• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

G. Zachariae

Oprindelig forfatter PIpsen
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

G. Zachariae, Georg Hugh Robert Zachariae, 16.9.1850-21.11.1937, søofficer. Født i Kbh. (Frels.), død i Charlottenlund, begravet i Kbh. (Holmens). Z. blev kadet 1864, sekondløjtnant 1870, premierløjtnant 1872, kaptajn 1885, kommandør 1897, kontreadmiral 1901, kar. viceadmiral 1918. -1869-70 var han med fregatten Sjælland til Middelhavet i anledning af Suez-kanalens indvielse, 1871-72 med fregatten Jylland til Vestindien. 1872-74 gennemgik han Hærens officersskoles ældste klasse, artilleriafdelingen. 1874 var han med fregatten Jylland til Island (kongerejsen til tusindårsfesten), fra 1876 til tjeneste ved søartilleriet, hvorfra han 1878 sendtes på en tjenesterejse i ti måneder til Sverige, England, Frankrig, Italien, Østrig og Tyskland for at studere marineartilleri i disse lande. Derefter fungerede han som undertøjmester – næstkommanderende ved den tekniske ledelse af søartilleriet – var 1881-86 lærer i artilleri ved søofficersskolen, 1882 næstkommanderende i skonnerten Fylla på fiskeriinspektion og opmåling i Nordsøen, 1884 næstkommanderende i Fylla til Grønland, 1885-91 lærer i søartilleri ved Hærens officersskoles ældste klasse, 1886-91 chef for marineministeriets sekretariat og kommandokontor, 1887 med panserskibet Iver Huitfeldt i eskadre og på prøvetogt, 1891-97 fungerende departementsdirektør i marineministeriet, 1893 næstkommanderende i Iver Huitfeldt i eskadre, 1894 og 1895 chef for krydseren Hekla i eskadre (skibet deltog 1895 i indvielsen af kejser Wilhelm kanalen), 1897– 1901 departementsdirektør i marineministeriet, 1898 chef for panserbatteriet Skjold i eskadre, 1901 chef for orlogsværftet. Han var formand i forskellige kommissioner angående ændringer i orlogsværftets organisation og til udarbejdelsen af søværnsloven af 1909. Ved denne lov skabtes faste og klare rammer for søværnets organisation og således også for orlogsværftets ledelse, og Z.s energiske og dygtige ledelse bevirkede bl.a. at flådens udrustning ved sikringsstyrkens formering 1914 foregik planmæssigt og hurtigt. 1915 afgik Z. fra tjenesten, men var 1917-18 i midlertidig tjeneste i søværnet og stilledes til rådighed for udenrigsministeriet som formand i den danske regerings komité til forplejning af syge krigsfanger. 1915-31 var han formand i bestyrelsen for admiral J. B. Winterfeldts stiftelse Trøstens bolig.

Z. gjorde sig tidligt bemærket ved sin begavelse, store flid og grundighed og avancerede med rette hurtigt til de højeste poster. Han var en meget myndig og repræsentativ mand med store forhandlingsevner, og han vandt i sjælden grad såvel sine over- som underordnedes tillid. I et supplementsbind til det af broderen udgivne Før og Nu (1924-27) skrev Z. sammen med kontreadmiral Th. Topsøe-Jensen en artikel om orlogsværftets historie.

Familie

Forældre: læge, senere karantænelæge Georges James Z. (1818-88) og Margaret Fanny Lang (1824-1909). Gift 4.11.1877 i Kbh. (Holmens) med Sophie Agnete Albeck, født 25.8.1852 i Kbh. (Holmens), død 26.2.1939 sst., d. af premierløjtnant, senere kontreadmiral Jacob Sophus Christian A. (1822-1913) og Jensine Dorothea Augusta Hyllested (1823-94). – Bror til F. Z.

Udnævnelser

R. 1886. DM. 1892. K2. 1898. K1. 1903. F.M.l. 1911. S.K. 1915.

Ikonografi

Mal. af Johs. Wilhjelm, 1926. Foto.

Bibliografi

G. Z.: Erindr, fra et langt levnedsløb, 1933. – Berl. tid. 22.11.1937. E. M. G[yldenkrone] i Tidsskr. for søvæsen CVIII, s.å. 622-25. Henri Konow: Erindr. I–II, 1967. -Levnedsberetning i ordenskapitlet.