Frederik Paludan, Frederik August Paludan, 11.12.1792-3.1.1872, søofficer. Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). P. blev kadet 1804, månedsløjtnant 1809, sekondløjtnant 1810, premierløjtnant 1819, kaptajnløjtnant 1827, kaptajn 1838 og kommandørkaptajn 1846. Han gjorde tjeneste i Norge 1808-12, først ved kanonbådsflotillen i Frederiksværn, derefter i briggen Langeland med hvilken han deltog i Jochum Müllers togt til Nordlands og Finmarks kyster, og endelig ved Bergens station. 1813 var P. i kanonbådsflotillen ved Kbh. og 1815-25 i koffardifart, i den største del af tiden som fører af fregatskibet Danmark til Vestindien og Sydamerika. Fra 1826 var han atter til tjeneste i marinen, dels om bord og dels i land; således var han 1833-34 chef for briggen St. Jan til Vestindien, 1836-38 chef for forskellige vagtskibe, 1841 næstkommanderende i linjeskibet Christian VIII, 1843 chef for korvetten Flora, kadetskib, og 1848 chef for blokadeeskadren på hertugdømmernes østkyst. 1849 blev P. chef for linjeskibet Christian VIII. I slutningen af marts, lige efter at kommandoen var hejst, afgik han til Als hvor han af den kommanderende general C. v. Krogh og eskadrechefen, kommandør H. G. Garde blev beordret til med linjeskibet, fregatten Gefion og hjuldampskibene Hekla og Geiser at afgå til Eckernförde fjord for, samtidig med et fremstød af hæren mod Åbenrå og Haderslev, at alarmere Eckernförde, tilintetgøre de anlagte batterier og forsøge at komme i besiddelse af byen. Hærens fremstød blev imidlertid opgivet, og dermed faldt berettigelsen af ekspeditionen bort, men dette blev ikke meddelt P. Ordren var ikke alene uklar, men modsigende, idet den både påbød alarmering, altså en demonstration, og ødelæggelse af de fjendtlige batterier, eventuelt besættelse af Eckernförde, altså en alvorlig offensiv opgave. Trods ugunstige forhold, en ganske uøvet besætning og stiv østlig kuling mente P. 5.4. efter samråd med de tre andre chefer at ordren, trods risikoen, af hensyn til samarbejdet med hæren måtte udføres. Resultatet blev at Gefion måtte stryge flaget, og at Christian VIII efter at være kommet på grund og i brand ligeledes måtte overgive sig og kort efter sprang i luften. P., der under kampen havde vist mod og koldblodighed, kom i tysk fangenskab til slutningen af aug. N.å. blev han ved generalkrigsret dømt til fire måneders fæstningsarrest af 2. grad. Straffen blev af kongen nedsat til fæstningsarrest af 1. grad i tre måneder, der afsonedes i kastellet. Det var en streng og næppe helt retfærdig dom der tog hårdt på den i øvrigt meget ansete sømand og officer. 1850 ansattes han som militærguvernør på Femern, og n.å. blev han afskediget med kommandørs karakter. 1852-66 var P. overlods i østlige distrikt.

Familie

Forældre: residerende kapellan ved Frelsers k. i Kbh., senere sognepræst i Asminderød og slotspræst i Fredensborg Peder P. (1755-99) og Margrethe B. Thillerup (1762-1833). Gift 28.8.1818 i Kbh. (Trin.) med Elise Christence Paludan, født 11.8.1792 i Kbh. (Trin.), død 30.6.1866 sst. (Holmens), d. af residerende kapellan ved Trinitatis k. Johan Lønborg P. (1757-1840) og Anna Paludan (1760-1827).

Udnævnelser

R. 1812. DM. 1846. K. 1848.

Ikonografi

Min. formentlig af F. C. (?) Camradt. Tegn. (Kgl. bibl.), efter denne træsnit 1849. Foto.

Bibliografi

Nyt archiv for søvæsenet 2.r.V, 1850 134-76. Den dansk-tyske krig 1848-50, udg. Generalstaben II, 1873-78 414-33. O. Lütken i Tidsskr. for søvæsen LXXI, 1900 501-25. Hans Chr. Bjerg sst. 1974 97-115. H. B. Dahlerup: Mit livs begivenheder II, 1909. Th. Bjerre: Eckernførde, 1940.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig