Frantz C.H. Hohlenberg, Frantz Christopher Henrik Hohlenberg, 16.2.1765-9.1.1804, søofficer, skibskonstruktør. Født i Åbenrå, død i Christianssted på St. Croix, begravet sst. H. blev volontær kadet 1770, kadet 1777, sekondløjtnant 1782, premierløjtnant 1789, kaptajnløjtnant 1796, karakteriseret kaptajn 1803. Uden at have vist særlige evner for matematik blev H. allerede som kadet beordret til at overvære professor Thomas Bugges forelæsninger vedrørende denne videnskab. Efter sin udnævnelse til officer i 1782 blev det bestemt at han sammen med den jævnaldrende søofficer Tycho Jessen skulle oplæres af fabrikmester H. Gerner i skibskonstruktion. Samtidig indtrådte de to i konstruktionskommissionen som auscultanter. 1788 rejste de to studerende søofficerer på studierejse i udlandet. Rejsen gik først til Holland og derefter til London hvor Jessen døde. H. fortsatte nu alene til Frankrig. På grund af de urolige forhold i dette land som følge af revolutionen tog H. hurtigt videre til Italien, men vendte senere tilbage til Frankrig hvis skibsbygning på denne tid blev anset for at være den mest avancerede. 1793 fik han tilladelse til at fortsætte sine studier i Sverige hvorunder han lærte den fremragende svenske skibskonstruktør F. H. af Chapmann at kende. En rejse til Rusland blev opgivet, og H. vendte hjem i 1794, indtrådte som virkeligt medlem af konstruktionskommissionen og overtog undervisningen i skibskonstruktion på søkadetakademiet. Som elev af Gerner følte H. sig tilsyneladende foranlediget til at være i opposition til fabrikmesteren E. W. Stibolt hvis chikanerier over for Gerner almindeligvis blev anset som værende en hovedårsag til dennes tidlige død. Forholdet mellem Stibolt og H. var derfor fra starten dårligt. 1796 indsendte H. tegninger til en 36-kanon fregat der indeholdt en ny og original ændring i det traditionelle skibsskrog. Udgangspunktet for H.s idé var at agterspejlet på orlogsskibe gennem hele sejlskibstiden var disse skibes svage del. H.s agterskibskonstruktion gik i sin enkelthed ud på at reducere størrelsen af det egentlige agterspejl hvorved der kunne anbringes artilleri i agterskibet således at de døde vinkler formindskedes stærkt. H.s konstruktion var en fornem kompromisløsning mellem det traditionen foreskrev og det der var den rigtige funktionalistiske løsning på det foreliggende problem. Konstruktionen betegnes som "det indknebne eller sammenknebne agterspejl". H.s tegninger blev realiseret i fregatten Nayaden som dannede grundlaget for alle senere større skibe som H. konstruerede. 1796 blev H. efter Stibolts selvmord kst. fabrikmester og 1797 fabrikmester. H. var selvskreven til at overtage fabrikmesterposten og havde forudsætninger der langt oversteg det som var nødvendigt. Han havde 1788–94 opholdt sig i udlandet udelukkende beskæftiget med studier inden for skibskonstruktion og tekniske spørgsmål. Han havde set alle større værfter i Europa, kendte alle de klassiske afhandlinger inden for sit fag og havde indsamlet et omfattende materiale såvel af teoretisk som praktisk natur. Endvidere havde han arvet H. Gerners efterladte papirer og optegnelser. Det var ikke alle der var lige begejstrede for H.s konstruktioner. Det nye agterskib bevirkede at officerernes forhold ombord blev forringet beboelsesmæssigt. Nogle mente at H.s nye konstruktionsprincipper i virkeligheden gik ud over sejlegenskaberne. Da et af H.s skibe, fregatten Hvide Ørn, ved juletid 1799 forsvandt i Middelhavet uden overlevende tog kritikken til, og H. blev angrebet i forskellige småskrifter, men fik uforbeholden støtte fra flådens ledelse. H. synes at have stødt folk fra sig ved et arrogant væsen. Sine reformtanker vedrørende den dansknorske skibsbygning samlede H. i den såkaldte Plan til Bygningsmaade for Orlogsflaadens lettere Vedligeholdelse og Bemanding dateret 22.5.1801. I denne plan lancerer han som et overordnet princip enhedsprincippet. Der skulle kun være ganske få krigsskibstyper, og disse skulle være indbyrdes forbundne således at fregattyperne fx fremkom ved at reducere linieskibets tegninger etc. 1803 søgte H. og fik sin afsked som fabrikmester. Overanstrengelse, begyndende sygdom, økonomiske vanskeligheder og skuffelse over kritikken var årsagerne til dette skridt. Han fik s.å. tillagt kaptajns karakter. S.å. blev han havnemester og overlods på St. Croix. Ni dage efter at han havde overtaget sit embede døde han imidlertid. Efter H.s tegninger byggedes fem linieskibe, 19 fregatter, tre brigger, to skonnerter og syv stykpramme. Bedømmelsen af H.s konstruktioner har været forskellig, og diskussionen om dem fortsatte sejlskibstiden ud. Der er ikke tvivl om at han var den bedst begavede af de danske skibskonstruktører i sejlskibstiden. Han tænkte i helt nye baner og var i sin originalitet og i sine ræsonnementer forud for sin tid. Hovedmangelen ved hans konstruktioner var at han ikke selv havde fået nogen grundig uddannelse som sømand, hans viden var blevet for teoretisk. Den flåde englænderne tog fra Danmark 1807 bestod af en lang række af H.s skibe. I England fik man derved øjnene op for H.s konstruktioner. I 1817 konstruerede den engelske flådes konstruktør Sir Robert Sepping det første runde, lukkede agterspejl på krigsskibe direkte inspireret af H.s indknebne agterspejl. Dette blev frem til 1850erne indført i mange konstruktioner. Således anmodede den franske marine i 1830 om at måtte låne tegningerne til linieskibet Christian VII for nærmere at studere H.s principper. H. må betegnes som en skibskonstruktør af internationalt format.

Familie

Forældre: kaptajn i søetaten Christopher Carl Henrik H. (1728–73) og Øllegaard Hedevig Grabow (1739–1807). -30.1.1795 i Kbh. (Holmens) med Elise Judithe Hagen, født 2.9.1771 i Kbh. (Petri), død 28.9.1814 sst. (Petri), d. af apoteker, assessor pharm. Matthias H. (1738–1802) og Birgitte Catharine Søbøtker (1749–1831). – Far til Hagen H.

Ikonografi

Tegn. af J. T. Sergei (Nationalmus., Sth.). Pastel og miniature.

Bibliografi

Th. Haueh-Fausbøll: Slægthåndbogen, 1900 374–77. L. Bobé i Pers.hist. t. 5.r.II, 1905 54. J. H. Schultz: Den danske marine 1814–48 I, 1930 35–91 119–32. N. T. Michaelsen i Tidsskr. for søvæsen, 1963 49–67 81–94. Hans Chr. Bjerg og J. Erichsen: Danske orlogsskibe 1690–1860 I, 1980. – Papirer i Rigsark. (fabrikmesterark.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig