V. Crone, Vilhelm Christoffer Crone, 10.11.1813-18.10.1887, politidirektør i Kbh. Født i Nyborg, død i Hornbæk, begravet i Kbh. (Holmens). C. blev student 1830 fra Herlufsholm, cand. jur. 1835, auditør ved Fynske infanteriregiment 1840, 1843 auditør ved 6. dragonregiment. 1849 blev han overauditør og samtidig udnævnt til byfoged og politimester i Helsingør. C. var en dygtig administrator og tillige en erklæret nationalliberal der åbent støttede det toneangivende parti. Alligevel vakte det overraskelse da han 1863 udnævntes som C. Bræstrups efterfølger i embedet som politimester i Kbh. Det blev således hans opgave at føre loven af 11.2.1863 om nyordningen af Kbh.s politi ud i livet hvorved også politikorpset bragtes fra enevældens ind i demokratiets epoke - uden at det derved mistede sin karakter af magthavernes redskab mod de gærende frihedsrørelser. I det ydre skiftedes den gamle vægterfrakke ud med en moderne politiuniform og stokken afløstes af en politistav, og -måske vigtigst - det blev forbudt betjentene at modtage dusør og gratiale fra borgerne. Der oprettedes tre politiinspektorater, for ordens-, opdagelses- og sundhedspolitiet. Byen opdeltes i seks kredse med hver sin politistation under ledelse af en politiassistent. Hertil kom 1885 Østerbro. Natten til 4.7.1863 lød vægterversene for sidste gang i gaderne.

Med C. havde embedet og manden fundet hinanden, og han udrettede et stort arbejde for at få den nye organisation til at fungere. Han var den fødte bureaukrat der nidkært og omhyggeligt udarbejdede regulativer og forskrifter på alle områder - "en af Danmarks frugtbareste og dristigste skribenter af dagsbefalinger" (Th. Graae). - At han herved stødte på modstand både hos borgerne og i korpset kan næppe undre, men sikkert modvirkede han hermed nedarvede uskikke og tilvant vilkårlighed. - C.s embedsperiode faldt i en for Kbh. urolig tid. Såvel under regentskiftet 1863 hvor underskrivelsen af den nye forfatning stod på spil, som efter Dannevirkes rømning var der optræk til alvorlige optøjer. Fr. Krieger nævner i sine dagbøger at C. forsøgte at få ham til at lægge pres på Christian IX for at få denne til at underskrive forfatningen. I 1870erne var det den voksende uro blandt arbejderne i forbindelse med den begyndende politiske og faglige organisation der optog C. Under pres fra myndigheders og borgerskabets angst for konsekvenserne af en social magtforskydning tog politiet metoder i brug, med betalte stikkere og provokatører, der ikke adskilte sig væsentligt fra enevældens politiske politimetoder. Fremgangsmåden kan næppe bebrejdes C. personlig da regeringen under alle omstændigheder ønskede lov og orden opretholdt. Ved "slaget på Fælleden" 6.5.1872 hvor der efter socialistledernes fængsling den foregående aften blev grebet unødigt voldsomt ind mod de ubevæbnede demonstranter, kunne politiet ikke klare opgaven alene men måtte have hjælp af sabel-bevæbnede gardehusarer. Denne og lignende situationer var medvirkende til et forstærket krav om en bereden afdeling af politiet. Den oprettedes sept. 1882 med 10 heste hvoraf to dog var køreheste til fangetransport. I provisorietiden fik politiet bistand af det efter attentatet mod J. B. S. Estrup oprettede gendarmeri, men dette forhadte korps "de blå" stod direkte under krigsministeren. Af C.s reformer bør nævnes bladet "Politiefterretninger" der begyndte 1867, og indførelsen 1880 af generalieblade. C. var formand for Kbh.s bygningskommission 1863-71. - Justitsråd 1854. Etatsråd 1863.

Familie

Forældre: amtsforvalter, justitsråd Rasmus C. (1757-1827, gift 1. gang med Vilhelmine Hendrine Brasch, 1762-1811) og Anna Frederikke Lønborg (1784-1819). Gift 9.5.1843 i Rynkeby med Erica Henriette Elise Berg, født 11.2.1817 på Skovsbo ved Kerteminde, død 30.12.1912 i Kbh., d. af kancelliråd, senere justitsråd Jens Magnus B. til Skovsbo (1768- 1824) og Johanne (Hanne) Francisca v. Westen (1775-1861).

Udnævnelser

R. 1860. DM. 1872. K.2 1878. K.1 1884. S.K. 1887.

Ikonografi

Afbildet på satirisk træsnit afslaget på Nørrefælled 1872. Træsnit 1873 efter foto. Mal. af H. Chr. Jensen, 1882 (Politigården, Kbh.). Litografi af I. W. Tegner, 1883. Træsnit af G. Pauli, 1887, to andre træsnit i samme type s.å. nævnes at være efter foto. Foto.

Bibliografi

H. J. Møller: Jacob Møller og hans slægt, 1889 59. Th. Hauch-Fausbøll i Berl. tid. 4.1.1931. H. B. Melchior: Hist. efterretn. om Herlufsholms stiftelse, udg. A. Leth, 1865. III. tid. 26.6.1887. Søndagsposten 31.7. s.å. Th. Graae: Moderne profiler, 1892 99-110. C. N. David i Hist. t. 8.r. V, 1914-15 50 68. M. Galschiøt: Helsingør, 1921 (2. udg. 1960). Kbh.s opdagelsespoliti 1863-1923, 1923. A. F. Krieger: Dagbøger V, 1923 (juni 1870-juni 1874). J. Svane Mikkelsen i Hist. medd. om Kbh. Årbog 1969 151-54. Carl Petersen sst. Årbog 1971 88-99.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig