Janus Sørensen, Janus Georg Valdemar Sørensen, 30.10.1887-12.3.1978, søofficer. Født i Kbh. (Johs.), død sst. (Holmens). S. blev 1901 antaget som lærling i søværnet og gennemførte 1901–07 søværnets underofficersskole. Han blev konstabel 1905, overmatros i matroskorpset 1907, underbådsmand 1908, bådsmand 1919, dæksofficer af 3. grad 1923, søminemester af 2. grad 1927; han tog sin afsked 1933, blev genantaget i søværnet 1948 som materielmester I, blev orlogskaptajn af specialgruppen af reserven 1951 og tog sin afsked 1952. 1952–57 blev han antaget til speciel tjeneste. -Efter at være blevet underofficer tjenstgjorde S. på en række af flådens skibe. 1911–12 blev han som en af de første uddannet som flyver inden for søværnet. 1913 deltog han i en opmålingsekspedition i islandske farvande, gjorde 1915–21 tjeneste i undervandsbåde og var således om bord på den første danske undervandsbåd Dykkeren, da denne 9.10.1916 på Tårbæk rev blev påsejlet og sank. S. blev sammen med to andre som de første reddet fra en sunken undervandsbåd gennem udslusning i skibets tårn. Han har senere redegjort for omstændighederne omkring Dykkerens forlis (Tidsskr. for søvæsen, 1955). 1921–22 var han med skoleskibet København hvor han fungerede som lærer. 1924–25 var han leder af bygningen af Angmagssalik radiostation og 1927–28 af radiostationen og de seismiske anlæg i Scoresbysund.

S.s hovedinteresse var efterhånden blevet arbejdet i Grønland og da han 1933 som følge af forsvarsordningen af 1932 blev afskediget, tog han mod et job ved Geodætisk institut som gav ham mulighed for fortsat i hovedsagen at arbejde på og med Grønland, et arbejde S. havde frem til 1948. I forbindelse med etableringen af Grønlands kommando fik søværnet brug for erfarne folk i dette område og S. blev atter ansat i søværnet med tjeneste i Grønland. I denne forbindelse var han bl.a. kongelods under kongeskibet Dannebrogs besøg i Grønland. Selv om S. 1952 formelt måtte afskediges på grund af alder var han så uundværlig at han blev antaget til særlig tjeneste fem år yderligere. 1949–50 var han tilforordnet Grønlandskommissionen, medlem af Arktisk råd fra 1955 og 1959 af udvalget vedr. besejlingen af Grønland.

Gennem sit venlige væsen, sin dygtighed og loyalitet var S. en værdig repræsentant for søværnets underofficersstand som han tillige var en varm forkæmper for. Han var således formand 1943–55 for foreningen Ørnen, der samlede de tidligere under- og dæksofficerer i søværnet og skrev også denne forenings historie omfattende perioden 1883–1945 (udg. 1947). Sin stands historie udgav S. 1958 på baggrund af mange års studier i Bidrag til søunderofficerernes og flådens underofficersskolers historie. 1955 blev S. æresmedlem af foreningen Ørnen. Han blev derefter 1955–65 medlem af Marineforeningens hovedbestyrelse, æresmedlem 1965. Sine erfaringer fra sejladsen i Grønland har han nedfældet i Vejledning i elementær navigation og sømandsskab samt i kystsejlads i vestgrønlandske farvande, 1951 (m. da. og grønl. tekst). S. skrev adskillige mindre artikler oftest med historiske emner.

Familie

Forældre: smed Janus Hannibal S. (1852–1900) og Christine Marie Thomsen (1854–1921). Gift 26.10.1912 med Erna Ida Alfrida Mary Hansen, født 11.5.1886 i Kbh. (Stefans), død 14.1.1973 i Vigerslev, d. af maskinmester Alfred Alexius H. (1854–1928) og Marie Elise Karoline Grathwol (1859–1937).

Udnævnelser

F.M.2. 1928. R. 1935. R1. 1953. Kgl. belønningsmedalje i guld s.å.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

G. de L[ichtenberg] i Tidsskr. for søvæsen CXLIX, 1978 238–40. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig