Konrad Emil Mourier

Konrad Emil Mourier, 11.4.1795-26.4.1865, søofficer. Født i Kbh. (Fr.ref.), død sst., begravet sst. (Holmens). M. blev kadet 1806, sekondløjtnant 1813, premierløjtnant 1820, kaptajnløjtnant 1830, kaptajn 1840, kommandørkaptajn 1847, kommandør 1851, n.å. kontreadmiral og viceadmiral 1853. Han gjorde 1813 tjeneste ved rokanonbådsflotillen ved Sønderjyllands vestkyst og stilledes 1816 à la suite. 1816-19 sejlede M. som overstyrmand i fregatskibet Anna Dorthea på Ostindien og Batavia og var derefter på forskellige togter, bl.a.

1827 og -30 som chef for dampskibet Kiel der var til rådighed for kongen. 1831 beordredes han til at rejse til Ostindien for at overtage stillingen som guvernør ad interim over de danske besiddelser (1832-38). Efter sin hjemkomst til Danmark var han 1839–41 chef for briggen Mercurius til Guinea, Sydamerika og Vestindien. 1842 afhentede han dampskibet Hekla i England hvor det var bygget, og førte det til Kbh. og senere s.å. til Stockholm med deltagerne i naturforskermødet. 1844-45 var han chef for samme skib i eskadren i Middelhavet der under H. G. Garde var udsendt for at støtte de diplomatiske forhandlinger om afskaffelsen af den siden 1767 årlig betalte tribut. Da Garde med de to fregatter hjemkaldtes i sept. 1844 overtog M. kommandoen over den danske styrke der samvirkede med en svensk og en norsk fregat, og kom til at spille en ret betydelig rolle da han var den eneste af de tre nordiske chefer der rådede over et dampskib. For sin optræden ved denne lejlighed modtog han fortjent anerkendelse fra Danmark og tillige fra Sverige, Frankrig og Holland, fra de to sidstnævnte på grund af virksom bistand til disse landes konsuler.

1846-53 var M. medlem af defensionskommissionen. 1848 blev han deputeret i admiralitetskollegiet og april s.å. ved marineministeriets oprettelse departementsdirektør i dette til 1853 da han udnævntes til flådeinspektør. S.å. var han chef for eskadren og sendtes 1855 til Paris for at overbringe kejser Napoleon III elefantordenen. 1856 afgik han som flådeinspektør og blev chef for orlogsværftet på en tid da nedlæggelsen af Gammelholm og sammendragningen af hele virksomheden på Nyholm forberedtes og blev i denne stilling til sin afgang fra søværnet jan. 1864. M. var en meget dygtig, koldblodig og samvittighedsfuld søofficer, streng og alvorlig og mere respekteret for sit solide og retskafne væsen end egentlig afholdt. – Ordensmarskal 1860.