hans kompromisløse karakter og hans faste beslutning om at leve op til sine egne idealer som et konsekvent og helstøbt menneske. P.-M.s aktion ændrede tyskernes holdning til grænsegendarmerne der blev internerede september 1944 sammen med politiet.

Familie

Forældre: sognepræst, forfatter Johannes Nathanael P.-M. (1853-1940) og Henriette Anna Eliza Jensenius (1851-1929). –8.10. 1910 med Ragna Emilie Just, født 27.11.1889, død 15.8.1964 i Snesere, d. af grosserer Carl Christian Julius J. (1859-1937) og Laura Eleonora Josefine Andersen (1860-1923).

Udnævnelser

R. 1926. DM. 1937.

Ikonografi

Tegn. af Leo Enna, 1928 (Kgl. bibl.). Klippet silhouet (sst.). Relief af H. Quistgaard (Fr.borg; mindestuen for P.-M. i Frøslev). Relief på mindemur (Gråsten). Fremstillet på nogle tegn. af P.-M.s drab af Andreas Friis, 1952 (Fr.borg), forarbejder til et aldrig fuldført maleri. Mal. af samme begivenhed af Jan Willumsen, 1954. Relief på gravsten (Snesere kgd.). Foto.

Bibliografi

Sven Sabroe: Ene mand mod Gestapo, 1945 (anm. af [C] Jacobsen i Militært t. LXXIV, s.å. 352-58). Axel Pontoppidan: De faldt for fædrelandet, 1955 46-53 162. Jørgen Hæstrup:... til landets bedste I, 1966 475f. Lars Bjørneboe: Ingen kender dagen. Grænsegendarmeriet 1940-45, 1970. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig