Niels Juel-Brockdorff, 19.7.1878-17.3.1964, baron, søofficer. Født på Hollufgård, Fyn, død i Kbh., begravet Hellerup kgd. J.-B. blev kadet 1896 efter at være vokset op på Valdemars slot på Tåsinge, sekondløjtnant i søværnet 1900, premierløjtnant 1904, kaptajn 1915, orlogskaptajn 1923, kommandørkaptajn i reserven 1930. – J.-B. var med skonnerten Ingolf i Vestindien 1900–01. Efter en meget alsidig tjeneste ombord på panserskibe, fiskeriinspektionsskibe, opmålingsfartøjer og torpedobåde var han 1907–08 atter i Vestindien med Ingolf. 1911 blev han kommanderet til tjeneste i søværnets første undervandsbåd Dykkeren, søsat 1909. Helt frem til 1918 var han knyttet til undervandsbådene, et våben som han var med til at opbygge og integrere i søværnet. Han var efter tur chef for undervandsbådene Dykkeren, Havfruen, Najaden Triton, Havmanden og Nymfen. I forbindelse med denne tjeneste havde J.-B. som en af de første søofficerer ladet sig uddanne som dykker, og som sådan assisterede han ved redningen af Dykkerens besætning, da denne undervandsbåd var blevet påsejlet i neddykket tilstand 9.10.1916 ved Tårbæk rev. For denne indsats modtog han ridderkorset. 1918–19 var han næstkommanderende ved kadetskolen; han havde orlov 1919 for at føre skib for Østasiatisk Kompagni, bl.a. for at transportere sønderjyske krigsfanger fra Frankrig til Danmark; han førte ØKs femmastede bark København 1921–22 på rejse til Australien. 1922 fik han forlænget sin orlov og fortsatte som fører af København, indtrådte i tjeneste 1923 og blev chef for undervandsbådsdivisionen. Allerede året efter udtrådte J.-B. af linjen for at blive chef for ØKs maskin- og skibsinspektion med titel af direktør. Han overførtes til søværnets reserve fra hvilken han afgik 1938. Med udgangen af august 1939 fratrådte han stillingen i ØK. Som følge af verdenskrigens udbrud meldte J.-B. sig til tjeneste i søværnet der udkommanderede ham som sømilitær distriktschef med station i Skagen. I december s.å. sendtes han til London som marine- og luftattaché, men blev af helbredsgrunde afløst på denne post april 1940.

Efter sin afgang fra ØK beklædte J.-B. en række tillidsposter der gav ham et travlt og langt otium. 1939–59 var han formand for Stiftelsen Georg Stages minde, medlem af sø- og handelsretten 1939–48. 1940–50 var han formand for Foreningen til søfartens fremme og som følge heraf medlem af søfartsrådet i samme tidsrum. 1954 blev han som tak for sit store og kompetente arbejde æresmedlem af denne forening. 1941–58 var han formand for bestyrelsesrådet for statsskoleskibet Danmark og 1941–56 formand for "Bombebøssen". J.-B. var velegnet til at beklæde disse tillidsposter pga. sine administrative evner, sin sømandskundskab og sit sympatiske væsen, en karakteristik der afspejler sig i de erindringer som han udsendte 1960, Spredte Erindringer gennem 80 Aar, væsentligt omhandlende hans tjeneste i søværnet. Han var 1908–49 patron for Roskilde adelige jomfrukloster.

Familie

Forældre: kammerherre, lensbaron Carl Frederik Sophus Vilhelm J.-B. (1839–1900) og Julie Sophie Thora Anna Caroline, baronesse Reedtz-Thott (1846–1936). Gift 11.10.1904 i Holmens k. med Karen Henriette Caroline Bille Scheel, født 26.4.1879, død 2.10.1942 i Kbh., d. af hofjægermester, greve Christian B. S. (1848–1916) og Henriette Cathrine von Munthe af Morgenstjerne (1850–91).

Udnævnelser

R. 1916. DM. 1930. K.2 1946. K.1 1956.

Ikonografi

Mal. af H. C. Vantore, 1913 (Roskilde kloster). Foto.

Bibliografi

N. J.-B.: Spredte erindr, gennem 80 år, 1960. – Kay Larsen: Vore orlogsskibe, 1932 38f. F. Heisterberg-Andersen i Tidsskr. for søvæsen CXXXV, 1964 393f. -Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig