Dansk Biografisk Leksikon

Hans Christian Sneedorff

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Hans Christian Sneedorff,  22.5.1759-13.10.1824, søofficer. Født i Kbh. (Vartov), død sst. (Holmens), begravet sst. (ved Holmens k.). Ved faderens tidlige død flyttede S. med sin begavede og højsindede mor fra Sorø til Kbh; han blev kadet 1771, sekondløjtnant 1776, premierløjtnant 1781, kaptajnløjtnant 1789, kaptajn 1796, kommandørkaptajn 1803, kommandør 1811 og kontreadmiral 1816. S. bevægede sig fra ganske ung i datidens klubber hvor litteratur, poesi og pædagogik blev diskuteret og dyrket sammen med politiske reformer. S. var således et aktivt og værdsat medlem af Det danske litteraturselskab og den berømte Dreiers klub. Han var selv en habil poet og havde nær omgang med folk som K. L. Rahbek, Johannes Ewald, Rasmus Nyerup og professor J. C. Tode. S. var personificeringen af oplysningstidens søofficersideal. 1776 blev han beordret til at modtage information om skibskonstruktion af fabrikmester H. Gerner og skulle 1777 overvære konstruktionskommissionens møder. Efter forskellige udkommandoer var S. 1781–82 næstkommanderende på fregatten Bornholm under kaptajn Mathias Bille. Da fregatten efter at have mistet rejsningen og efter frygtelige kampe med elementerne havde bjærget sig ind til New Port Prat i Irland, bukkede S. under af overanstrengelse og svævede i flere dage mellem liv og død. Efter at være kommet til kræfter overtog han kommandoen som interimschef efter kaptajn Billes død og riggede fregatten op med en nødrejsning. Kaptajn R. Tønder, S.s senere svigerfar, sendtes fra Danmark til Irland for at føre fregatten hjem. 1782–83 var S. næstkommanderende i fregatten Cronborg til Vestindien. Han, der var en personlig ven og elev af fabrikmester H. Gerner, var en af de virksomste officerer ved Søelieutenantselskabets stiftelse i september 1784 og var dette selskabs formand 1785–86 og 1793–94. To år senere knyttedes S. til Søkadetakademiet, først som subaltern officer, fra 1789 som næstkommanderende og fra 1797 til sin død som chef. Han var 1797–1807 hvert år chef for kadetskibet der i de første fem år var en fregat, derefter da antallet af kadetter var stærkt forøget et linjeskib. Ved krigsudbruddet 1807 var han chef for linjeskibet Prinsesse Louise Augusta. Han udnævntes nu til chef for det norske søforsvar under den kommanderende general i det søndenfjeldske Norge, prins Christian August af Augustenborg. Linjeskibet Prins Christian Frederik blev udrustet og sammen med briggen Lougen underlagt S.s kommando. Han ordnede en regelmæssig postforbindelse med Danmark med "søllingske Lodsbaade" og organiserede Norges lokale søforsvar som han ledede til han i slutningen af oktober s.å. afløstes af kommandør Lorentz Fisker mens han beholdt kommandoen over eskadren, bestående af de tre nævnte skibe. Sidst i november afgik han efter ordre med de to linjeskibe til Kattegat for at ødelægge en engelsk konvoj som samledes her under dækning af engelske orlogsskibe. Det lykkedes ham dog ikke at udføre denne ordre da konvojen i mørke og tykning slap forbi ham, hvorfor han gik til Kbh. hvor eskadren opløstes og Louise Augusta, der var meget brøstfældig, blev oplagt. Skuffelsen over at konvojen slap bort fremkaldte nogen kritik af S.s dispositioner. Et overkrigsforhør blev nedsat efter hans begæring og undersøgte sagen der derefter ifølge kongens ordre blev standset. S. overtog atter sin stilling på Søkadetakademiet der fik trange kår under krigen 1808–14 da de ældre kadetter var fordelt på skibene og da uddannelsen på søen for de yngres vedkommende indskrænkede sig til sejlads i Sundet med en brig. Da krigen var forbi lykkedes det ham ved ihærdigt arbejde at genoprette de gode forhold på akademiet selv om man aldrig nåede op til tilstanden lige efter århundredskiftet da Søkadetakademiet i Kbh. stod som et mønster på en militær opdragelsesanstalt.

S. var særlig egnet til kadetchef. Foruden glødende interesse for sit kald havde han udmærkede kundskaber, var en fortrinlig lærer og pædagog og en dygtig sømand og officer. Han havde en sjælden evne til at se hvad der boede i de unge, og han forstod at udvikle de slumrende anlæg hos disse. S.s mangeårige virke som chef for søofficersuddannelsen gjorde denne respekteret i vide kredse i befolkningen. S.s idealer inden for moral, pædagogik og uddannelse var rationalismens. I en række taler der er bevarede udviklede han for søkadetterne sine idealer i et kraftfuldt og poetisk sprog der dog nok i dag vil forekomme tungt. Talerne er klassiske læsestykker inden for dansk pædagogik. I Frederik VI havde S. gennem mange år en udmærket ven og beskytter indtil admiralitetskollegiet, som S. aldrig havde stået sig særlig godt med, til sidst fik det gode forhold til kongen ødelagt. En i og for sig ubetydelig kompetencestrid mellem S. og chefen for kadetfregatten Freja blev benyttet af kollegiet der tog skibschefens parti mod S. og forskaffede ham en kongelig irettesættelse som en mand med hans fortjenester af den danske søetat burde have været forskånet for. Vel til dels af skuffelse over denne behandling blev han syg og døde få måneder efter, agtet og elsket af alle de officerer han havde opdraget, og af de venner han havde vundet sig. De traditioner han havde skabt som kadetchef bevaredes gennem resten af 1800-tallet.

Familie

Forældre: professor Jens Schelderup S. (1724–64) og Øllegaard V. Thestrup (1739–75). Gift 1. gang 14.8.1789 i Kbh. (Holmens) med Marie Elisabeth (Betzy) Tønder, født 1.12.1770 i Kbh. (Holmens), død 16.6.1815 i Fredensborg, d. af kaptajnløjtnant, senere kontreadmiral Raphael Henrich T. (1740–1814) og Elisabeth de Hemmer (1750–1808). Gift 2. gang 19.6.1818 på Voderupgård (Holmens) med Marie Margrethe Skibsted, født 10.3.1787 i Kbh. (Helligg.), død 25.5.1874 sst. (Holmens), d. af højesteretsadvokat, senere generalfiskal, justitsråd Poul S. (1753–1812) og Christina Magdalena de Fine Olivarius (1756–1817). – Bror til Frederik S.

Udnævnelser

Kammerherre 1811. – R. 1809. DM. 1812.

Ikonografi

Mal. formentlig af Jens Juel, efter dette træsnit 1884. Pastel af Juel (Engelholm), efter denne træsnit af H. C. Olsen, 1884. Silhouet af C. Limprecht (Kgl.bibl.). Litografi af W. Heuer. Malet kopi af H. Wedell-Jarlsberg efter mal. af Juel.

Bibliografi

Pers. hist. t. 2.r.VI, 1891 273–82 (S.s optegn. 1764–82). H. C. S.s efterl. breve fra 1807–14, ved C. J. Anker, Kria. 1899. – K. L. R[ahbek] i Nyt aftenblad for 1824 II 431–35 442–44 445–49. Fædrenelandsk nekrolog for 1821–26, ved Fr. Thaarup, 1835–44 331–34. L. de Coninck i Archiv for søvæsenet XI, 1839 241–73. H. B. Dahlerup sst. 422–30. Th. Topsøe-Jensen i Tidsskr. for søvæsen CIV, 1933 1–26 og CV, 1934 463–77. N. T. Michaelsen sst. 1968–69 fl. st. Hans Chr. Bjerg sst. CXLVII, 1976 137–55. C. J. Anker: Dansk kontreadmiral og kadetchef H. C. S.s personlighed og virksomhed, Kria. 1884 (heri breve). Samme i Ny ill. tid. XI, Kria. s.å. 222f. C. van Dockum: Livserindr., 1893 140–46. E. Gigas i Nord og syd II, 1898–99 169–74. H. C. A. Lund: Søkadet-korpsets hist. 1701–1901, 1901. H. B. Dahlerup: Mit livs begivenheder I-II. 1908–09. Jens Jacob Paludan: Ungdomserindr., 1908 (fot. optr. 1967) = Memoirer og breve IX. M. K. Zahrtmann: Admiral C. C. Zahrtmann, 1927. K. F. Plesner: Jens Schelderup Sneedorff, 1930 98f. Søelieutenant-selsk. 1784–1934, 1934. R. Steen Steensen: Søofficersskolen gennem 250 år, 1951.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Augustenborg
by beliggende ved bunden af Augustenborg Fjo ...Artikel i Den Store Danske
Vestindien
især i historisk og kolonial sammenhæng benyttet ...Artikel i Den Store Danske
Rasmus Nyerup
1759-1829, dansk litterat. Nyerup, der var fynsk bon ...Artikel i Den Store Danske
Johannes Ewald
18.11.1743-17.3.1781, dansk digter, i sin ege ...Artikel i Den Store Danske
opdragelsesanstalt
ældre betegnelse for døgninstitutioner, hvor børn og ...Artikel i Den Store Danske
Søkadetakademiet
dansk skole til uddannelse af søofficerer, oprettet ...Artikel i Den Store Danske
fabrikmester
tidligere øverste tekniske chef for flådens skibsbyg ...Artikel i Den Store Danske
kontreadmiral
(1. led af fr. contre 'mod, i nærheden af'; se ...Artikel i Den Store Danske
kaptajnløjtnant
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
HCBj
18/07/2011
ThTopJ
18/07/2011
  • Læst 485 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki