Zacharias Wolf, 7.2.1667-5.4.1726, officer, specialist i militære kort. Født i den svensk-tyske provins Bremen, død i Kiel, begravet sst. Efter en længere militær studierejse i udlandet blev W. 1687 ansat ved den svenske fortifikationsetat i Pommern, men trådte et par år efter i holsten-gottorpsk tjeneste hvor han 1694 blev ingeniørkaptajn og ledede anlægget af de værker der skulle spærre adgangen til Eiderstedt. Da et dansk korps 1697 angreb disse værker, forsvarede W. med stor dygtighed Holmer skanse og blev udnævnt til major. Under den kortvarige krig ved sydgrænsen 1700 kommanderede han først -en styrke af alle våben og havde derefter som ledende ingeniørofficer i Tønning, Gottorps hovedfæstning, sin store andel i at stedet holdt sig, til der kom undsætning fra forbundsfællerne; han forfremmedes til oberstløjtnant og vicekommandant i Tønning, 1703 til oberst og virkelig kommandant, hvorefter han drev på fæstningens yderligere forstærkning og samtidig ledede betydelige digearbejder samt Eiderens regulering.
Da den svenske feltmarskal Magnus Stenbock vinteren 1712-13 sydfra rykkede ind i hertugdømmerne efter slaget ved Gadebusch havde den gottorpske formynderregering officielt hævdet neutralitet, men ved et af de gottorpske ministre og Stenbock udfærdiget falsk brev søgte man at formå W. til at åbne Tønnings porte for den svenske hær. W. var imidlertid så forsigtig at han først på selve administratorens, formynderpræsidentens udtrykkelige, skriftlige ordre tillod svenskerne at rykke ind. Indesluttet af en forenet dansk-russisk hær og tvunget af sult måtte Stenbock tre måneder efter overgive sig med sin hær, hvorefter russerne drog bort. Fæstningen og den gottorpske besætning deri var imidlertid undtaget fra kapitulationen, og den indesluttede danske hær måtte kun opretholde indeslutningen. Efter at det var lykkedes W. at skaffe en del proviant ind i fæstningen, afslog han gentagne opfordringer til overgivelse og fastholdt dette, endog efter at de danske, navnlig ved Poul Vendelbo Løvenørns virksomhed, havde praktiseret et falsk brev med foregiven tilladelse fra den gottorpsk-svenske minister Otto v. Görtz til om nødvendigt at overgive fæstningen. Tvunget af den bitre nød, smitsomme sygdomme og talrige dødsfald blandt besætningen og borgerskabet måtte W. endelig i jan. 1714 indlade sig i underhandlinger og kapitulerede i febr. mod fri afmarch for garnisonen. Aug. 1713 var han blevet generalmajor. Efter fredsslutningen 1721 fik han overbefalingen over den stærkt reducerede holsten-gottorpske hær, og 1725 fik han sæde i landsregeringen. – W. var en tro og energisk tjener af sin gottorpske landsherre og en meget dygtig og alsidig ingeniør. Hans belejringsjournal blev trykt allerede 1714 og stærkt benyttet af den danske regering i den politiske kamp mod Gottorp og har været en vigtig og meget benyttet kilde i generalstabens store værk Bidrag til den store nordiske Krigs Historie (V, 1915). Han efterlod en betydelig samling kort og planer og udarbejdede i sine sidste leveår et værk med pragtfulde tegninger af befæstninger overalt i den gamle verden, lige fra den kinesiske mur til Stralsunds belejring 1715 samt fremstilling af angreb på og forsvar af befæstninger. Efter adskillig omflakken kom værket til det danske ingeniørkorps' arkiv. (Rigsarkivet; forsvarets arkiv).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.