Seneca Hagedorn

Seneca Hagedorn, Seneca Christophersen Hagedorn, 1681-27.4.1750, søofficer. Født på Hindsgavl, død på Hindema, begravet i Skellerup k. H., som 1690 havde antaget sin mors efternavn, blev sekondløjtnant 1700, var 1701-04 i hollandsk tjeneste og blev 1705 premierløjtnant. 1708-10 var han i engelsk tjeneste og deltog i operationerne i Middelhavet i den spanske arvefølgekrig og hjembragte herfra gode anbefalinger fra den engelske admiral og fra dronningen af England. Efter sin tilbagekomst udnævntes han efter ansøgning 1710 til kaptajn og forfremmedes 1712 til kommandørkaptajn. I den store nordiske krig var han stadig chef for orlogsskibe og deltog 28.9.1712 under Ulrik Christian Gyldenløve (1678-1719) i affæren mellem Rügen og Møn, 24.4.1715 under C. Gabel i slaget ved Femern hvor han udmærkede sig hvorfor han forfremmedes til kommandør, og 8.8. s.å. under Peter Raben i slaget ved Rügen. Efter krigens afslutning blev han 1720 divisionschef, 1727 schoutbynacht og medlem af admiralitets-kollegiet og 1734 viceadmiral. 1731 ledede han som chef for en eskadre bestående af fire orlogsskibe, konstrueret henholdsvis af Knud Benstrup, Bragenes, Rasmus Krag (1680-1755) og Ole Judichær en besejlingsprøve mellem disse skibe. Benstrups skib viste sig de andre så overlegent at H. sluttede sin rapport til kongen med ønsket om at flåden hvert år måtte forøges med sådanne skibe. Til overkrigssekretæren, grev Fr. Danneskiold-Samsøe (1703-70), kom H. i et mindre godt forhold. Da han således havde tilladt sig at ytre tvivl om at dokken ville lykkes fik han efter kongens ordre en alvorlig irettesættelse. I Benstrupsagen var H. den eneste i admiralitetet der helt og klart stillede sig på Benstrups side og fastholdt hans uskyld. Dette har sikkert været grunden til at han 7.1.1736 fik sin afsked. Efter Danneskiold-Samsøes fald tillagdes der ham 1746 pension og året efter admiralskarakter. Efter sin afsked trak han sig tilbage til sine godser, Hindema, Jerstrup og Krumstrup på Fyn.