Dansk Biografisk Leksikon

Cosmus Bræstrup

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Cosmus Bræstrup, Christian Jacob Cosmus Bræstrup,  26.12.1789-11.7.1870, politidirektør, overpræsident, justitsminister. Født i Kbh. (Nic), død sst. (Frue), begravet sst. (Ass.). B. blev student fra Vordingborg 1806, cand. jur. 1809 og, efter nogle måneder som volontør i kancelliet, 1810 auditør ved Slesvigske infanteriregiment med hvilket han 1813-14 deltog i felttoget i Nordtyskland. 1818 blev han overauditør, men flyttedes 1821 fra Slesvig til Kbh. som assessor i politiretten, 1823 blev han vicepolitidirektør og (-1845) justitiarius i politiretten. 1859 udnævntes han til chef for Kbh.s politi og kystpoliti, et embede han i realiteten havde bestridt siden A. C. Kierulffs afgang 1845. Han afgik 1863 som chef for politiet og udnævntes n.å. til Kbh.s overpræsident, hvad han forblev til sin død, kun afbrudt af en periode april-nov. 1865 hvor han var justits- og kultusminister i C. A. Bluhmes andet ministerium. B. overtog et politikorps der var et levn fra enevælden, fåtalligt, slet aflønnet - drikkepenge og gratialer indgik som en absolut nødvendig del af underholdet - og med rette meget lidt populært. I hans lange embedsperiode skete overgangen til folkestyre og fri presse, og kritikken mod "politibrutalitet" voksede samtidig med at folkestyrets eget fødselsbesvær gjorde opgaven at holde ro og orden i byen vanskelig. I tiden omkring Christian VIIIs død og martsministeriets dannelse 1848 kom politiet på en svær opgave idet det traditionelt virkede i reaktionens ånd i modsætning til folkestemningen og mange af de politiske ledere. Pressens kritik bevirkede nedsættelse af en kommission til overvejelse af en reform der kunne skabe større respekt for politiet og dets arbejde, men overvejelserne førte ikke til noget.

Under den påfølgende treårskrig anvendtes politiet til spionage mod formodede sympatisører af den slesvig-holstenske sag, og selv ledende nationalliberale politikeres forhold blev indberettet. Ledelsen af denne virksomhed havde B. men udførte den efter højere ordre. Efter krigen var han rådgiver ved opbygningen af det politiske efterretningsvæsen i hertugdømmerne, mens samtidig interessen i Kbh. vendtes mod elementer der kunne true den etablerede orden. Forbud og censur blev almindelig, og politiets "underjordiske" virksomhed var omtrent som i enevældens tid. Til dette kom at politiets effektivitet over for almindelige optøjer var ringe. Ved den såkaldte nytårsrevolte 1860, vendt mod grevinde Danner og ministeriet Rottwitt, måtte regeringen sætte husarerne ind for at standse hærværk, men politiet kritiseredes bagefter med rette for at fredelige borgere maltrakteredes af betjentene både på gaden og under forhør. - Denne periode der så den sidste store pestilens, koleraen 1853, hvor voldene faldt (1857-), og befolkningen voksede stærkt stillede store krav til ordensmagten og dens ledelse. Skønt B. var en udmærket administrator lykkedes det ham hverken at forbedre korpsets lønninger eller at få styrken væsentligt forøget - og derfor heller ikke at løse sin opgave. Men som ledende medlem af en ny kommission, nedsat 1857, var han med til at forberede den reform der gennemførtes ved lov af 11.2.1863, og som skabte grundlaget for et moderne politi. Herved oprettedes bl.a. Kbh.s opdagelsespoliti.

1834-48 var B. medlem af karantænedirektionen og fra 1852 formand for kommissionen til forberedelse af Kbh.s første bygningslov af 17.3.1856, og til sin afgang formand for den derefter nedsatte bygningskommission. B. var som leder af politiet uden nævneværdig sympati for det nye, men havde en rimelig tilpasningsevne. Han var en humant dannet mand med usædvanlige sprogkundskaber. En kort tid 1863 var han overordentlig gesandt til Grækenland - han kunne bl.a. nygræsk - i forbindelse med Georg Is regeringstiltrædelse og overdragelsen af suveræniteten over de ioniske øer. 1864 og -65 var han i Berlin på diplomatiske missioner i anledning af de preussiske tvangsforanstaltninger mod Jylland. I sin korte ministertid som afløser for E. Heltzen satte han ingen spor, og han var som politiker ikke fremtrædende. - 1864-70 styrende mester i Den danske store landsloge. - Justitsråd 1825. Virkelig etatsråd 1834. Konferensråd 1845. Gehejmekonferensråd 1863.

Familie

Forældre: læge, senere provinsialfysikus i Lolland-Falsters stift, dr. med. Tycho B. (1756-1814) og Elise Christine Høyer (1762-1843). Gift 7.7.1832 i Kbh. (Frue) med Christiane Erasmine Lassen, født 13.10.1810 i Kbh. (Frue), død 18.3.1864 sst. (Frue), d. af departementschef, senere konferensråd C. L. Lassen (1766-1839) og Erasmine Karine Lampe (1771-1854).

Udnævnelser

R. 1828. DM. 1836. K. 1850. SK. 1860.

Ikonografi

Silhouetter som barn og voksen. Tegn. som ung. Litografi af E. Bærentzen, 1844. Mal. af samme (bl.a. i Frimurerlogen i Helsingør). Tegn. af J. V. Gertner, 1846 (Fr.borg). Mal. af samme (Politigården, Kbh.). Litografi 1859 efter daguerreotypi, gengivet i et par træsnit og et litografi. Litografi af E. Fortling, 1867, efter foto, gentaget 1870 og gengivet i træsnit. Mal. af N. C. Hansen, 1869 (Frimurerlogen i Kbh.). Træsnit 1870. Buste af E. H. Bentzen, 1870, i marmor 1898 (St.mus.) og 1912 (Fr. borg). Litografi 1872. Foto.

Bibliografi

Kilder. Geheimekonferensråd B.s efterl. papirer fra 1813-14, udg. Tycho B., 1894 (dagbøger og breve).

Lit. S. Elvius og H. R. Hiort-Lorenzen: Danske patriciske slægter, 1891. III. tid. 16.12.1860. Sendagsposten 24.7.1870. E. Collin: Fremragende da. frimurere 1,1872 179-94. O. Nielsen i Pers. hist. t. I, 1880 = Kbh.s politimestre og politidirektører, 1881. Arthur Abrahams: Minder fra mine forældres hus, 1894 85f. Villads Christensen i Hist. medd. om Kbh. I.r.11, 1909-10 345-79. Samme: Kbh. 1840-57, 1912. J. Svane-Mikkelsen i Hist. medd. om Kbh., årbog 1969 55-154. Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
overpræsident
se Københavns Overpræsidium . ...Artikel i Den Store Danske
drikkepenge
mindre beløb, der ud over den faste pris på en t ...Artikel i Den Store Danske
politidirektør
i Danmark lederen af landets største politikreds, Kø ...Artikel i Den Store Danske
justitiarius
ældre betegnelse for visse danske embedsmænd og ...Artikel i Den Store Danske
folkestyre
se demokrati . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
cbech
17/07/2011
  • Læst 607 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki