Dansk Biografisk Leksikon

Janus Garde

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Janus Garde, Janus August Garde,  22.12.1823-23.5.1893, søofficer, guvernør. Født i Farum, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). G. blev kadet 1837, sekondløjtnant med Gerners medalje 1844, blev umiddelbart derefter udkommanderet med fregatten Thetis til Marokko i den af faderen kommanderede eskadre og var 1846– 47 med briggen Mercurius til Guinea og Vestindien. I krigsårene var han 1848 med fregatten Bellona, 1849 med korvetten Valkyrien på blokade og 1850 med dampskibet Skirner. 1851 forfremmedes han til premierløjtnant og var 1853– 55 fører af postdampskib. 1856 var han med barkskibet Saga der som vagtskib i Sundet havde post på Helsingørs red. Her lykkedes det ham, mens chef og næstkommanderende var fra borde, i en pludselig opkommende storm 22.11. at redde skibet, idet han fik sat sejl inden det drev på land, og klarede Kronborgpynten. 1857-60 førte han barkskibet Birgitte Melchior på Australien og Kina. Ved sin hjemkomst herfra blev han havnekaptajn i Kbh. og afgik derfor fra søetaten med kaptajnløjtnants karakter. Kort efter blev han medlem af sø- og handelsretten, og 1869 fik han kaptajns karakter. Som havnekaptajn gennemførte han forskellige store arbejder, bl.a. anlægget af Refshaleøen og bygningen af en ny Knippelsbro. 1872 forlod han denne stilling hvor han havde gjort fortrinlig fyldest for at overtage stillingen som guvernør over De danskvestindiske øer. Han viste sig også her som en myndig og dygtig mand der udrettede meget til gavn for øerne, bl.a. ved forbedring af St. Thomas havn og ved anlæg af et fællessukkerkogeri på St. Croix. Under hans embedstid indtraf i okt.1877 det alvorlige negeroprør på St. Croix som han imidlertid dæmpede med fast hånd uden at modtage den tilbudte hjælp fra Puerto Rico og fra tililende fremmede orlogsskibe. Hans optræden ved denne lejlighed blev her hjemme stærkt kritiseret, men i Vestindien blev den fuldt påskønnet. 1881 trak han sig tilbage fra guvernørstillingen og levede resten af sit liv i Kbh. Her havde han tidligere været virksom ved dannelsen af Dansk forening for lystsejlads hvis formand han var 1886-89. Han var ligeledes en af stifterne af Foreningen til fiskeriets fremme og fra 1886 medlem af bestyrelsen for Store nordiske Telegrafselskab. Han sendtes 1889 som den danske regerings repræsentant til den internationale søfartskongres i Washington. – Kammerherre 1876.

Familie

Forældre: kaptajnløjtnant, senere kommandør H. G. Garde (1790-1875) og Dorothea Mechlenburg (1793-1847). Gift 28.11.1853 i Kbh. (Holmens) med Ursula Sophie Amalie Rothe, født 2.11.1827 på Frbg., død 18.10.1905 i Kbh., d. af kommitteret, etatsråd, senere konferensråd Christian Rothe (1770-1852) og Johanne C. M. Selmer (1789-1870).

Udnævnelser

R. 1857. DM. 1869. K.2 1874. K.1 1879.

Ikonografi

Træsnit 1878 efter fotografi. Foto.

Bibliografi

III.tid. 4.6.1893. Tidsskr. for søvæsen, 1894 28-30. Kay Larsen: Dansk Vestindien 1666-1917, 1928 298-315.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Farum
by 20 km nordvest for København i Furesø Kom ...Artikel i Den Store Danske
Refshaleøen
kunstig ø nord for Amager opfyldt fra 1868 af ...Artikel i Den Store Danske
Mercurius
(måske afledt af lat. merx 'handelsvare'), romersk ...Artikel i Den Store Danske
Vestindien
især i historisk og kolonial sammenhæng benyttet ...Artikel i Den Store Danske
Thetis
i græsk mytologi en havnymfe, datter af Nereus og mo ...Artikel i Den Store Danske
Skirner
tjener for guden Frej og den, der sendes for a ...Artikel i Den Store Danske
Knippelsbro
bro mellem Slotsholmen og Christianshavn ...Artikel i Den Store Danske
Marokko
kongerige i det nordvestlige hjørne af Afrika. L ...Artikel i Den Store Danske
premierløjtnant
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
ThTopJ
18/07/2011
  • Læst 486 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki