Just Juel, Just (Jost) Juel, 14.10.1664-8.8.1715, søofficer. Født i Viborg, død i slaget ved Rugen, bisat i Roskilde domk. J. studerede i sine forældres hjem, indtil han 1681 sendtes til akademiet i Kiel hvor han fortsatte sine studier i halvandet år. Da det ikke lykkedes ham at få nogen stilling i Kbh., rejste han 1683 til Nederlandene for at søge lykken. Efter forskellige forgæves forsøg på at få ansættelse bestemte han sig 1684 til at modtage plads som adelsbors i den hollandske marine. Han gjorde to konvojrejser til Middelhavet, på den sidste var han sammen med Ivar Huitfeldt. Under hans ophold i hollandsk tjeneste havde J.s slægtning generaladmiralløjtnant Niels Juel 1686 ladet ham indskrive som lærling i den danske marine. Nov.1688 kom han tilbage og n.å. udnævntes han til løjtnant, var først udkommanderet med admiral H. Span og derefter s.å. på den store troppetransport til England under admiral C. E. v. Støcken. 1691 forfremmedes han til kaptajn og var april-nov. s.å. i hollandsk tjeneste. N.å. var han først chef for fregatten Maagen og overførte staldmester A. W. Haxthausen til Rostock, derefter chef for fregatten Hvide Ørn der var underlagt kaptajn Christian Thomesen Sehested som var om bord i orlogsskibet Svenske Falk på konvojering til Frankrig. 1693 var J. chef for orlogsskibet Lindormen i troppetransport og n.å. først for den kgl. jagt Elephanten og derefter atter for Lindormen på konvojering til Frankrig. Efter en lang og besværlig rejse blev han på hjemrejsen 30.5.1695 i Kanalen angrebet af en engelsk fregat, da han nægtede at stryge sin vimpel. Efter to og en halv times kamp trak den engelske fregat sig tilbage, men n.d. overhaledes Lindormen af et engelsk orlogsskib der stillede samme fordring. Da den igen blev afslået, affyrede den engelske orlogsmand hele sit lag mod Lindormen der imidlertid ikke blev svar skyldig. Efter fem timers hård kamp hvor Lindormen havde ca. tyve døde og hårdt sårede, opgav englænderen, der utvivlsomt har lidt endnu mere, kampen og trak sig tilbage. J. fortsatte med sin konvoj Kanalen ud og var så heldig i tåge at passere Dover hvor en engelsk eskadre lå til ankers. Uden yderligere oplevelser nåede han med sin konvoj Kbh. hvor kongen udtalte sin tilfredshed med hans konduite.

I foråret 1697 fik J. tilladelse til at gøre en kampagne med et hollandsk orlogsskib i den kombinerede engelsk-hollandske flåde. Da der imidlertid ikke var sket noget i tre måneder og heller ikke var udsigt til noget sammenstød med den franske flåde, forlod J. denne tjeneste og foretog derefter en lang rejse i England hvor han studerede sprog og matematiske videnskaber, og Frankrig, hvorfra han vendte hjem i juni 1699. S.å. var han chef for orlogsskibet Oldenburg i admiral v. Støckens eskadre der var udrustet for at forhindre svenske troppetransporter til Pommern. Ved nytår 1700 sendtes J. til Holland for at hverve matroser, men den hollandske regering nedlagde forbud herimod. Ved krigens udbrud s.å. blev han chef for orlogsskibet Christianus Quintus og stabschef hos flådechefen, generaladmiral Jens Juel. Da denne midt i maj havde afgivet kommandoen til generaladmiralløjtnant U. C. Gyldenløve, blev J. chef for orlogsskibet Norske Løve. Flåden tog station i Sundet for at forhindre foreningen af den svenske flåde med den kombinerede engelsk-hollandske flåde, men det lykkedes ikke Gyldenløve at forhindre foreningen da svenskerne, hvad man hidtil havde anset for umuligt, løb gennem Flinterenden. Ved det følgende angreb og bombardement på Kbh. var J. chef for en eskadre af fregatter, senere for nogle mindre skibe og armerede chalupper som hindrede bombarderfartøjerne i at komme nær nok ind. 1704 var J. chef for kongejagten Kronen der førte kongen til og fra Norge, og forfremmedes derefter til kommandør. 1705 blev han medlem af kommissionen angående skibsbygning. 1709 fik han ordre til at rejse til Rusland som envoyé extraordinaire hos zar Peter. Han blev her i ca. to og et halvt år og fulgte zaren på hans rejser i Rusland. Ved sit kendskab til søvæsen, sit belevne væsen og sin frimodige optræden vandt han zarens tillid og venskab samtidig med, at han på værdig måde varetog Danmarks interesser.

Ved sin hjemkomst i marts 1712 udnævntes J. til viceadmiral og var s.å. eskadrechef i Østersøflåden, først under admiral N. L. Barfod, derefter under U. C. Gyldenløve, med sit flag i orlogsskibet Havfruen og deltog i kampen med den svenske flåde 28.-30.9. ved Rügen hvor den svenske transportflåde blev ødelagt. N.å. førte han atter Havfruen og 1714–15 orlogsskibet Jylland, begge i Østersøflåden. Maj 1715 flyttede han sit flag til Justitia og blev samtidig chef for avantgarden i flåden under admiral P. Raben. 8.8.s.å. mødte denne ved Rügen den svenske flåde under admiral Claes Sparre. Efter en langvarig og hård kamp blev J. i slutningen af slaget dræbt af en kanonkugle der knuste hoften. – J. var en dygtig officer, en velbegavet, kundskabsrig, retsindig og gudfrygtig mand.

Familie

Forældre: Henrik J. til Lindbjerg (1629–1707, gift 2. gang 1681 med Ida Margrethe Rosenkrantz) og Sophie Høeg (død ca.1680). Gift 29.12.1702 i Kbh. (Holmens) med Edele Bielke, født 11.11.1684 i Kbh. (Holmens), død 15.6.1706 sst., d. af admiral Christian B. (1645–94) og Marie Sophie Bielke (1657–86).

Ikonografi

Maleri (Fr.borg). Stik af J. Haas, 1755, efter forlæg af A. Thornborg.

Bibliografi

J. J.: En rejse til Rusland under tsar Peter. Dagbogsoptegn., udg. G. L. Grove, 1893. Danm.s adels årbog XLIV, 1927 33f. N. Jonge: Den danske viceadmiral J. J.s liv og levnets-beskr., 1755. C. G. Bastrup i Tidsskr. for søvæsen ny r. XXXV, 1900 241–60. Olav Bergersen: Viceadmiral Tordenskiold I-II, Trondheim 1925. Samme: Fra Henrik Bielke til Iver Hvitfeldt IV, Trondheim 1956. Ingeborg Buhl i Fra Kbh.s amt 1956, 1957 3–28. Jan Danielsen: J. J.s rejse til Moskva 1709–11, 1975. -Selvbiogr. optegn, i Kgl.bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig