Georg Albrecht Koefoed, 11.1.1753-11.11.1808, søofficer. Født i Kbh. (Trin.), død i Rønne, begravet i Øster Marie. K. blev kadet 1765, sekondløjtnant 1770, premierløjtnant 1776, kaptajnløjtnant 1781, kaptajn 1789, kommandørkaptajn 1797 og kommandør 1804. Han deltog i den uheldige ekspedition mod Algier først med fregatten Christiansø 1770–71, derefter med orlogsskibet Prinsesse Wilhelmine Caroline 1771–72. 1775–76 var han i engelsk orlogstjeneste hvor han imidlertid ikke befandt sig vel, og 1778–83 i fransk tjeneste under den nordamerikanske frihedskrig. Han deltog i adskillige af de store søslag i Vestindien, blev forfremmet, fik ordenen Pour le mérite militaire, og efter hans hjemkomst til Danmark udtalte den franske regering sin tak og omtalte den agtelse som han havde erhvervet sig. Her udnævntes han til generaladjudant hos kongen og var udkommanderet bl.a. 1793 som chef for fregatten Triton på konvojering til Kap Finisterre. 1794–1803 var han tøjmester og medlem af konstruktions- og regleringskommissionen. K. sendtes som chef for fregatten Freja til Vestindien 1795–97. Det var en vanskelig opgave der her stilledes ham i kampen mod kaperiet, som han dog løste til kollegiets tilfredshed. Da Steen Bille ønskede sig afløst som chef for eskadren i Middelhavet på grund af svagelighed, sendtes K. dertil 1800. Det lykkedes ham at få sluttet fred med Tunis og Tripolis og at beskytte den danske skibsfart på Middelhavet. Under den kortvarige krig med England i foråret 1801 var to af K.s skibe lagt under embargo af englænderne i Port Mahon, mens han selv undgik embargo. Efter tre anstrengende år kom han hjem 1803 med nedbrudt helbred, men kom sig dog så vidt, at han 1805 var divisionschef i evolutionseskadren. 22.12.1807 beordredes han til guvernør over Bornholm og Christiansø. Efter en meget anstrengende overfart med en kongebåd hvor han i fjorten dage kæmpede med vinterstorme og is nåede han Bornholm i slutningen af jan. 1808. Her organiserede han forsvaret og forsyningsvæsenet på fortrinlig måde og fortsatte trods snigende brystvattersot utrætteligt sin virksomhed til sin dødsdag. K. var en af de dygtigste søofficerer omkring århundredskiftet. – En yngre bror Hans Henrik Koefoed, født 12.10.1760, død 28.3.1809, blev ligeledes søofficer, kadet 1768, sekondløjtnant 1780, premierløjtnant 1789, kaptajnløjtnant 1790 og kaptajn 1800. Han deltog som chef for blokskibet Charlotte Amalie i slaget på reden 1802.

Familie

Forældre: krigsråd, kasserer, senere postdirektør, konferensråd Hans K. (1720–96, gift 1. gang 1746 med Beate Albertine Wodroff, 1728–47) og Christence Bentzen (1729–1807). Gift 3.4.1798 i Kbh. (Holmens) med Charlotte Lindholm, døbt 23.11.1767 i Gørlev, Løve hrd., død 10.7.1844 i Kbh. (Holmens), d. af kommerceråd Hans L. til Ågård (1710–1803) og Marie Elisabeth Bartz (1731–1804).

Ikonografi

Mal. af C. A. Lorentzen, 1800 (Bornholms mus., Rønne), efter dette kopi.

Bibliografi

Archiv for søvæsenet IX, 1837 399–452; 1838 22–49 152–79 (G. A. K.s levned og memoirer, ved L. de Coninck). – M. K. Zahrtmann: Borringholmerens historiebog II, 1935. C. Chr. Holck i Pers. hist. t. 14.r.IV, 1962 61–129. Niels Arthur Andersen i Våbenhist. årbøger, 1966 159–226. Olav Bergersen: Nøytralitet og krig II, Oslo 1966. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig