Frederik Giedde, Frederik Eiler Gjedde, 1641-13.4.1717, søofficer, stiftamtmand. Død i Odense, begravet i Skt. Hans k. G. blev lærling 1671 og kaptajn 1676, var chef for orlogsskibet Neptunus 1677 og deltog med hæder i slaget i Køge Bugt 1.7. N.å. var han chef for orlogsskibet Gyldenløve og forfremmedes 1679 til schoutbynacht, 1684 til viceadmiral. 1687 var han chef for en eskadre der var udsendt for i farvandet mellem Island, Færøerne og Norge at jage tyrkiske sørøvere, og 1689 førte han en eskadre i flåden under Niels Juel. 1691 var han i engelsk tjeneste, og 1695 førte han den eskadre der overførte kronprinsens brud, prinsesse Louise af Mecklenburg. 1697 havde han nogle "desmeleer" med sin svigerfar, generalløjtnant Løvenhielm der dog bilagdes ved kongens mægling, og s.å. forfremmedes han til admiral. Ved krigsudbruddet 1700 blev han chef for en af eskadrerne i flåden under U. C. Gyldenløve (1678-1719) og deltog i dennes mislykkede forsøg på at forhindre den svenske flådes passage gennem Sundet og forening med den engelskhollandske flåde. 1704-06 var han overdirektør for indrulleringsvæsenet i Norge hvor han indførte en ny lægdsinddeling i det nordenfjeldske. 1710 blev han medlem af general-kommissariatet for søetaten og sendtes 1712 ombord i flåden for at undersøge dennes tilstand som han derefter i en rapport til kongen skildrede i de mørkeste farver. 1711 blev han generalpostdirektør. 1713 fik han sin afsked af søetaten og udnævntes til stiftamtmand i Odense. I en anonym supplik udgivet i Odense 1716 rettedes der hårde anklager imod ham for hans livsførelse hvorfor det blev overdraget professor Hans Bartholin i forbindelse med to provster at undersøge sagen. Da G. imidlertid døde faldt sagen bort. Man kan dog sige at anklagerne mod ham var stærkt overdrevne. I sagen mod lægen Jens Bing der af admiralitetskollegiet bedømtes hårdt i anledning af at pesten nåede Kbh. viste G. sig i modsætning til de andre medlemmer af kollegiet som en sindig og rolig mand. Han ejede gårdene Hindema og Nordskov på Fyn. – Gehejmeråd 1707.

Familie

Forældre: oberstløjtnant, senere rigsadmiral Ove G. (1594-1660) og Dorthe Urne (1600-67). Gift 1. gang 1682 (vielsesbrev 4.2.) med Suzanne Elisabeth Adeler, født 13.11.1663, død 3.3.1685, d. af generaladmiral Cort A. (1622-75) og Anna Pelt (1640-92). Gift 2. gang 13.1.1687 i Kbh. (Holmens) med Sophie Amalie v. Løvenhielm, født 6.9.1671 i Kbh. (Frue), død 21.10.1698, d. af generalløjtnant Johan (Hans) Schrøder v.L. (1627-99, gift 2. gang 1677 med Sophie Bielke, død tidligst 1691, gift 1. gang med oberst Otte Skade, død 1673, gift 1. gang 1646 med Mette Qvitzov, 1601-48) og Bertha Ahlefeldt (død 1672). Gift 3. gang 24.3.1707 på Kbh.s slot med Abel Cathrine Buchwald, overhofmesterinde hos dronning Louise, død 7.9.1716 i Odense (formentlig gift 1. gang med mecklenburg-güstrowsk gehejmeråd, kammerpræsident, hofmarskal, landråd og amtmand på Breitenburg Adam Henning Bülow, død 1692, gift 1. gang med Anne Margrethe Dessin, død 1683), d. af Claus B. til Skovbølgård (født 1635) og Dorothea Rumohr (død 1663).

Udnævnelser

Hv.R. 1702.

Ikonografi

Maleri (Wedellsborg). – Stukepitafium af C. H. Brenno, 1727 (Skt. Hans k., Odense).

Bibliografi

Danm.s adels årbog XI, 1894 122-31 (jfr.. XIV, 1897 505; XVIII, 1901 555; XXIII, 1906 492. Rettelser hertil af Max Grube i Pers.hist.t. 7.r.II, 1917 320). M. N. C. Kall Rasmussen i Hist.t. 3.r.I, 1858-59 117-20. H. D. Lind i Pers.hist.t. 6.r.IV, 1913 59-62. O. Bergersen: Fra Henrik Bielke til Iver Huitfeldt I-IV, Trondheim 1953-56.

Kommentarer (4)

skrev Axel Scheel

Det står i artikkelen om Frederik Giedde (fete typer ved undertegnede): «Gift 3. gang 24.3.1707 på Kbh.s slot med Abel Cathrine Buchwald, overhofmesterinde hos dronning Louise, død 7.9.1716 i Odense (formentlig gift 1. gang med mecklenburg-güstrowsk gehejmeråd, kammerpræsident, hofmarskal, landråd og amtmand på Breitenburg Adam Henning Bülow, død 1692, gift 1. gang med Anne Margrethe Dessin, død 1683), d. af Claus B. til Skovbølgård (født 1635) og Dorothea Rumohr (død 1663).» Men at Adam Henning Bülow var AMTMANN PÅ BREITENBURG - er ikke dette en slurvefeil, da det nemlig var slik, at han var mecklenburgsk (!) amtmann på BOITZENBURG? Med vennlig hilsen, Axel Scheel

svarede Axel Scheel

Ja, noen «fete typer» ble det jo ikke noe av her ovenfor, da det viste seg å ikke være mulighet for å lage slike. Så jeg beklager at jeg i farten glemte å stryke denne villedende henvisning. A.S.

svarede Jørgen Nørby Jensen

Tak for din kommentar. Foreningen lex.dk har med en finanslovsbevilling for perioden 2019-2022 fået til opgave at redigere og opdatere Den Store Danske. Derfor har vi desværre ikke mulighed for at ændre i de øvrige værker på lex.dk. De bliver blot stillet til rådighed, som de så ud ved deres seneste opdatering. Vi lader din kommentar stå til almindelig orientering

svarede Axel Scheel

Takk for svar. Bra at kommentaren blir stående til orientering, for både Danmarks Adels Aarbog og tyske kilder omtaler A. H. v. Bülow kun som amtmann på Boitzenburg (skjønt jeg jo ikke vet: om han kan ha hatt noe med Breitenburg å gjøre - også. Men slik jeg tolker det hele, er det vel mest sannsynlig, at dette med «Breitenburg» bare er en glipp: en forveksling - dessverre noe forvirrende - med Boitzenburg). Mvh. A.S.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig