Einer Mellerup, 7.11.1882-21.4.1968, politiinspektør. Født i Kbh. (Johs.), død på Rigshosp., Kbh., urne på Garn. kgd. M. blev student 1901 fra Slomanns skole og cand. jur. 1907. Efter et år som by- og herreds-fuldmægtig i Hjørring blev han 1909 ansat som politibetjent i Kbh. med tjeneste på Østerbro (kreds 7). 1910 blev han overflyttet til opdagelsespolitiet, men allerede året efter vendte han tilbage til ordenspolitiet som inspektionsbetjent på St. Kongensgades politistation. 1914 blev han forfremmet til politiassistent og som sådan stationsleder, først på Hillerødgades politistation, men fra 1919 på Svendsgade politistation. 1926 konstitueredes han som 1. politiinspektør ved ordenspolitiet i Kbh., blev året efter fast ansat og 1938 kongelig udnævnt i samme embede. I perioden maj 1945-46 var han særlig politikommandør for Kbh. og senere flere gange konstitueret som politidirektør, inden han 1952 tog sin afsked på grund af alder. - Kort før påskekrisen 1920 var M. som yngste politiassistent og i en alder af kun 37 år konstitueret som politiinspektør og leder af ordenspolitiet i Kbh., og han kom herved under urolighederne til at spille en fremtrædende rolle som ansvarlig for politiets indsats. Under sin ledelse af de utilstrækkelige styrker udviste M. betydelig konduite og var utvivlsomt med sit fortrinlige overblik og sin besindige optræden medvirkende til at urolighederne ikke fik en langt farligere karakter. De fremragende lederevner som han herunder lagde for dagen blev der i rigt mål draget nytte af gennem årene i hans lange embedsperiode, hvor han med sin stærke personlighed og store autoritet var med til på mange områder at præge udviklingen inden for ordenspolitiet, hvis standard han under de store rekrutteringer i årene op mod krigsudbruddet utrættelig søgte at højne samtidig med at han medvirkede til bedring af personalets kår som han bedre end nogen kendte fra bunden. Politihundesagen omfattede han med særlig interesse, men også rådet for større færdselssikkerhed drog han frem fra en meget anonym tilværelse og uden for den egentlige tjeneste var han en energisk forkæmper for dyreværnssagen.

På grund af sin redelige holdning under besættelsen så tyskerne med megen mistro på ham, hvorfor han i sommeren 1944 så sig nødsaget til at gå under jorden. Det skulle senere vise sig at han allerede da af lederen af den tyske terrorgruppe, Otto Schwerdt, var udset som offer for et gengældelsesdrab. Efter aktionen mod politiet i sep. 1944 deltog M. i flere møder i ledelsen af det underjordiske politi sammen med en række fremtrædende politikere, og han opfordredes herunder til at flygte til Sverige, idet man var vidende om at tyskerne mistænkte ham for spionage. Han afslog det, men allerede 20.10. blev han anholdt af tyskerne under en razzia og indsat i Shellhuset, hvorfra han senere via Frøslevlejren overførtes til kz-lejren Neuengamme. Efter en alvorlig lungebetændelse blev han i april 1945 ført tilbage til Frøslevlejren, hvorfra han endelig løslodes 3.5. Han blev herved i stand til at hejse flaget på politigårdens tag straks den 5. maj, men blev herunder voldsomt beskudt af snigskytter fra nabolaget. Karakteristisk for M. fortsatte han uanfægtet hejsningen i liggende stilling. I videre kredse vil M. måske mere erindres for sin litterære virksomhed som han efter at være pensioneret påbegyndte 1957 med udgivelsen af sine erindringer i bogen I festlige og farlige tider. I samme populære form fulgte 1960 Det gamle København på vrangen og 1961 Godtfolk, gavtyve og gadeliv og 1962 Sælsomme skæbner i søgelyset. Han var i disse år samtidig en flittig kronikør over samme eller lignende emner. M.s organisatoriske evner kom til udfoldelse som medlem af en række bestyrelser, herunder 1950-54 som formand for bestyrelsen for landsforeningen for politihundesagen i Danmark, 1947-53 formand for udvalget for større færdselssikkerhed og 1919-55 i bestyrelsen for Foreningen til dyrenes beskyttelse, 1926-47 som næstformand og 1947-55 som formand. Han var senere æresmedlem af rådet for større færdselssikkerhed, politihundeforeningen for Kbh. og foreningen af politifolk fra den tidl. politivagt på Amalienborg (Amalienborg-klubben) samt et antal beslægtede foreninger i Skandinavien. 1952 tildeltes M. Kgl. dansk automobilklubs æresplakette i guld.

Familie

Forældre: fabrikant Rasmus Julius M. (1853-1915) og Christiane Cathrine Dorthea Fausbøll (1854-1929). Gift 1. gang 18.9.1909 i Middelfart med Martha Gimbel, født 16.12.1882 i Middelfart, død 2.3.1955 i Kbh. (Slotssg.), d. af tømmerhandler Ludvig Theodor G. (1845-1917) og Dagmar Elise Martha Dreyer (1857-1918). Gift 2. gang 4.1.1958 i Kbh. (b.v.) med børnehavelærer Mary Elisabeth Oxholm Holck, født 15.7.1898 i Esbjerg, død 19.9.1973 i Kbh. (Rosenvængets sg.) (gift 1. gang 1920 med ingeniør og direktør Georg Edvard Møller, 1870-1934), d. af manufakturhandler Alfred Carl Christian H. (1857-1935) og Birtha Olivia Christine Vestrin (1869-1941).

Udnævnelser

R. 1931. DM. 1935. K2. 1950.

Ikonografi

Tegn. af Carl Jensen, 1942. Foto.

Bibliografi

E. M.: I festlige og farlige tider, 1957 (erindr.). Interview i Politiken 1.6.1949. E. M. i Socialdemokraten 28.8.1953. - Politibladet 23.11.1942, 23.5.1949 og 23.11.1952. C. Næsh Hendriksen i Politiken 22.4.1968. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968 314-26. - Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig