Ulrik Christian Gyldenløve, 24.6.1678-8.12.1719, greve af Samsø, søofficer. Født i Kbh, død sst., begravet sst. (Frue k.). Efter en omhyggelig opdragelse sendtes G. 1693 til Frankrig for at uddannes til søofficer, dels i land og dels ombord i den franske flåde hvor han særlig lagde sig efter studiet af søtaktik. Efter sin hjemkomst 1696 sendtes han på togt med fregatten Svenske Falk til Frankrig. Chefen, kaptajn, senere admiral C. T. Sehested (1664-1736) havde af kongen fået ordre til at undervise G. i alt søvæsenet vedrørende og i øvrigt at bære omsorg for ham. Ved sin hjemkomst i nov. s.å. blev G. udnævnt til admiral og vicepræsident i admiralitetet, april n.å: til præsident i admiralitetet og sept. s.å. til generaladmiralløjtnant, 1711 generaladmiral. 1698 var han chef for en eskadre af mindre skibe der var udrustet for at give ham lejlighed til at øve søofficererne i evolering efter de principper som han havde lært under sit ophold i Frankrig. Ved krigsudbruddet 1700 blev G. chef for 2. eskadre i Østersøflåden under generaladmiral Jens Juel, og da denne i maj s.å. døde, blev han chef for flåden i en alder af knap 22 år, idet man dog samtidig sendte ham admiral Mathias Paulsen om bord til assistance. G. forsømte imidlertid at opsøge den svenske flåde'der var den danske underlegen i Østersøen,'og tog station ved Middelgrunden for at forhindre den svenske Østersøflåde under Hans Wachtmeister i at forene sig med en engelskhollandsk flåde der var kommet til Sundets nordlige del. Imod forventning gik den svenske flåde 7.7. gennem Flinterenden og forenede sig ud for Landskrona med den engelskhollandske. Over for en sådan overmagt kunne G. ikke forhindre landsætning af svenske tropper ved Humlebæk, ej heller bombardement på Kbh. der dog på grund af den danske flådes placering blev udført på stor afstand og derfor var uden virkning. Kort efter standsedes fjendtlighederne ved freden i Travental. I de følgende år ledede G. som præsident i admiralitetet søetaten. Det skyldtes hans personlige initiativ og forslag, at Søkadetakademiet blev oprettet 26.4.1701. Han ledsagede kongen på hyldningsrejsen til Norge 1704, ledede 1705 en kommission vedr. flådens skibsbygning og blev, da krigen atter brød ud 1709, chef for Østersøflåden som han kommanderede de følgende fire år. Han dækkede med denne landsætningen af 16.000 mand i Skåne nov. 1709, men efter slaget ved Helsingborg marts n.å. standsedes denne hærs operationer. 4.10.1710 mødtes den danske og svenske flåde, den sidste kommanderet af Wachtmeister, i Køge bugt. I de følgende år blev det flådens hovedformål at sikre forbindelsen mellem Sjælland og svensk Pommern. Dette lykkedes ikke altid. Medvirkende hertil var de slette forhold i flåden hvor sygdom rasede, og hvor besætningerne var misfornøjede med provianten og med at lønningerne ikke blev udbetalt rettidigt. G. kan som præsident i admiralitetet ikke fritages for medansvar for nogle af årsagerne til miseren, men hovedgrunden må dog søges i de fortvivlede pengeforhold. 1712 lykkedes det G. at erobre ca. 60 svenske transportskibe ved Rügen, men ellers skete intet af betydning. Da admiral Peter Raben, der var blevet chef for flåden, blev syg i okt. 1715, overtog G. atter kommandoen og forenede sig med en engelskhollandsk flåde der holdt den svenske flåde indesluttet. Også n.å. var han chef for flåden. Tyngdepunktet for søkrigsoperationerne var imidlertid efter Karl XIIs hjemkomst og indfald i Norge flyttet til Kattegat. G. kom nu ikke mere til søs; han overtog sit arbejde i admiralitetet, men var i øvrigt ikke længere rask. Ved siden af sin tjeneste i søetaten var han allerede fra 1684 stiftamtmand på Island og fra 1685 generalpostmester for Norge. Hans virksomhed her indskrænkede sig dog i det væsentlige til at nyde indtægterne af embederne. – G. var en begavet og dygtig officer og administrator der dog alt for tidligt fik pålagt ansvarsfulde hverv; det er derfor naturligt at han ikke altid var i stand til at opfylde de forventninger der stilledes til ham. Han var en tiltalende og sympatisk personlighed der i søetaten har sat sig et varigt minde ved oprettelsen af Søkadetakademiet. Bedømmelsen af G. som flådefører har været meget forskellig, bl.a. direkte fordømmende (Bergersen).

Familie

Forældre: Christian V (1646-99) og Sophie Amalie Moth (1654-1719). -24.10.1708 i Kbh. (Slotsk.) med Charlotte Amalie Krabbe, født 30.11.1689 i Kbh., død 25.8.1709 sst., begr. i Frue k., d. af gehejmeråd Otte K. (1641-1719) og Birgitte Skeel (1669-1737). -Bror til Christian G.

Ikonografi

Afbildet på mal. af Horatius Paulijn, 1682 (Gisselfeld). Mal. måske forestillende G. som ung (Holckenhavn). Mal. (Schackenborg). Mal. af H. Rigaud, 1696 (Gisselfeld), gentagelse s.å. (Fr.borg), flere kopier, bl.a. i min. af Aderman (Fr.borg). Mal. tilskr. H. Krock (Fr.borg), efter dette min. muligvis af Hiller (sst.), kopi måske af N. Wichmann og, med flere ændringer, af Hans Hansen (begge Fr.borg). Afbildet på gruppebillede ca. 1708 (sst.) og på kobberstik 1709. Mal. af B. Denner (Fr.borg, Holckenhavn), kopier (bl.a. katedralskolen i Trondheim). Miniature (Rosenborg, Fr.borg). Afbildet på stik af P. Gunst efter tegn. af H. Krock.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XLVI, 1929 II 217f. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben I-X, 1899- 1934. Matth. Skaanlund: Gyldenløves lakaj, 1912 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XVII. O. Andrup i Fra arkiv og museum 2.ser. I, 1916 26-33. O. Bergersen: Viceadmiral Tordenskjold I-II, Trondheim 1925. Samme: Fra Henrik Bielke til Iver Hvitfeldt III-IV, Trondheim 1955-56. Halfdan Barfod: Vor Hade i fortid og nutid I, 1941.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig