Dansk Biografisk Leksikon

Sivert Adeler

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Sivert Adeler,  1647-24.1.1683, søofficer. Født i Hoorn i Holland, død på havet ved Kap, begravet i Kapstaden. A. fulgte med faderen til Danmark 1663 og blev her 1667 kaptajn og s.å. under krigen med England chef for fregatten Duisborg, et af de i Holland hyrede skibe. Da dette efter fredsslutningen atter blev afleveret i Holland kom han om bord i "Tre Løver" for at sejle tilbage til Danmark. Der udbrød på hjemrejsen en heftig feber som bortrev mange af besætningen, bl.a. eskadrechefen Hacro. A. blev selv ved ankomsten til Kbh. i nov. s.å. hårdt angrebet bragt i land. I okt. 1668 afgik han som chef for fregatten Færø til Tranquebar i Ostindien med nyt mandskab for at genoplive handelsforbindelsen. Han kom dertil i maj 1669, bragte derefter en ladning varer til Bantam på Java samt gaver fra den danske konge til kongen af Bantam, af hvem han fik tilladelse til at oprette en handelsloge der. A. kom tilbage til Danmark i sept. 1670 og blev som anerkendelse for det heldige udfald af sin sendelse schoutbynacht. N.å. sendtes han til Holland for videre at uddannes i søkrigstjeneste. 1672 udnævntes han til kommandant på Dansborg, fik titel af indisk råd og afrejste atter til Ostindien. På hjemrejsen til Danmark døde han om bord i skibet Den flyvende ulv.

Familie

Forældre: generaladmiral Cort A. (1622– 75) og Engeltje (Angelica Sophronia). Ugift. -Halvbror til Frederik Christian A.

Bibliografi

Lützow: Hist. efterretn. om da. søofficerer I, 1788. H. D. Lind: Kong Fr.IIIs sømagt, 1896. Perst.hist.t.5.r.IV, 1907.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
kommandant
øverste militære chef i garnisoner og militære e ...Artikel i Den Store Danske
Hoorn
hollandsk by ved IJsselmeer 30 km nord for Amsterdam ...Artikel i Den Store Danske
Dansborg
se Tranquebar . ...Artikel i Den Store Danske
Ostindien
(af mnty. ost , samme ord som dansk øst , og Ind ...Artikel i Den Store Danske
Kapstaden
dansk navn for den sydafrikanske by Cape Town . ...Artikel i Den Store Danske
Bantam
tidligere sultanat og by på den nordvestlige del af ...Artikel i Den Store Danske
Tranquebar
Trankebar , indisk Tharangambadi , fiske ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
ThTopJ
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki