Dansk Biografisk Leksikon

Johan Wilhelm Cornelius Krieger

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Johan Wilhelm Cornelius Krieger,  17.4.1788-7.3.1857, søofficer. Født i Kbh. (Holmens), død på Vosnæsgård, begravet i Skødstrup. K. blev kadet 1799, sekondløjtnant 1805, premierløjtnant 1809, kaptajnløjtnant 1816, kaptajn 1825, kommandørkaptajn 1839 og kommandør 1842. – 1807 var han med fregatten Frederiksværn der 14.8. efter en kamp ved Vinga i Kattegat mod en overlegen engelsk styrke måtte overgive sig, og derefter 1807–08 med linjeskibet Prins Christian Frederik der blev ødelagt ved Sjællands Odde 22.3.1808. Han var derefter i engelsk fangenskab i Reading i ca. et år. Efter en kort tid at have gjort tjeneste ved Kbh.s defension var han 1809–10 næstkommanderende i briggen Kiel ved Norge. 1811 kommanderede han kanonbådsdivisionen ved Korsør og var ISHIS med linjeskibet Pultusk i Scheldeflåden. 1814 ledsagede han Frederik VI til Wien under kongressen. 1816–20 var han à la suite og førte fregatskibet Foreningen på Vestindien. Efter atter at være trådt i nummer var han chef for vagtskibsposten først ved Altona og senere i Sundet, 1823–34 chef for briggen St. Jan til Vestindien og New York og 1833 chef for korvetten Galathea til Middelhavet, hvorfra han hjemførte en del af Bertel Thorvaldsens kunstværker til Christiansborg og Frue kirke. 1842 blev han, der fra 1835 ejede Vosnæsgård ved Skødstrup, deputeret i den jyske stænderforsamling og 1847 chef for 1. division. 1850 var han medlem af generalkrigsretten i anledning af Eckernförde-affæren og n.å. af kommissionen om Gammelholms flytning. Han fik 1851 sin afsked med kontreadmirals karakter og trak sig derefter tilbage til Vosnæsgård. – Kammerjunker 1815. Kammerherre 1842.

Familie

Forældre: kaptajnløjtnant, senere kontreadmiral Johan Cornelius K. (1756–1824) og Sophia V. C. Bornemann (1767–92). Gift 17.3.1811 i Kbh. (Holmens) med Anne Sophie Rawert, født 29.4.1788 i Kristiania, død 15.7.1863 på Rungstedgård, d. af premierløjtnant, professor, senere generalkrigskommissær, stadskonduktør J. H. R. (1751–1823) og Anna Maria Krieger (1758–1826).

Udnævnelser

R. 1829. DM. 1846.

Ikonografi

Mal. af Hans Hansen, 1810. Litografi efter mal. 1830 af L. Aumont.

Bibliografi

Tidsskr. for søvæsen, 1857 219f. Hans Birch Dahlerup: Mit livs begivenheder I, 1908.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
sekondløjtnant
(af fr. 'andenløjtnant'), inden for militær yngste v ...Artikel i Den Store Danske
Vosnæsgård
(1486 Wodsnesgarth , 1. led 1442 Votznes er samme ...Artikel i Den Store Danske
Reading
by og kommune i Berkshire amt i det sydlige En ...Artikel i Den Store Danske
Kattegat
farvandet mellem Jylland, Sjælland og Sverige; c ...Artikel i Den Store Danske
Christiansborg
dansk hovedfort på Guldkysten , påbegyndt 16 ...Artikel i Den Store Danske
Vestindien
især i historisk og kolonial sammenhæng benyttet bet ...Artikel i Den Store Danske
Middelhavet
bihav til Atlanterhavet mellem Europa, Afrika og Asi ...Artikel i Den Store Danske
Skødstrup
(1245 Skeffstrop , gen. af tilnavnet glda. Skē ...Artikel i Den Store Danske
Vinga
lille ø og fyrtårn i den yderste skærgård ud for Göt ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
ThTopJ
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki