Dansk Biografisk Leksikon

Johan Frederik Bardenfleth

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Johan Frederik Bardenfleth,  19.8.1772-3.2.1833, søofficer. Født i Holbæk, død i Kbh. (Holmens), begravet i Skovby ved Bogense. B. blev kadet 1784 og deltog 1786 med sin morbror kaptajn Poul Løvenørn i et togt med "Grev Ernst Schimmelmann" med det formål at komme i land på Østgrønland, hvilket dog ikke lykkedes. 1789 blev han sekondløjtnant og fulgte s. å. onklen på en sendelse til Marokko. 1796 forfremmedes han til premierløjtnant og blev 1797 skoleofficer og lærer ved Søkadetakademiet. I slaget på reden 1801 var han næstkommanderende i blokskibet Charlotte Amalie og blev i denne anledning n.å. hædret med guldmedaljen. Næstkommanderende ved Søkadetakademiet 1801–06. Om slaget har han s.å. udgivet et Udkast til en militær Beskrivelse over Slaget... (tillige trykt i Journal f. Militaire I, 1801 og s.å. oversat til fransk). Af hans andre videnskabelige arbejder skal særlig nævnes afhandlingen Om Orkaner (i Vidensk. Selsk. naturvidensk. og math. Afhandl. V, 1831). 1806 blev B. kaptajnløjtnant og kammerjunker og ansattes som guvernør hos prins Frederik Ferdinand hos hvem han to år senere blev hofchef. 1808 blev han ordensviceceremonimester, 1810 kaptajn, 1813 fik han ledelsen af prins Frederik (VII)s opdragelse da prins Christian Frederik sendtes til Norge og 1815 blev han afskediget af søetaten. 1822–27 var han generalguvernør for de danskvestindiske øer, under hans ophold her 1826 tillagdes der ham kontreadmirals karakter. Efter sin hjemkomst 1827 tiltrådte han stillingen som hofchef hos arveprins Ferdinand, blev 1828 ordensceremonimester og 1831 ordensskatmester. –

Familie

Forældre: generalløjtnant Johan Frederik B. (1740–1811, gift 2. gang 1787 med Ingeborg Dorothea de Løvenørn, 1744–1814) og Sophie Magdalene de Løvenørn (1741–86). Gift 16.4.1799 i Vejle med Augusta Vilhelmine Hellfried, født 16.11.1775 Kbh. (Petri), død 23.12.1861 sst., (Holmens), d. af justitsråd, senere generalpostdirektør Johan Carl Frederik H. (1739–1810) og Frederikke Wilh. v. Jessen (1749–1817). – Far til C. E. B. Bror til Carl B. og Frederik B. (1781–1852).

Udnævnelser

R. 1808. DM. 1812. S.K. 1826.

Ikonografi

Miniature af F. C. Camradt, 1805.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Christian Frederik
Christian 8.s navn som dansk prins og konge af Nor ...Artikel i Den Store Danske
Ernst Schimmelmann
egl. Heinrich Ernst Schimmelmann , 4.12.1747 ...Artikel i Den Store Danske
premierløjtnant
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske
kaptajnløjtnant
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske
sekondløjtnant
(af fr. 'andenløjtnant'), inden for militær yngste v ...Artikel i Den Store Danske
Marokko
kongerige i det nordvestlige hjørne af Afrika. L ...Artikel i Den Store Danske
generalguvernør
(lat. general- + fr. guvernør ), øverste civile e ...Artikel i Den Store Danske
Søkadetakademiet
dansk skole til uddannelse af søofficerer, oprettet ...Artikel i Den Store Danske
Bogense
by på N-Fyn; 3414 indb. (2004). Med nyere par ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
ThTopJ
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki