• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Bredal

Oprindelig forfatter ThTopJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Peter Bredal, Peter Christian Bredal, 1683-.1756, søofficer. Født i Trondheim, død i Rusland. B. blev kadet ved søkadetakademiets oprettelse 1701 men søgte allerede n.å. sin afsked og rejste til Rusland hvor han på sin landsmand admiral Cornelius Cruys' anbefaling 1703 blev antaget som underløjtnant. 1706 avancerede han til løjtnant, 1709 til kaptajnløjtnant og 1713 til kaptajn. Hans optræden i slaget ved Hangö 1714 belønnedes med en guldmedalje, og også ved andre lejligheder udmærkede han sig. 1715 sendtes han til England med tre skibe for at afhente nogle i England til Rusland byggede skibe, og n.å. anløb han Kbh. med sin eskadre der var for hjemgående. 1716–18 var han sendt til Holland og England. Maj 1718 udnævntes han til kommandør i den danske søetat, men da han ikke kunne få sin afsked i Rusland måtte han ved udgangen af 1720 atter forlade den danske marine. 1721 blev han kommandørkaptajn i Rusland og sendtes i en diplomatisk mission til Spanien. 1724 blev han medlem af admiralitetskollegiet og 1727 schoutbynacht og chef for marinemandskabet i St. Petersborg, 1730 kommandant i Reval og 1733 i Archangelsk. 1736–39 var han chef for den asovske flådeafdeling i krigen mod Tyrkiet og forfremmedes 1737 til viceadmiral. 1741 vendte han tilbage til sin kommando i Archangelsk. Da han n.å. skulle føre en eskadre herfra til Østersøen for at kæmpe mod svenskerne led eskadren så meget af storm at den måtte vende tilbage til Archangelsk. B. kaldtes i den anledning til St. Petersborg hvor man fandt hans grunde for tilbagetoget utilstrækkelige hvorfor han blev afskediget. 1747 boede han i Skt. Petersborg og udtalte da ønsket om at vende tilbage til sit fædreland hvilket han dog ikke nåede.

Familie

Forældre: medicus Peter B. Gift Blanceflor Sophie Coucheron, født i Holland, der overlevede ham.

Bibliografi

Ludvig Daae i Norsk hist. t. 2.r. IV, 1884 440–45. Pers. hist. t. 6.r. VI, 1915 313f.