Christian Conrad Danneskiold-Laurvig, Danneskiold-Laurvigen, 12.5.1723-9.4.1783, søofficer. Født i Kbh. (?), død på Rolighed ved Laurvig, begravet i Kbh. (Frue k.). D.-L. blev kadet 1736, kaptajn 1740, kommandørkaptajn 1744, kommandør 1746, schoutby-nacht 1755, viceadmiral 1758 og admiral 1767. Han var 1744-46 i engelsk tjeneste og blev kammerherre 1745. 1748 førte han en eskadre på fire fregatter i Nordsøen og blev n.å. generaladjudant af søetaten hos kongen, som den første udnævnt i denne stilling. D.-L. var høj frimurer og blev 1750 stormester for de nordiske lande. 1761 blev han deputeret i admiralitets- og generalkommissariatskollegiet, var 1762 atter chef for en eskadre der overførte tropper til Eckernførde og overtog 1763 grevskabet ved sin ældre brors død. Hans hurtige karriere skyldtes dog mere hans høje byrd og elegante væsen der gjorde ham velset ved hove, end hans evner og dygtighed. Han bortødede sin egen og sin hustrus ret store formue og måtte 1756 låne 14000 rdl. af den kgl. kasse og 1769 20000 rdl. af søkvæsthusfondet, foruden at han havde forskellig anden gæld. 1767 blev alle hans godser sat under administration. Hans forhold til Ingeborg Akeleye (1741-ca. 1800) som han fik skilt fra hendes mand, jernværksejer Herman Løvenskiold, vakte forargelse. Han var velanskrevet ved Frederik Vs hof og interesserede sig for teatret. I begyndelsen af 1760erne tog han initiativet til, bl.a. i samarbejde med Dorothea Biehl, at private teateropførelser fik indpas i Kbh.s selskabsliv. Men i marts 1765 ødelagde han for en tid sin egen tilværelse her ved at bortføre skuespilleren Mette Marie Rose fra teatret. Han holdt hende i sit palæ nogle dage men blev af kongen tvunget til at frigive hende. Foruden en bøde måtte han betale hende en erstatning og forvistes straks til sit norske gods. Efter tronskiftet 1766 fik han påny lov at komme til hoffet hvor han deltog i Christian VII's offentlige udskejelser. Da Frederik Danneskiold-Samsøe 1767 blev afskediget blev D.-L. overkrigssekretær og 1769 intendant de marine, men savnede alle betingelser for at udfylde disse stillinger. Flåden kom i forfald, og den mod Algier 1770 udsendte ekspedition under schoutbynacht Frederik Christian Kaas mislykkedes, særlig på grund af de medgivne bombarderskibes ubrugelighed. D.-L. fik i den anledning en kgl. irettesættelse og blev på Struensees foranledning afskediget fra sine embeder. Han trak sig nu tilbage til Norge hvor han henlevede sine sidste år sammen med Ingeborg Akeleye, syg, nedbrudt og ilde lidt af befolkningen i sin hjemstavn.

Familie

Forældre: greve, senere gehejmekonferensråd Ferdinand Anton D.-L. (1688-1754) og Ulrica Eleonora Reventlow (1690-1754). Gift 5.9.1743 i Kbh. (Slotsk.) med Dorothea Sophie v. Holstein, født 15.10.1713,død 9.7.1766 i Kbh. (Frue), d. af overhofmarskal, stiftamtmand Christian v. H. (1678-1747) og Bertha Scheel Schack (1679-1727).

Udnævnelser

Hv.R. 1747. Bl.R. 1769. L'union parfaite 1768.

Ikonografi

Mal. af C. G. Pilo, 1763 (Fr. borg), kopi af Beenfeldt, 1763 (Ledreborg) samt andre kopier. Mal. af P. Als (Tranekær). Min. signeret J. Duiot.

Bibliografi

Th. Overskou: Den da. skueplads II, 1856. Hist', t. 3.r. IV, 1865-66 279-312. (C. D. Biehls breve). A. Lange i Nord. frimurertid., Kria. 1888 18-20. C. D. Biehl: Mit ubetydelige levnet, udg. L. Bobé, 1909 46-48. A. Fjeldstrup i Pers.hist. t. 6.r. II, 1911 116 123-29 139-42 327 (om Ingeborg Akeleye); sst. 8.r. II, 1923 59f (stamtavler). Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm, I-II, 1915-30.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig