Frederik Hoppe, Friederich Hoppe, 1.8.1690-26.10.1776, søofficer. Født i Kbh, død sst., begravet sst. (Holmens k.). H. blev 1701 kadet, var i engelsk tjeneste 1707– 09 under den spanske arvefølgekrig, hjemkaldtes herfra 1709 og blev s.å. sekondløjtnant, s.å. premierløjtnant, 1711 kaptajnløjtnant, 1714 kaptajn, 1717 kommandørkaptajn, 1738 schoutbynacht, 1746 viceadmiral og 1752 admiral. – H. blev 1710 løjtnant ved kadetkompagniet og avancerede 1715 til næstkommanderende ved samme. Han var dog i forbindelse med denne tjeneste næsten hver sommer udkommanderet, således 1715 som chef for orlogsskibet Prins Christian og flagkaptajn hos schoutbynacht C. Gabel. Han deltog i slaget på Kolberger Heide 24.4. og senere 8.8.s.å. under admiral P. Raben ved Rügen. N.å. og 1717 var han atter chef for Prins Christian og flagkaptajn hos Gabel der satte megen pris på ham. 1718 var han chef for Delmenhorst og n.å. for Fyen i Nordsøeskadren under Peter Tordenskjold. Han deltog i blokaden af Göteborg og det mislykkede angreb på Ny Elfsborg 1.–4.8.1719. 1722, 23, 25 og 26 var H. chef for Ebenetzer, det sidste år i Mikkel Billes eskadre, der var bestemt til at indgå i den danskengelske flåde i Reval (Tallinn). Ebenetzer nåede imidlertid kun ud i Østersøen da det i storm sprang læk og måtte returnere til Kbh., hvor H. blev tiltalt for mangelfuldt tilsyn med skibet og dømt til at betale seks måneders gage i bøde, en straf der dog blev ham eftergivet. Nov.1727 blev han chef for søkadetkompagniet. Omtrent samtidig blev det ved kgl. forordning bestemt at der ikke længere måtte være "frimænd" ved kompagnierne, men at disse skulle være fuldtallige. Til erstatning for det tab kompagnicheferne herved led, blev der givet hver af dem et årligt tillæg på 144 rdl. Kompagnicheferne protesterede imod denne ordning og hævdede at de ikke for de nu anviste penge kunne holde kompagnierne fuldtallige. H., kommandørkaptajnerne V. Lemvig og M. F. Suhm der var hovedmændene for protesten blev uden rettergang afskediget uden pension da kongen fandt deres fremgangsmåde "formastelig". H. tog med sin familie ophold hos Carl Adolph von Plessen på Fuglebjerggård. Efter Frederik IVs død og Christian VI's tronbestigelse blev H. dog atter antaget med sin tidligere anciennitet. 1732 var han chef for orlogsskibet Prinsesse Louise, et af de første af Knud Benstrups skibe, som H. efter endt togt anbefalede som et fortrinligt skib. 1734 var han chef for Prinsesse Sophie Hedevig, også et af Benstrups skibe, først i Østersøen, senere på grund af stridighederne i Hamburg i Nordsøen på blokade af Elben, og n.å. for Prinsesse Charlotte Amalie på kryds i Nordsøen efter hamburgske skibe. Aug.s.å. forlod han sin post i Nordsøen og gik til Kbh. for at proviantere, uagtet han kunne være gået i norsk havn. For denne i høj grad egensindige handling blev kommandoen ham frataget, og han stillet for en overkrigsret der 1736 domte ham fra hans charge. Dommen blev dog af kongen formildet til at han blev nedsat som den yngste i kommandørkaptajnklassen, og n.å. blev denne milde straf for den alvorlige forseelse ham helt eftergivet. Ved sin udnævnelse til schoutbynacht fik han sæde i admiralitetet hvor han sammen med admiral A. Rosenpalm i nov. 1746 bragte grev Frederik Danneskiold-Samsøe til fald. Ved kollegiernes sammendragning blev han medlem af det kombinerede admiralitets- og kommissariatskollegium og 1766, da dette atter deltes, deputeret i admiralitetskollegiet. 1768 blev han fritaget for at give møde i kollegiet, og 1770 fik han sin afsked på grund af alder og med fuld gage i pension. Senere s.å. tillagdes ham generaladmiralløjtnants karakter. H. var en dygtig og velbegavet officer, men rethaverisk og derfor til tider vanskelig. Trods sin høje stilling i admiralitetet ses han ikke at have spillet nogen fremtrædende rolle; han har i hvert fald ikke søgt at forhindre den store tilbagegang af flådens materiel der fulgte efter Danneskjolds fald.

Familie

Forældre: viceadmiral Iver H. (1649–93) og Margrethe Elisabeth v. Boye (ca. 1649–1719). Gift 26.1.1724 i Kbh. (Frue) med Else Marie Lemvig(h), født 7.9.1692 i Kbh., død 11.8.1770 sst. (Frue), d. af etatsråd Peter L. (1646–1710) og Maren Worm (1669–1740).

Udnævnelser

Hv.R. 1754.

Ikonografi

Mal. af P. Wichmann, efter dette stik af Meno Haas. Medalje af D. J. Adzer, 1777, efter denne stik af A. Flint. Fremstillet på tegn. af Rasmus Christiansen.

Bibliografi

H. G. Garde: Efterretn. om den da. og norske somagt III, 1833. R. Steen Steensen: Soofficersskolen gennem 250 år, 1951 86f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig