Andreas Henrik Stibolt, 10.5.1739-5.6.1821, søofficer. Født på Christiansø, død i Kbh. S. blev kadet 1755, sekondløjtnant 1759, premierløjtnant 1763, kaptajnløjtnant 1770, kaptajn 1776 og kommandørkaptajn 1789. Han var i Middelhavet med orlogsskibet Delmenhorst 1759–60 og med orlogsskibet Sejeren i Marokko 1760. Atter i 1765 var S. i Marokko, denne gang sammen med F. C. Kaas (1727–1804) på særlig mission. Han var derefter chef for skiftende skibe indtil 1772 hvor han blev inspektionsofficer ved Dokken. Som sådan ledede han 1773 besejlingsprøverne med hukkerten Femern og snauen Fama. S. var derefter atter skibschef 1774–81. 1781 blev han ekvipagemester på Gammelholm. Han var medlem af en lang række kommissioner og krigsretter. Fra 1781 var han således medlem af konstruktionskommissionen i hvilken han 1787–88 støttede sin bror E. W. Stibolt i dennes kritik af Henrik Gerners konstruktionstegninger. S. interesserede sig meget for sin samtids rationalistiske strømninger og var tilhænger af tidens mange reformforslag. Han var således et skattet medlem af flere af de bekendte klubber, han var et aktivt medlem af Det kgl. landhusholdningsselskab. Han deltog endvidere aktivt i dannelsen af Selskabet for borgerdyd og var den der holdt åbningstalen da selskabet blev stiftet 15.4.1785. S. var meget optaget af borgerens almindelige dannelse, og det var derfor med stor glæde han i 1792 modtog udnævnelsen som chef for Søkadetakademiet der stod for søofficersuddannelsen. Ved sin tiltrædelsestale 25.4.1792 sagde han henvendt til kadetterne at "uden dyd, uden sand udøvet dyd er De upåtvivlelig mere skadelige end gavnlige for kongen, staten og Dem selv". Dette karakteriserer meget godt S.s dannelsesidealer og -intentioner. S. blev en glimrende chef for Søkadetakademiet og fik gennemført en række reformer der moderniserede og effektiviserede uddannelsen. I 1797 undersøgte en kommission en række uregelmæssigheder, der ved besigteisen af mastetømmer var foregået på Holmen i den tid S. var ekvipagemester. Selv om S. ikke personlig havde været involveret i disse forhold måtte han som chef bære sin del af ansvaret og blev idømt tre måneders fængsel. Denne dom måtte en mand som S. tag meget alvorligt fordi han gennem sin person havde søgt at være et eksempel på "borgerdyd" for sine kadetter. Uopfordret tog S. derfor sin afsked ikke alene som skolechef men også som søofficer. Søetatens ledelse betragtede ikke den foreliggende dom som vanærende, og S. fik da også bevilget afsked med fuld pension. Han trak sig nu tilbage til privatlivet og boede frem til 1809 på landstedet Sømandshvile i Rungsted. 1809–11 boede han på Langholmsgård ved Frederiksborg, men flyttede derefter til Kbh.

Der er bevaret flere upublicerede afhandlinger af fagligt indhold af S. ligesom han udgav forskellige småskrifter. Han var derudover en habil tegner. Adskillige tegninger og malerier af ham er bevaret på bl.a. Fr.borg, Orlogsmuseet, Den kgl. Porcelænsfabrik (sammen med broderen H. H. Stibolt, dat. 1763) og Søværnets officersskole. En serie aftegningerne, der viser sømilitære situationer blev stukket i kobber af J. F. Clemens og anvendt ved undervisningen på Søkadetakademiet. – Pro Meritis 1776. Kammerherre 1783.

Familie

Forældre: kommandørkaptajn, kommandant på Christiansø Caspar Henrik S. (1692–1779, gift 1. gang 1725 med Charlotte Hedevig Becher, 1710–26) og Catharina Harasoffsky de Arra (1711–82). Gift 8.9.1773 i Kbh. (Holmens) med Christiane de Hemmer, født 19.4.1744, død 1.9.1817, d. af plantageejer på St. Croix Jens Peter de H. (1720–78) og Marie Marcoe (1729–78). – Bror til Ernst Wilhelm S.

Ikonografi

Mal. (søofficersskolen). Tegn.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XXIX, 1912 504. R. Steen Steensen: Søofficersskolen gennem 250 år, 1951 149–56. H. C. Bjerg i Tidsskr. for søvæsen CXLVII, 1976 137–55. -Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig