Hans Peter Rothe, 29.3.1813-18.1.1905, søofficer. Født i Helsinge (Fr.borg amt), død i Kbh., begravet sst. (Holmens). R. blev kadet 1824, sekondløjtnant 1829, premierløjtnant 1839, kaptajnløjtnant 1848, kaptajn 1855 og orlogskaptajn 1856. Af hans udkommandoer skal nævnes at han 1831–32 var med briggen St. Jan i Vestindien, 1833 med korvetten Galathea i Middelhavet, 1839 og 1840 på opmåling i danske farvande, 1843–44 med briggen Ørnen til Sydamerika og 1845–47 med Galathea under Steen Bille (1797–1883) på jordomsejlingen. 1848 blev han vicedirektør for søkortarkivet da C. C. Zahrtmann blev marineminister. I krigsårene 1848 og 1849 var han næstkommanderende i fregatten Bellona på blokade i Nordsøen. 1852–54 var R. chef for forskellige vagtskibe i hjemlige farvande, 1858 for korvetten Valkyrien, og 1853 udnævntes han til direktør for søkortarkivet. 1864 beordredes R., der nød stor anseelse, til chef for panserbatteriet Rolf Krake der i begyndelsen af krigen fik station ved Sønderborg. Herfra sendtes han 18.2. til Egernsund for at standse et broslagningsarbejde. Ved denne alvorlige kamp med tyske batterier i land viste Rolf Krake sine gode og også sine mindre gode egenskaber, det svage dæk. Under tyskernes angreb på Dybbølstillingen 28.3. og under stormen på Dybbøl 18.4. ydede Rolf Krake fra Vemmingbund fortrinlig støtte til den danske stillings venstre fløj. Efter våbenhvilens udløb sendtes skibet, der imidlertid havde været til reparation i Kbh. hvor R. fik en begejstret modtagelse, til Alsfjord for at medvirke ved Als' forsvar. Tyskerne påbegyndte en overgang til Als den 29.6. over Aissund. Da R. ankom med Rolf Krake ryddede han farvandet for tyske fartøjer, men skønnede at den fjendtlige hovedstyrke var kommet over til Als hvad det senere viste sig at den ikke var. I følge sine forholdsordrer sejlede R. derefter til Høruphav for at dække en evt. evakuering af de danske tropper. Dette gav imidlertid mulighed for tyskerne at sende hovedstyrken over til Als. Den offentlige mening og pressen gjorde på grund af dette forhold R. ansvarlig for tabet af Als. Angrebene tog hårdt på R. At Rolf Krake ikke løste sin opgave skyldtes en tilgivelig fejldisposition fra R.s side, samt uklare kommandoforhold. I nov. 1864 fik R. ved reduktionen sin afsked. For at standse en uberettiget og skånselsløs kritik af R.s forhold under overgangen til Als begærede denne og eskadre-chefen, orlogskaptajn F. C. G. Muxoll deres forhold undersøgt ved en krigsret. Ved denne, hvis dom stadfæstedes af kongen 8.1.1867, blev R. fuldstændig frikendt. Han forblev i sin stilling som direktør for søkortarkivet til 1888. 1869 tillagdes der ham kommandørs karakter. R. var en dygtig, samvittighedsfuld og kultiveret officer.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst ved Trinitatis k. i Kbh., dr.teol. Valdemar Henrik R. (1777–1857) og Elisa Cathrine Francisca Weidemann (1792–1862). Gift 29.5.1850 i Kbh. (Holmens) med Thora Rothe, født 3.5.1823 i Kbh. (Garn.), død 19.8.1880 sst. (Holmens), d. af kopist, krigsassessor Frode Fredegode R. (1783–1824) og Kirstine (Stine) Dahl (1786–1842). – Bror til C. R.

Udnævnelser

R. 1847. DM. 1860. K.2 1864. K.1 1883.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

E. Duntzfelt: Beretn. om panserbatteriet Rolf Krakes virksomhed 1864, 1865. S. Nellemann: Nogle bemærkn. til forsvar for Rolf Krakes chef, 1867. Berl. tid. 23.1.1867. [Fr. Georg Chr.] Muxoll i Tidsskr. for krigsvæsen, 1867 330–38. H. P. Rothe sst. 339f. F. C. Schøller sst. 394–405. [F. G. C.] Muxoll og H. P. Rothe sst. 1868 138–48. Otto Lutken: Søkrigsbegivenhederne i 1864,1896 74–78 138f 155–61 307–37. Tidsskr. for søvæsen LXXVM, 1906 61f. E. J. Saabye sst. CXXXV, 1964 249–305. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig