Frederik C. Lütken

Frederik C. Lütken, Frederik Christopher Lütken, 27.4.1698-1.2.1784, søofficer, økonomisk og religiøs forfatter. Født i Kbh. (Trin.), død i Helsingør, begravet sst. L. blev kadet 1709 og var under den store nordiske krig i uafbrudt virksomhed til søs, fra 1716 som månedsløjtnant. Han deltog under Torden-skiold i Marstrands erobring og angrebet på Ny Elfsborg aug. 1719 hvor han blev hårdt såret. s.å. blev han sekondløjtnant hvorefter han i tre år var fritaget for tjeneste for at studere filosofi og tysk. 1723 kom han atter til tjeneste og blev s.å. premierløjtnant. 1726 var han med orlogsskibet Wenden i den dansk-engelske flådeekspedition til Reval (Tallinn) hvorefter han atter i to år fortsatte studierne derunder også i teologi. 1732 forfremmedes han til kaptajnløjtnant og n.å. til kaptajn. Jan. 1735 beordredes han til medlem af en kommission der var nedsat dec. f.å. for at undersøge nogle fejl ved to af overfabrikmester K. Benstrup byggede orlogsskibe Christian Sextus og Sophie Hedevig. Da kommissionen efter kongens ordre i sept. s.å. indsendte en ekstrakt af kommissionsprotokollen nægtede L. og A. F. Lützow at underskrive denne da de betegnede den som vildledende. L. afleverede samtidig en af ham forfattet memorial hvori han fremsatte sine fra kommissionens flertal afvigende meninger. Kongen kaldte derefter kommissionens medlemmer til sig, og her benyttede L. lejligheden til at kritisere ekstrakten og forsvare Benstrup hvorved han i høj grad pådrog sig kongens unåde. Han blev stillet for en krigsret, tiltalt for at have overskredet sin kompetence og "grovelig forløbet sig" mod kongen og dømt til embeds-fortabelse hvilken dom blev stadfæstet af kongen jan. 1736. Først n.å. tillagdes ham pension, og 1739, da Benstrupsagen var standset af kongen, udnævntes L. til kontrollør ved translationen på Øresunds toldkammer i Helsingør i hvilken stilling han blev til han 1777 efter ansøgning blev afskediget. 1780 blev han optaget i adelstanden.

L. udgav 1756-61 en samling Oeconomiske Tanker til høiere Eftertanke I-IX hvis indhold var meget frimodigt og derfor heller ikke slap ganske ubeskåret gennem censuren. Han berørte deri mange emner som var oppe i tiden. I modsætning til sin bror O. D. Lütken hvis tankegang var adskilligt klarere end hans hævder han betydningen af en stor folkemængde, men han har for så vidt frigjort sig for merkantilismen som han indser at det ikke er guld og sølv der beriger et land, men "Arbejde og Mennesker". Den gængse forestilling om at luksus er gavnlig for et land, blot det drejer sig om indenlandske varer bekæmper han idet han anser luksus for skadelig hvor varerne end kommer fra. De indenlandske produkters afsætning vil han kun fremme ved forøgelse af folkemængden, ikke ved overdådighed. Men i hele sin beskyttelsespolitik og sin frygt for at pengene skal strømme ud af landet viser han sit slægtskab med merkantilisterne. På fordelingen lægger han særlig vægt idet han hævder at denne bør være så ligelig som muligt og beklager "at en flittig Arbejdsmand skal for Mangel af Brød være saa bange for Børn som for en Ulykke", og at der vises "Mangel paa Omsorg for at sætte friske forarmede til Arbejde". - L. var også religiøs forfatter. Han udgav således 1764 en andagtsbog Hellige Opmuntringer i mødige og tankefulde Stunder som oprindelig kun var skrevet for hans nærmeste, men som ved sit enfoldige, jævne indhold også Fik betydning for adskillige andre og udkom i flere oplag, senest 1889.