Peter Willemoes, 11.5.1783-22.3.1808, søofficer. Willemoes blev kadet 1795, sekondløjtnant 1800 og premierløjtnant 1807. Han var 1800 udkommanderet med orlogsskibene Danmark og Prinsesse Louise Augusta. Som følge af flådens krigsberedskab i foråret 1801 blev Willemoes 25.3. d.å. udnævnt som chef for det såkaldte "Gernerske flådebatteri No. 1", skønt han endnu ikke var fyldt 18 år. Flådebatteriet var en slags artilleripram på 24 kanoner der specielt var konstrueret til at virke på Københavns red. Selv om det ikke var nogen større kommando må hans udpegning til skibschef ses som et udtryk for den akutte mangel på erfarne søofficerer i forbindelse med krigsudrustningen. Willemoes blev med sit flådebatteri under slaget på reden 2.4. s.å. placeret i Kongedybet i den danske defensionslinjes sydlige del, syd for Trekroner mellem linjeskibet Sjælland log blokskibet Dannebrog. Denne del af linjen blev hårdt angrebet af de engelske skibe, deriblandt admiral Nelsons flagskib Elephant. I beltragtning af sin unge alder, sin manglende erfaring og en besætning, der hastigt var bragt sammen og ikke var indekserceret, klarede Willemoes på udmærket vis den vanskelige opgave som han var sat på. I ca. tre timer holdt han linjen, men kappede derefter ankertovene og drev ind bag ved denne.

Efter slaget blev Willemoes det københavnske borgerskabs yndling og han blev overalt fejteret. Det fortaltes at Nelson under slaget skulle have lagt mærke til Willemoes' indsats og senere over for kronprinsen have fremhævet ham. Oprindelsen til dette forhold er imidlertid meget usikker og har ikke kunnet belægges med autoritative kildeudsagn. At Willemoes skulle have udmærket sig mere end mange af de andre søofficerer under slaget er ikke sandsynligt. Han var da heller ikke med i den række af søofficerer der i første omgang blev indstillet til særlig hædersbevisning. En kreds af damer i Kiel overrakte Willemoes en æres-Isabel og senere modtog han som alle andre skibschefer en hædersmedalje for sin indsats under slaget 2.4.1801. Willemoes' ubestridelige popularitet efter slaget skyldtes utvivlsomt at man i ham -den unge uerfarne, men begejstrede og pligtopfyldende søofficer – så et symbol for den kamp som den danske flåde havde ført med noget held mod stormagten England og for den nationale begejstring der fulgte i dens kølvand. De taktiske enkeltheder under slaget var uden betydning i denne forbindelse. Man satte i solidarisk begejstring sit hår i det københavnske borgerskab à la Willemoes med de særlige sidekrøller.

Efter at flåden var blevet afekviperet var fremtidsudsigterne ikke alt for lyse for søofficererne, og Willemoes overvejede i stedet at påbegynde et jurastudium, men 1802 kom han på togt til Middelhavet med fregatten Rota. 1804 var han med linjeskibet Neptunus. Samme år ansøgte han om at blive overstyrmand på et skib der skulle til Ostindien, men fik ikke denne stilling. 1805 var Willemoes tilkommanderet de besejlingsprøver der med forskellige typer kanonbåde blev afholdt i Sundet. Disse prøver dannede grundlag for de prototyper til kanonbåde der blev anvendt i de danske farvande under krigen 1807-14. 1805 var han tilkommanderet linjeskibet Seieren der udførte troppetransporter. 1806 fik han tilladelse til at rejse til Kiel mod at føre lodsbåden Høgen fra København til Fanø hvorfra han så kunne tage videre til Kiel. Turen gik gennem Ejderkanalen og var meget stormfuld. Efter at have afleveret skibet på Fanø opgav han den videre rejse og vendte tilbage til Kbh. Han søgte nu tilladelse til at gå i russisk orlogstjeneste og tog til Rusland.

Da det engelske angreb på Danmark kom 1807 vendte Willemoes om og meldte sig ved kronprinsens hovedkvarter i Rendsborg. Han blev derefter sat til at lede troppetransporterne mellem Langeland og Lolland september-oktober 1807. Det var i denne egenskab Willemoes mødte N.F.S. Grundtvig der på dette tidspunkt var huslærer på Egeløkke. Mødet med den jævnaldrende sympatiske søofficer gjorde et stærkt indtryk på Grundtvig der allerede mens Willemoes levede skrev hyldestdigtet "kæmpevise om Willemoes" til ham. Efter Willemoes' død vendte Grundtvig flere gange tilbage til søhelten som motiv i sin digtning. Fx kan nævnes Drapa om Willemoes, Kommer hid, I Piger smaa og De Snekker mødtes i Kveldpaa Hav. Opgaven med troppetransporterne løste Willemoes på udmærket vis og modtog anerkendelse derfor af admiralitetet.

25.12.1807 mødte han til tjeneste på linjeskibet Prins Christian Frederik der pga. ophold i Norge ikke var faldet i englændernes hænder september samme år. Den danske flådeledelse søgte med dette skib at sikre troppetransporter, der skulle foregå i Storebælt, mod at blive generet af engelske skibe. 22.3.1808 mødte linjeskibet på vej til denne opgave ud for Sjællands Odde en overlegen engelsk styrke bestående af to linjeskibe og tre fregatter. Under den fægtning der udviklede sig faldt Willemoes.

Peter Willemoes var et sympatisk og nationalt begejstret ungt menneske der i sin samtid kom til at stå som et symbol på den vågnende nationale bevidsthed og idealistiske ånd som fandtes i Danmark i det første decennium af 1800-tallet. Ikke mindst Grundtvigs digtning der på en kraftfuld måde sammenfatter nationalfølelse og mandsmod, har været en medvirkende årsag til at Willemoess navn traditionelt hører til kredsen af danske søhelte.

Familie

Født i Assens, død under kampen ved Sjællands odde, begravet i heltegraven på Odden kirkegård. Forældre: kammerråd, amtsforvalter i Assens og Hindsgavl amter, senere i Odense Christen Christensen Willemoes (1736-1818) og Christiane Dreyer (1753-1832). Ugift.

Ikonografi

Stik af J. Rieter, 1837, angives at være udført efter egen tegn. ad vivum. Gengivet i flere litografier, i træsnit bl.a. af H.P. Hansen og C. Hammer samt på porcelænsvase. Statue af C. Peters, 1881 (Fyns stiftsmus.) og 1883 (1902 i Assens; Københavns rådhus) samt statuette (Fr.borg; Hirschsprung). Gengivet i træsnit 1883, i tegn. af Louis Moe (Kgl.bibl.), efter denne træsnit s.å., og i radering af H. V. Vestergaard. Afbildet på mal. af C. Mølsted, 1901 (mindestuen i Assens) og 1905 (Fr.borg). – Mindeplade på fødegården. Mindesten på Odden kgd. 1933. – To træsnit med Willemoes' navn er udført efter en pastel som formentlig forestiller H.P. Thostrup.

Bibliografi

O. Lutken i Nær og fjern IX, 1880 nr. 395. Samme: Om Peter Willemoes, 1883. Samme i Danebrog III, 1883 497-512 (optr. i forf.s Søkrigshist. småting I, 1889 7-23). Chr. Bruun: Admiral Lord Nelson og Peter Willemoes, 1882. Johs. Schrøder i Højskolebl. VIII, 1883 875-82. P. F. Giødesen i III. tid. 6.5. s.å. Adolf Langsted: Peter Willemoes, 2. udg. 1890. Axel Larsen [Liljefalk]: Dansk-norske heltehist. 1700-1814, 1895 133-46. N.F.S. Grundtvig: Udv. skr., ved H. Begtrup I, 1904 749-68. Thyra Jensen: Constance Leth, 1922 (3. udg. 1941) 92-111. T.A. Topsøe-Jensen i Tidsskr. for søvæsen CIV, 1933 115-19. M. Bojesen sst. 569-72. Bent Rosenkilde Nielsen i Holbæk amtstid. 15.3.1958. Børge Ørsted i Berl. aften 21.3. s.å. Olav Bergersen: Nøytralitet og krig II, Oslo 1966. Poul A.Jørgensen: Peter Willemoes, 1983.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig